Når du er indlagt, er der risiko for, at du taber muskelstyrke. Det kan gøre det sværere for dig at lave hverdagsaktiviteter, når du kommer hjem. Prøv derfor at holde dig så aktiv som muligt, mens du er indlagt.
Udfør nedenstående øvelser mindst én gang om dagen.
1. Vip med fødderne (venepumpeøvelse)
Vip med fødderne skiftevis.
Gentag øvelsen ofte, når du ligger i sengen.
2. Bøj knæet
Lig på ryggen med armene ned langs siden og med strakte ben.
Bøj det ene knæ og træk foden tilbage mod bagdelen så langt du kan.
Stræk herefter benet igen.
Gentag øvelsen ___ x 10 gange med hvert ben.
3. Bækkenløft
Lig på ryggen, placer fodsålerne på madrassen og armene ned langs siden.
Løft langsomt bagdelen op fra madrassen og sænk den langsomt igen.
Gentag øvelsen ___ x 10 gange.
4. Før benet ud til siden
Lig på ryggen med strakte ben og armene ned langs siden.
Hold overkroppen i ro og glid det ene ben ud til siden.
Sørg for at tæerne peger op imod loftet under hele øvelsen.
Gentag øvelsen ___ x 10 gange med hvert ben.
5. Løft armene op over hovedet
Løft armene strakt foran kroppen til over hovedet og før dem ned langs kroppen igen.
Gentag øvelsen ___ x 10 gange.
6. Mavebøjning med strakte arme
Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne i madrassen og armene på låret.
Løft overkroppen op mod lårene så hoved og skuldre løftes fra underlaget, sænk langsomt igen.
Gentag øvelsen ___ x 10 gange.
Få informationen
Skan QR-koden og få informationen på din telefon.