Gå til hovedindhold

Velkommen til Børne- og Ungemodtagelsen

Information om Børne- og Ungemodtagelsen.

Alle børn bliver vurderet af en sygeplejerske ved ankomst i Børne- og Ungemodtagelsen. Det gør vi for at sikre, at de mest syge bliver behandlet først.

Ventetid er observationstid

Antallet af henviste patienter varierer meget. Det gør ventetiden på læge derfor også, men ventetiden er ikke spildt tid. Den kan bruges til at udfylde oplysningsskema om dit barn, samt at måle højde og vægt. Ventetiden bruges også hyppigt som observationstid, hvor vi blandt andet vurderer, hvor meget jeres barn drikker, hvor aktivt jeres barn er, og effekten af eventuel medicin og behandling, som sygeplejersken har givet. Vi undersøger og behandler de sygeste børn først. De øvrige patienter kommer ind til lægen i den rækkefølge, som de er ankommet.

Jeres sygeplejerske holder øje med jeres barn i ventetiden, men henvend jer til personalet i skranken:

  • Hvis I bliver utrygge ved jeres barns tilstand.
  • Hvis der er noget, I er i tvivl om.
  • Hvis I hellere vil have jeres barn vurderet af egen læge.

Mad og drikke

Drikkevarer findes i køleskabet i venteværelset. Der er også en vandpost i venteværelset, hvor I kan tage koldt vand, samt en kaffeautomat. Mad kan købes i 7-Eleven, som ligger ved hovedindgangen i Center A og i Vandrehallen i Center C. De har begge døgnåbent. 

Giv venligst besked i skranken, hvis I går i 7-Eleven. 

Vil I gå en tur, mens I venter?

Spørg jeres sygeplejerske om barnets tilstand tillader dette. Husk at oplyse jeres telefonnummer ved skranken, så vi kan kontakte jer.

Medicin

Hospitalets apotek ligger i Vandrehallen mellem Center C og D og har åbent: mandag, tirsdag, onsdag og fredag: 8:30 - 17:00 og torsdag: 8:30 - 18:00.

Få informationen

Skan QR-koden og få informationen på din telefon.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden