Gå til hovedindhold

Velkommen til Hjertemedicinsk Afsnit C

Praktiske oplysninger til patienter, som er indlagt på Hjertemedicinsk Afdeling C

Her har vi samlet nogle af de informationer, du og dine pårørende kan få brug for, når du er indlagt på afsnittet. I er altid velkomne til at kontakte personalet, hvis I har brug for yderligere information.

Kontakt Afdeling for Hjertesygdomme

Afsnit Telefon: 38 62 82 77 - døgnåbent Vi kan dog bedst besvare spørgsmål efter stuegang. Det er derfor bedst at ringe mellem kl. 13.00-14.00.

Kort om Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit C

I Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit C er vi specialister i hjertesygdomme.

I løbet af et døgn kan der blive indlagt mange patienter på afsnittet. Det kan derfor blive nødvendigt, at du eller din medpatient flytter stue.

Skriv spørgsmål ned

Din læge og sygeplejerske informerer dig løbende om, hvad der skal ske. Det er en god idé, at du og dine pårørende skriver jeres spørgsmål ned inden stuegang. 

Hvornår er der stuegang?

Der er stuegang alle hverdage mellem 9.30- 14.00. Det er ikke muligt at give et præcist tidspunkt for, hvornår vi kommer til den enkelte patient. I weekenderne er det ikke sikkert, at du møder en læge til stuegang.

Når du bliver hjerteovervåget

Når du har hjerteovervågning på, skal du blive på afsnittet, da vi ellers ikke kan se, hvad den viser og høre eventuelle alarmer. Det er derfor på eget ansvar, hvis du forlader afsnittet.

Dine pårørende

Dine pårørende er meget velkomne, men vi må ikke informere dem om dit forløb uden dit samtykke. Vi opfordrer til, at du så vidt muligt selv informerer dine nærmeste. Vi anbefaler, at du aftaler med én af dine pårørende, kan være vores primære kontaktperson. På den måde kan vi bruge mest mulig tid på din pleje og behandling.

Du er velkommen til at have en pårørende med ved stuegang.

Besøgstid

Der er fri besøgstid i afsnit C, men der skal være ro efter kl. 21.00. Besøgende kan blive bedt om at forlade stuen ved pleje, samtaler eller behov for ro.

Vi beder om højst 2-3 besøgende ad gangen. Pårørende og patienter er altid velkomne til at benytte afsnittets opholdsrum på Stue 2.

Mad og drikke

Sengeliggende patienter får måltiderne serveret, mens oppegående patienter henter mad ved buffeten. Se tiderne på side 4. Det er kun personalet, der må servere mad fra buffeten. Der er kolde drikke i køleskabet og kaffe/the i automaten i opholdsrummet på Stue 2 hele døgnet. 

Dine pårørende har mulighed for at købe slik og drikke i Automatcafeen i opgang 3.

I er velkomne til at bruge opholdsrummet på Stue 2 til socialt samvær, se TV og at spise dagens måltider. 

Husk hyppig håndhygiejne.

Telefon, fjernsyn og radio

Der er fjernsyn på alle stuer og i opholdsrummet. Du må gerne bruge din egen mobiltelefon, men der er også en telefon på gangen, som du kan anvende til korte samtaler. Du skal taste 0 for at ringe ud af hospitalet.

Du bedes tage hensyn til dine medpatienter, når du bruger fjernsyn, telefon og radio. Der skal være ro på stuen klokken 21.00.

Rygning

Amager Hospital er et røgfrit for både patienter og medarbejdere. Det betyder, at rygning ikke er tilladt, hverken inde eller ude. Det gælder også E-cigaretter. Du kan få udleveret rygeerstatning af personalet.

En at tale med

Julie Ragn Jensen er hospitalspræst og vil gerne hjælpe og tale med alle uanset religion. Hun har tavshedspligt.

Julie træffes på tlf. 50 51 15 86, eller personalet kan hjælpe dig med kontakten.

Internetadgang

På Amager Hospital kan du logge dig gratis på internettet via wi-fi.

  • Vælg RegHGaest under trådløse netværk på din mobil, pc eller tablet.
  • Opret dig som bruger med din e-mail-adresse og få tilsendt en adgangskode. Adgangen virker i 7 dage.
  • Åbn en internetbrowser.
  • Indtast dine oplysninger og log på.

    Værdigenstande

    Du kan få opbevaret værdigenstande og penge på hospitalet. Hospitalet er kun ansvarlig for de værdigenstande, du har afleveret til opbevaring. Dine værdigenstande kan du hente efter aftale telefonisk aftale med afdelingen.

    Din journal

    Du kan se din journal på sundhed.dk.

    Dagligdagen i Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit C

    Disse tider tilstræbes:

    Kl. 07.15Natpersonalet går hjem/dagpersonalet møder 
    Kl. 08.00-10.00Morgentoilette, morgenmad og medicinuddeling 
    Kl. 9.00-09.30Fællesmøde for plejepersonale, læger og fysioterapeuter 
    Kl. 9.30-15.00Stuegang, undersøgelser, behandling ved fysioterapeut 
    Kl. 12.00Frokostbuffet med lune retter, medicinuddeling 
    Kl. 13.00-14.00Middagshvil og ro på stuerne tilstræbes
    Kl. 14.00Eftermiddagskaffe 
    Kl. 15.15Dagpersonalet går hjem/aftenvagten møder 
    Kl. 17.30Aftensmad og medicinuddeling 
    Kl. 19.30Aftenkaffe 
    Kl. 20.30-23.00Aftentoilette og medicinuddeling 
    Kl .21.00Ro på stuerne
    Kl. 23.15Aftenpersonalet går hjem/natpersonalet møder
    Redaktør
    Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden