Gå til hovedindhold

Velkommen til Dagkirurgisk Afdeling 141

Læs mere om operationer på Dagkirurgisk Afdeling 141.

Dagkirurgisk Afdeling ligger i Center E, etage 0 (Ambulatorieetagen), afsnit 141. I Dagkirurgisk Afdeling bliver du som regel opereret og udskrevet efter få timer. Det er vigtigt, at du læser denne pjece inden operationen.

Du har tid til operation

Tid og sted

Du skal møde i Dagkirurgisk Afdeling, Center E, etage 0, afsnit 141:

_______________ dag den __________________ /____________ kl. ____________________

Din mødetid er ikke det samme, som tidspunktet for operationsstart.

Se vores informationsvideo inden operationen på: www.hvidovrehospital.dk/dagkir.

Ventetid

Du skal være forberedt på, at der kan være ventetid. 

Der kan opstå uforudsete situationer, som kan give forsinkelser og i nogle tilfælde aflysninger. 

Er du forhindret

Ønsker du at få ændret din operationsdato eller har du været syg/indlagt i perioden mellem opskrivningstidspunktet og operationen, bedes du kontakte det ambulatorium, hvor du aftalte med lægen, at du skulle opereres.

  • Ortopædkirurgisk Ambulatorium 333 på telefon 3862 2244.
  • Mavetarmkirurgisk Ambulatorium 331K på telefon 3862 2237.
  • Gynækologisk Ambulatorium 537 på telefon 3862 2602.

Hvis du bliver syg dagen før eller på operationsdagen, bedes du kontakte Dagkirurgisk Afdeling på telefon 38 62 10 39.

Inden operationen

Medicin på operationsdagen

Får du daglig medicin, aftaler du med kirurgen, hvilken medicin du skal tage hjemmefra.

Bruger du astmaspray, skal den tages som vanligt. Medbring sprayen på operationsdagen.

Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den i forbindelse med operationen. Pausens længde aftaler du med kirurgen ved forundersøgelsen.

På operationsdagen skal du 2 timer før mødetid tage følgende smertestillende medicin:
___________________________________________________________ Init: __________________

Du skal faste og tørste

Alle muskler bliver slappe, når du bliver bedøvet. Er mavesækken ikke tom, kan maveindholdet løbe op gennem spiserøret og ned i lungerne og forårsage alvorlig lungebetændelse. Derfor er det vigtigt, at du faster og tørster. Overholder du ikke faste- og tørstereglerne, bliver din operation aflyst.

Faste- og tørsteregler for voksne fra 19+

MødetidFaste- og tørsteregler
Mødetid mellem kl. 07.00-14.00Må ikke spise efter kl. 24.00
Mødetid mellem kl. 14.00-18.00Må ikke spise efter kl. 08.00
Mødetid mellem kl. 07.00-18.00drikke te og kaffe uden mælk, saftevand og vand indtil 2 timer før mødetid

Faste- og tørsteregler for børn fra 2-18 år

MødetidFaste- og tørsteregler
Mødetid mellem kl. 07.00-14.00Må ikke spise efter kl. 24.00
Mødetid mellem kl. 14.00-18.00Må ikke spise efter kl. 08.00
Mødetid mellem kl. 07.00-18.00drikke saftevand og vand indtil 1 time før mødetid

Andre forbederelser

  • Lad værdigenstande blive hjemme. Vi har ikke mulighed for at erstatte stjålne eller tabte ting.
  • Gå i bad inden operationen, da ren hud nedsætter risikoen for betændelse.
  • Undlad ur, smykker, piercinger, neglelak, creme og makeup på operationsdagen.
  • Børst tænder og brug mundskyl. Det nedsætter og forebygger risikoen for infektion.
  • Høreapparat, tandprotese eller briller må du gerne have med.
  • Tag løst tøj på, og medbring gerne læsestof eller andet til ventetiden.
  • Hvis du bruger kontaktlinser, skal du sige det til operationssygeplejersken på operationsstuen.

Ankomst til Dagkirurgisk Afdeling

Når du ankommer, henvender du dig ved skranken. Du får anvist et omklædningsrum og et garderobeskab med kodelås. Du hilser på den læge, som skal operere dig. Inden du kommer ind på operationsstuen, får du lagt et drop i hånden.

Vi har begrænset plads. Venteværelset er derfor forbeholdt operationspatienter. Pårørende henvises til at vente hjemme eller andre steder på hospitalet. På grund af den korte indlæggelsestid er der ikke besøgstid i opvågningen. Pårørende kan efter aftale deltage, når du får information om operationen.

Vi forventer, at børn er ledsaget af én forælder i hele forløbet, dog ikke under operationen.

På operationsstuen

Du bliver modtaget af den læge eller sygeplejerske, som skal bedøve dig. Du får målt blodtryk, påsat hjerteovervågning og får en klemme på fingeren, som viser iltindholdet i dit blod.

Hvis du skal i fuld bedøvelse, får du sove- og smertestillende medicin gennem droppet. Under operationen får du den mængde medicin, du har brug for, så du kan sove godt. Narkosepersonalet er hos dig og overvåger vejrtrækning og kredsløb, mens du er bedøvet.

Efter operationen

Opvågning

Efter operationen bliver du kørt til opvågningsafdelingen. Her bliver du bliver modtaget af den sygeplejerske, som skal passe dig. De første 1 - 3 timer skal du blive i afdelingen til observation. Du får eventuelt ilt gennem et næsekateter, indtil du er helt vågen, samt kvalme- og smertestillende medicin efter behov.

På opvågningsafdleingen får du noget at spise og drikke. Vi har et begrænset udvalg af mad og drikke. Hvis du har specielle behov eller ønsker, kan du medbringe egne mad- og drikkevarer. Det er ikke muligt at opbevare medbragt mad på køl.

Inden udskrivelsen får du information om operationen af sygeplejersken eller lægen, der har opereret dig. Vi aftaler, om du skal til opfølgende kontrol.

Smertebehandling

Efter operationen kan du have smerter. Du skal derfor købe smertestillende medicin i håndkøb som f.eks. Pinex eller Pamol. Er der brug for mere smertestillende, laver vi en recept, så du kan hente medicinen på apoteket.

Det er vigtigt, at du tager den anbefalede medicin.

Hjemtransport

Du skal selv sørge for hjemtransport. På grund af bedøvelsen skal du følges hjem af en voksen pårørende i bil eller taxa. Du må ikke selv føre bil eller køre med offentlige transportmidler før dagen efter operationen.

Da du får den bedste hvile hjemme, er det vigtigt, at du bliver hentet, når du er klar til udskrivelse. Når du kommer hjem, skal der være en voksen person hos dig indtil næste morgen. Vi forventer, at børn er ledsaget af en forælder i hele forløbet - dog ikke under operationen.

Aftale om telefonopkald

Når du bliver udskrevet, aftaler vi evt., at vi ringer den førstkommende hverdag. 

Kontakt os ved problemer efter operationen

Får du problemer efter operationen, og er du:

  • Gynækologisk patient, ring på telefon: 38 62 31 91.
  • Gastrokirurgisk patient, efter operationen får du udleveret en pjece med oplysninger om, hvem du skal kontakte, hvis du får komplikationer efter operationen. 
  • Ortopædkirurgisk patient, skal du fra kl. 8.00-15.00 ringe på telefon: 38 62 22 44. Efter kl. 15 skal du kontakte 1813 eller egen praktiserende læge.

Introduction in different languages

See our introduction video in different languages.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden