Gå til hovedindhold

Opsamling af afføring til undersøgelse for elastase enzymet

Information om opsamling af afføring til undersøgelse for elastase enzymet.

Du skal opsamle afføring, så vi kan undersøge årsagen til dine gener. Her kan du læse, hvordan opsamlingen foregår, og hvornår du kan forvente at få svar på prøverne.

Formål

At undersøge om din bugspytkirtel arbejder som den skal.

Fremgangsmåde

Du vil få udleveret én kuvert med et afføringsglas og en seddel. Din opgave er at opsamle lidt af din afføring i glasset.

Sådan tager du afføringsprøver fra:

  • Læg lidt toiletpapir eller den udleverede pap-kapsel i bunden af toiletkummen.
  • Når du har kvitteret en afføring fyldes dette i glasset . Glasset skal fyldes minimum halvt op. Gerne mere.
  • Dato noteres på glasset.
  • Glas og seddel sendes i tilhørende kuvert - prøven skal afleveres på posthuset og ikke i postkasse samme dag, som den er taget.

Aflever prøven

Du kan aflevere prøven i:

  • Receptionen på afsnit 331 på hverdage mellem kl. 7.30 - 15.30. Lukket weekend og helligdage.
  • Receptionen på Hvidovre Hospital på hverdage fra kl. 6.30 - 22.00. Weekend og helligdage kl. 8.00 - 22.00. 

Sender du prøven med posten, skal du sende den samme dag, som den er taget. Du skal sende den mandag, tirsdag eller onsdag fra et supermarked med postafdeling. 

Hvornår får jeg svar på prøverne?

Du får svar på prøverne ved dit næste besøg i ambulatoriet. Kommer der svar, som kræver behandling inden da, kontakter lægen dig.

https://www.hvidovrehospital.dk/
Scan koden med din mobil og læs mere om afdelingen.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden