CT-skanning

​Få svar på de mest almindelige spørgsmål om CT skanning.

​CT er en forkortelse for Computer Tomografi. Tomografi betyder tværsnitsfotografering.

Hvad er CT skanning?​

En CT skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, hvor et røntgenrør roterer rundt om et patientleje. De informationer, røntgenstrålerne giver ved skanningen, bliver samlet i en computer, som omsætter dem til billeder på en TV skærm. Disse billeder er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder.

​Hvordan skal du forberede dig før CT skanning?​​

CT skanninger udføres forskelligt afhængig af, hvorfor du skal have foretaget undersøgelsen. Derfor kan der være forskellige former for forberedelse som f.eks. udrensning af tarmen, faste og krav om specifikke blodprøvesvar.
Du vil altid blive oplyst om, hvilke forberedelser, du eventuelt selv skal være behjælpelig med før en CT skanning.

Enkelte personer får klaustrofobi ved undersøgelsen. Hvis du har behov for beroligende medicin inden undersøgelsen, er det den læge, der henviser dig til skanningen, som skal sørge for, du får medicin.

​Hvor kan​ jeg få foretaget en CT skanning?

Du kan få foretaget en CT skanning​​ i Radiologisk Sektion på Hvidovre Hospital. 
Se hvordan du kont​​akter​ Radiologisk Sektion

Undersøgelsen​​​

Under selve undersøgelsen skal du ligge stille på et leje, der langsomt bevæger sig igennem skanneren. Til nogle undersøgelser vil du under CT skanningen få indsprøjtet et røntgenkontraststof i din blodåre (typisk i albuevenen). Dette gøres for at bedre gengivelsen af organer og blodkar.

Skanningen varer fra 5-45 minutter afhængig af skannertype og problemstilling. Under undersøgelsen har du altid mulighed for at komme i kontakt med personalet.  ​​​​

​Risiko ved CT skanning​

Ved en CT skanning bruger man almindelige røntgenstråler, men stråledosis ved CT skanning er højere end ved mange almindelige røntgenundersøgelser. Mængden af røntgenstråler, der anvendes, er afhængig af hvilken type CT skanning, du skal have foretaget. Personalet er specielt uddannet til at sikre, at stråledoserne holdes så lave som muligt. Når en CT skanning er nødvendig for at stille en korrekt diagnose og give den rigtige behandling, vil fordelene ved at gennemgå undersøgelsen overstige risikoen ved strålingen. ​​

Redaktør