Klargøring
Når operationen planlægges, får du skrevet journal og målt blodtryk. Du skal tilses af en narkoselæge, enten ved klargøringen eller på operationsdagen.
Har du medicinske sygdomme, skal de måske undersøges og behandles først.
Kirurgen finder en operationsdato, og du bliver informeret om det forventede forløb. Du får et brev i din e-boks med operationsdato, mødested og tidspunkt.
Hvis der går mere end 3 mdr. fra opskrivningstidspunkt til operationsdato, skal du først komme til journalskrivning og narkosetilsyn på et senere tidspunkt.
Fysioterapi instruktion
Fysioterapeuterne har hver uge ca. 1 times instruktion i brug af krykkestokke og træningsprogram til efter operationen. Der bliver gennemgået: Knæets anatomi, operationsforløbet og et øvelsesprogram. Du får udleveret krykkestokke, som er tilpasset dig, og som du skal medbringe til operationen.
Korsbåndstyper
Forskellige sener kan anvendes til det nye korsbånd. Vi anvender:
- Sener fra indersiden af knæhasen og baglåret eller.
- En del af knæskals senen eller.
- En sene fra lårets forside.
Metoderne er principielt lige gode og det er arbejdsmæssige forhold og sportslige forhold, der er med til at bestemme valget.
Du skal faste
Du må ikke spise efter kl. 24. Hvis din mødetid er kl. 14 eller derefter, må du ikke spise efter kl. 8 om morgenen. Du må dog drikke vand, saftevand, juice uden frugtkød og kaffe/the uden mælk indtil 2 timer før mødetid. Børn under 18 år må drikke indtil 1 time før mødetid.
Operationsdagen
Operationen bliver lavet ambulant. Det vil sige, at du skal hjem samme dag. Du skal møde fastende på Dagkirurgisk Afdeling 141 på det planlagte tidspunkt. Her vil du blive modtaget af en sygeplejerske, og skal klæde om. Kirurgen sikrer, at der stadig er grund til operation og markerer det rigtige knæ. Samtidigt vil kirurgen sikre sig, at du ikke har sår eller andet tegn på infektion.
Operationen
På operationsgangen bliver du modtaget af operations- og narkosesygeplejerskerne, der identificerer dig endnu engang. Narkosesygeplejersken og narkoselægen gør dig klar til bedøvelsen, og operationssygeplejerskerne gør deres instrumenter klar. Når du sover bliver benet smurt ind i gul sprit for at desinficere huden. Når du er bedøvet, vil narkoselægen i sjældne tilfæde lægge en nerveblokade på benet. Blokaden bedøver benet i 12-24 timer, og du må i så fald ikke støtte på benet.
Ved operationen udtager vi først senerne til det nye korsbånd. Derefter gennemgår vi knæet ved en kikkertoperation for eventuelle andre skader og behandler dem. Det nye korsbånd indføres og sættes fast på forskellig vis, afhængig af bl.a. korsbåndstype og lokale forhold i knæet. Der bliver lagt en kølebandage og i sjældne tilfælde en stabiliserende skinne efter operationen.
Meniskskade:
Den beskadigede del af menisken kan enten fjernes eller syes fast igen. Hvis der er god chance for heling, syes den fast igen. Det betyder imidlertid, at der bliver anlagt en skinne med begrænsninger i den tilladte bevægemulighed, som evt. vil blive mere begrænset end selve korsbåndsoperationen kræver. Skinnen skal bruges i ca. 6 uger (også om natten).
Bruskskader:
Store bruskskader, der ikke skyldes slidgigt, kan medføre at kirurgen vil lave huller i knoglen, for at forsøge at stimulere stamceller fra knoglemarven til at fylde skaden op med et brusklignende arvæv. Dette ”bruskvæv” er svagere end almindelig brusk og tåler ikke så hård belastning som almindelig brusk, men er bedre end ingenting. Efter denne operation vil det som regel ikke være tilladt at støtte på benet i mindst 6 uger, og du skal i denne periode gennemføre et træningsprogram med mindst 500 ubelastede bøjninger af knæet hver dag.
Risici
Der er sjældent komplikationer efter operationen.
