Gå til hovedindhold

Overvægtskirurgi

Hvis du er blevet henvist til overvægtskirurgi, skal du først igennem et medicinsk forløb.

Du er blevet henvist til overvægtskirurgi og skal i gang med et medicinsk forløb på mindst 3 måneder, inden du kan blive henvist til en operation.

Det medicinske forløb

Formålet med det medicinske forløb er:

  • at du gennemgår undersøgelser, der sikrer, at du er egnet til operationen
  • at du ved et forløb hos de kliniske diætister bliver undervist i kosten før og efter operationen, og at vi sammen tager stilling til, om en operation er det rigtige valg for dig
  • at du opnår en målvægt, som svarer til et vægttab på minimum 8%.

Du har i alt 6 mdr. til at opnå målvægten. I den periode får du støtte og vejledning fra de kliniske diætister.

Det første møde er et fælles informationsmøde, hvor en medicinsk læge informerer om de to typer overvægtskirurgi og om forløbet før og efter operationen.

Herefter får du en ambulant tid til forundersøgelse hos en medicinsk læge, hvor der bliver optaget en journal. Du får også en tid til en individuel samtale med en klinisk diætist samme dag, om muligt.

Samtalerne foregår i Overvægt og Ernæring, Center D (blåt center), Etage 2, afsnit 244.

Formålet med den første samtale med diætist er:

  • at vi sammen lægger en plan for den livsstilsændring, der er væsentlig for, at du opnår din målvægt, og at du får et godt udbytte af operationen
  • at aftale det videre forløb.

Livsstilskursus 1

På livsstilskursus 1 får du en generel viden om kosten før og efter operationen, og vi giver dig praktiske råd omkring ændring af dine kostvaner.

Opfølgende samtale
Efter Livsstilskursus 1 er der en individuel opfølgning ved enten fremmøde eller telefon. Formålet med samtalen er at følge op på de mål, der blev sat ved første samtale samt refleksioner fra livsstilskursus 1.

Forudsætningerne for at du kan blive opereret er:

  • at du har opnået din målvægt
  • at alle undersøgelser er som de skal være
  • at du har deltaget i hele diætistforløbet og følger de anviste kostråd
  • at du har været i forløb i mindst 3 måneder.

Livsstilskursus 3

På livsstilskursus 3 bliver du undervist i, hvordan du skal spise efter operationen. Både den kostplan du skal holde i 3 uger efter operationen,
men også hvordan du skal spise fremover for at holde det opnåede vægttab.

Du får udleveret kostplaner og generelle råd til de forskellige perioder.

Livsstilskusus 1 og 3 foregår i Møderum 4, center E (orange center), etage 1 (1. sengeetage). Mødelokalet ligger ved Blodbanken.

Efter operationen

Efter operationen skal du til opfølgende samtaler hos henholdsvis klinisk diætist, sygeplejerske og læge de kommende 2 år efter din operation.

Opfølgning hos klinisk diætist er 3 og 12 måneder efter din operation. Formålet med de konsultationer er:

  • at beregne og vurdere dit kostindtag
  • at vejlede i kosten fremover 
  • at rådgive om konkrete ernæringsmæssige problemstillinger som fx dumping 
  • at beregne dit opnåede vægttab
  • at vurdere dine generelle helbredsoplysninger.

Opfølgning hos sygeplejerske er 6 måneder efter din operation.

Opfølgning hos læge er henholdsvis 12 og 24 måneder efter din operation.

Dit forløb afsluttes sædvanligvis efter 24 måneder.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden