Test for coronavirus

Er du henvist til test for coronavirus/COVID-19 på Hvidovre Hospital? Læs her, hvordan du bestiller tid og hvor du skal møde op.

Er svaret på din coronatest forsinket?

Rigtigt mange borgere bliver i disse dage testet for coronavirus. Vi gør alt, hvad vi kan for at analysere prøverne og sende svar til borgerne så hurtigt som muligt. Vi prioriterer prøverne fra patienter, der er indlagt på hospitalerne. Det betyder, at hvis du fx er blevet testet i en af podeklinikkerne, kan du desværre forvente en lidt længere svartid. Vi er ved at opsætte et nyt laboratorium, så vi meget snart er klar til at analysere endnu flere prøver. 

Sådan bliver du henvist

For borgere

Hvis du har symptomer på coronavirus (feber, hoste, synkebesvær, vejrtrækningsbesvær eller hovedpine), skal du kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813. Lægen vil vurdere, om du skal henvises til test for coronavirus. 

Læs mere om test af borgere på regionh.dk

For medarbejdere på et hospital

Hvis du arbejder på et hospital og har milde symptomer på coronavirus, finder du information om test af medarbejdere på intranettet. Du kan også kontakte din nærmeste leder.

For medarbejdere i sundheds- og ældresektoren, samt dem der arbejder med særligt sårbare grupper på socialområdet

Du kan ringe til Region Hovedstadens centrale visitation og få en henvisning, hvis:
  • Du arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller arbejder med særligt sårbare grupper på socialområdet.
  • Du har milde symptomer på coronavirus.
  • Du gør det efter aftale med din personaleleder.

Du kan ringe til den centrale visitation på:
Telefon: 38 64 99 03
Telefontid: Alle ugens dage kl. 8.00-15.00

Hvordan booker jeg tid til test

Når du har booket en tid kan du altid logge på igen, hvis du har glemt tid og sted – eller ønsker at ændre din booking. 

Du kan kun booke en tid, hvis du har fået en henvisning.

Hvis du ikke har NemID

Hvis du ikke har NemID, kan du på coronaprover.dk se hvilket telefonnummer du kan ringe til for at bestille tid

Hvor skal du møde op

Podeklinikken ligger tæt ved Hvidovre Hospitals hovedindgang og parkeringsplads P6 (se kort herunder).
Følg skiltningen til Podeklinikken/Coronaklinikken, som har ind- og udgang direkte ved p-pladsen.  
Hospitalets adresse er: 


Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre


​Mød gerne op 10 minutter før din bookede tid. 


(Klik på kortet, for at se det i fuld størrelse)

Når du ankommer

Når du ankommer, skal du på det bookede tidspunkt gå til det vindue, som er skiltet med din fødselsdato. Er du fx født d. 22. april, går du derhen, hvor der står 20 – 25.

Børn under 10 år skal gå mod vindue 5A/5B, hvor der podes af personale fra børneafdelingen. 

Sådan får du svar

Du kan se dit prøvesvar på sundhed.dk indenfor 24-48 timer. Log på med NemID. 

Se, hvordan du finder svaret på din test på sundhed.dk

Prøvesvaret bliver også sendt til din læge. Der kan gå op til et par dage, før du får svar. 

Borgere uden NemID skal kontakte egen læge for prøvesvar. 

Hvis du får det værre

Der er alene tale om en test og ikke en lægefaglig vurdering. Hvis du har problemer med din vejrtrækning, forværring af dine symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til din læge. Hvis det er udenfor din læges åbningstid, skal du ringe til Akuttelefonen 1813.

Hjælp til transport

Hvis du skal testes før en aftale på en hospitalsafdeling, kan du have ret til hjælp til kørsel frem og tilbage til podningsklinikken. 

Læs mere om transport i Patientguiden. 

Du er også velkommen til at kontakte den afdeling, som har indkaldt dig, for at høre om dine muligheder for transport.

Redaktør