Bedøvelse:
Der er en meget lille risiko for komplikationer ved bedøvelsen. Risikoen forøges ved sygdom i hjerte eller lunger og ved forhøjet blodtryk og overvægt.
Knæsmerter:
Du kan få smerter fortil i knæet og under knæskallen. Det skyldes arvæv efter operationen. De fleste forsvinder inden for det første år. Nogle vil dog udvikle varige smerter. Smerterne er som regel lette og giver ikke voldsomme gener. Enkelte vil have så mange gener, at løb kan være problematisk.
Infektion:
Der er en lille risiko for infektion i knæet (under 1 %). Ved overfladisk infektion omkring sårene i huden, kan det klares med vask og antibiotika.
Infektion i selve knæleddet kræver som regel flere operationer til oprensning i knæet og lan antibiotisk behandling. Der er risiko for, at brusken ødelægges af bakterierne, og der kan derfor opstå smerter og bevægeindskrænkning.
”Blodprop”
En ”blodprop” er en aflukning af de blodårer, der fører blodet væk fra benet. En ”blodprop” medfører behandling med blodfortyndende medicin i 3-6 mdr. I meget sjældne tilfælde kan blodpropperne føres til lungerne og være livstruende.
Efter operationen
Efter operationen får du noget at spise og drikke. Når du er vågen vil kirurgen informere dig om operationen og om den efterfølgende plan.
Der bliver sendt en recept til apoteket på smertestillende medicin, som du skal hente på vejen hjem eller næste dag.
Du skal have en voksen person til at hente dig efter operationen, og du skal være sammen med en voksen person til næste dag. Dette er et sikkerhedskrav fra narkoselægerne. Hvis du ikke har sikret dig en til, at hente dig efter operationen, vil den blive aflyst.
Knæet vil i de følgende dage ofte være spændt og hævet. Hævelsen fortager sig som regel over de første uger. Du må normalt støtte på benet, men det anbefales, at du holder dig i ro de første dage. Allerede dagen efter operationen skal du i gang med at træne dine lårmuskler og lave venepumpeøvelser = bøje anklen og spænde lægmusklerne.
Der bliver anlagt en kølebandage på knæet, der lindrer og begrænser hævelse og irritation efter operationen. Enkelte får anlagt en DonJoy bandage for, at begrænse knæets bøjemulighed.
Sygemelding
Efter en ukomplicerede operation kan du forvente at være sygemeldt i ca. 2 uger. Du må gå på arbejde, når du føler, at du kan. En evt. skinne vil forhindre mange i deres arbejde. Ved tungt knæbelastende arbejde går der længere tid. Ved specielle operationer kan medfører længerevarende sygemelding. Kontaktsport kan tidligst genoptages efter 9-12 måneder.
Bilkørsel
Du må køre bil igen, når dette er forsvarligt. Tidspunktet varierer for forskellige patienter og variere for forskellige operationer. En evt. skinne vil forhindre forsvarlig bilkørsel. Du skal både kunne og have tilladelse til at bevæge og belaste benet frit.
Trådfjernelse
Trådene skal fjernes efter ca. 10 dage, enten i sygeplejeambulatoriet, hvis du bor i nærheden, eller hos din egen læge hvis du bor langt væk . Du skal i givet fald selv bestille tid hos din egen læge!
Ambulant kontrol
Man indkaldes til ambulant kontrol efter 6 og 12 mdr. Evt. tidligere hvis menisken er blevet syet. Indkaldelsen får du tilsendt.
Fysioterapi
Alle patienter bliver henvist til fysioterapi træning i hjemkommunen. Ved en om-operation vil træningen i starten foregå på Hvidovre hospital.
Aflysning
Hvis du har sår eller kradsningsmærker på benene, er der forøget risiko for betændelse i knæet, og din operation bliver derfor udsat til en anden dag. Det gælder også ved anden sygdom fx influenza, halsbetændelse, lungebetændelse og lignende.
Hvis du får sår, betændelse eller af anden årsag ikke kan møde til den planlagte operation, skal du hurtigst muligt kontakte afdelingen, så vi kan planlægge en ny operationsdag til dig og give din operationstid til en anden patient.
Find vej