Programmet indeholder øvelser, som du skal udføre i de første 0-6 uger
(fase 1) efter operationen.
Hævelse
Du kan opleve hævelse og misfarvning på ydersiden af hoften og låret som følge af operationen, hvilket er helt naturligt efter kirurgi. Det er vigtigt, at du forsøger at reducere hævelsen, ved at eleverer dit ben over hjertehøjde flere gange dagligt. Hævelsen kan påvirke din evne til at genvinde den fulde bevægelse i din hofte og nedsætte din muskelaktivering omkring balde og lår.
Smerter
Smerter er en del af den normale helingsproces. Det er normalt at have smerter 6-8 uger efter operationen. Det kan påvirke din søvn og bevægeligheden i hoften. Det er vigtigt, at du tager den smertestillende medicin, som du har fået af kirurgen, for at kontrollere graden af heling og nedsætte smerterne. Du kan evt. bruge en ispose 10-15 min. flere gange dagligt for at minimere smerterne.
Tidlig opstart af træning af bevægelighed og muskelaktivering på det opererede ben har afgørende betydning for dit endelige resultat. De daglige øvelser er målrettet mod at minimere smerte og hævelse samt vinde bevægelighed og muskelaktivering omkring hofteled, knæ-og fodled tilbage. Det er vigtigt at du udfører øvelserne i programmet dagligt. Hvis du går og står for meget i løbet af dagen, vil det ofte medføre øget stivhed, smerte og nedsat bevægelighed.
Bevægerestriktioner
- Du må ikke krydse benene, hverken i liggende eller i siddende position.
- Du må ikke ligge med en dyne/pude under knæene.
- Du må ikke udføre strækøvelse/yogaøvelser hvor du trækker benet ind til maven.
Stokke
Du skal anvende 2 albuestokke de første 6 uger. Du må starte med at støtte med ca. 20 kg belastning på benet med stigende belastning til fuld støtte over de første 6 uger. Du skal ikke gangtræne med længere daglige gåture udendørs.
Mål med genoptræning i fase 1
Målet med genoptræningen 0-6 uger efter din operation er, at:
- Minimere smerte og hævelse
- Øge bevægeligheden i hoften
- Aktivere musklerne omkring hofte, knæ og fod
- Du kan gå med stokke som vejledt af fysioterapeuten med stigende vægtbæring over de 6 uger og klare dagligdagen.
I de første 6 uger efter operationen finder den vigtigste heling i din hofte sted.
Hvis du oplever akut og tiltagende rødme og varme omkring arret og feber, skal du i dagtimerne på hverdage kontakte Ortopædkirurgisk Ambulatorium. I weekend/helligdage skal du kontakte 1813.
Find øvrige anbefalede retningslinjer for genoptræningsforløbet.
Hvor meget skal jeg træne?
Du skal træne alle øvelser 1 gang om dagen. Du skal udføre øvelserne af 2 sæt gange 10-12 gentagelser af hver øvelse.
Du skal cykle på en kondicykel med let høj saddel 2 gange om dagen i 10-15 min uden belastning.
Øvelser
Øvelse 1: Rygliggende knæstræk
Sid eller lig på gulvet. Brug enten en foamroller eller rul et stort håndklæde til en pølse og læg benet, så rullen er i knæhasen.
- Bøj foden opad og stræk knæet.
- Knæet skal have kontakt med rullen under hele bevægelsen.
- Stræk og bøj knæet og foden rytmisk, så det giver en pumpeeffekt.
- Hvis øvelsen ikke kan udføres med rullen under knæhasen, kan rullen rykkes længere ned under læggen.
- Lig på ryggen med benene bøjet.
- Spænd i muskelkorsettet.
- Lad det ene ben falde ud til siden, uden at den modsatte balde løftes fri af underlaget.
- Før benet tilbage til udgangsstillingen.
Bemærk: Hold evt. en hånd på bækkenet for at mærke efter, om det bevæger sig. Stop hvis der sker bevægelse i lænderyggen, eller der kommer tiltagende smerte.