Spørg, hvis du er i tvivl
Fødder er forskellige fra person til person, og derfor giver vi individuel behandling og vejledning til den enkelte patient. Informationerne i denne pjece vil derfor ikke fuldstændig give dig svar på, hvad der skal ske i dit tilfælde. Du må endelig spørge, hvis du er i tvivl om noget.
Hvorfor får man hulfod?
Hulfod kan være medfødt, eller den kan opstå på grund af problemer i nervesystemet. Eksempler på disse lidelser er Charcot-Marie-Tooth sygdom og spastiske lammelser.
Hvordan kan hulfod behandles?
I mange tilfælde kan det anbefales, at man først forsøger med indlæg i fodtøjet. Hvis indlæg ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at operere. Tidligere kunne man kun behandle med ret omfattende operationer, der gjorde foden stiv, men i dag findes der flere former for operationer.
To former for operation
1. Opretningsoperation
Operationen går ud på at få hælbenet til at stå i en anden stilling. Hælbenet skæres over, og den bageste del af det skubbes opad og udad. Det er den del af hælbenet, som akillessenen er hæftet på, der forskydes. Du får sat 1-2 skruer ind, som holder knoglerne sammen. I nogle tilfælde opererer vi desuden en sene i mellemfoden. I andre tilfælde tager vi en knoglekile ud på 1.-3. mellemfodsknogle for at korrigere fodens stilling yderligere.
2. Stivgørende operation
Hvis der er tale om en meget udtalt hulfod, kan den bedste løsning være en stivgørende operation. Det er en stor operation, hvor man gør mindst to led stive.
Vi sætter i mange tilfælde et knoglestykke ind, som kommer fra afdelingens knoglebank. Knoglestykket kommer fra et andet menneske, og det er tjekket på alle måder for infektionssygdomme, så der er kun en forsvindende lille risiko for at blive smittet.
Der bliver sat forskellige skruer, kramper og skinner ind i foden. De gør, at foden bliver i den nye stilling, indtil knoglerne er vokset sammen.
Forventninger til operationen
Omkring 85 % af patienterne giver udtryk for, at de har opnået et resultat, der lever op til deres forventning. Det gælder for begge former for operation. De øvrige 15 % oplever typisk, at der fortsat er smerter, eller at fejlstillingen kommer tilbage, selv om operationen gik godt.
Du skal være opmærksom på, at operation ikke altid giver det resultat, man kunne ønske. Nogle patienter oplever, at de stadig har smerter, og i nogle tilfælde vender fejlstillingen af fødderne tilbage.
De fleste oplever, at der er hævelse og en vis ømhed i op til 6-9 måneder efter operationen. Så først efter den tid kan du vurdere resultatet af operationen.
Hos ca. 25 % bliver det nødvendigt at fjerne det indsatte metal i foden ved en ny operation, typisk efter 6-12 måneder. På det tidspunkt er knoglerne vokset sammen, så det har ingen konsekvenser for resultatet af operationen.
Før operationen
Inden din operation kommer du til en undersøgelse hos en speciallæge. Du får taget røntgenbilleder, og på basis af de billeder vælger lægen den operationsteknik, der er bedst egnet i dit tilfælde. I nogle tilfælde er der også brug for en CT-skanning af foden, og den bestiller lægen med det samme, men der kan være ventetid på at komme til undersøgelsen. Bagefter forklarer lægen, hvad der skal ske, og hvad du kan forvente af operationen.
Bedøvelse
Inden operationen taler du med en narkoselæge om den type bedøvelse, der vil blive brugt. Du får samtidig udleveret en folder om bedøvelse.
Hvad skal du selv gøre inden operationen?
Du skal have vasket dine fødder grundigt med sæbevand og undladt at smøre dem ind i creme, når du møder op til operationen. Neglelak skal være fjernet. Vær opmærksom på, at hvis du har sår eller rifter på foden, skal du kontakte os, for det kan betyde, at operationen må udsættes.
På operationsdagen
Du møder til operation i Dagkirurgisk Afdeling, Center E, etage 0 (ambulatorieetagen) afsnit 141. Det er vigtigt, at du kommer fastende. Du har hos narkoselægen fået udleveret en folder om bedøvelse, hvor du kan læse mere om, hvordan du faster. Hvis du ikke faster, må vi aflyse operationen.
Efter operationen
Når operationen er afsluttet, bliver du kørt hen på opvågningsstuen. Efter operationen vil man som regel være uden smerter i adskillige timer på grund af bedøvelsen, men du får supplerende smertebehandling, når du har brug for det. Derefter bliver du kørt til sengeafdelingen, hvis der er planlagt indlæggelse. Du får information om, hvordan operationen er gået enten inden udskrivelsen eller ved den første kontrol i ambulatoriet.
Udskrivelse
I de fleste tilfælde er det nødvendigt med indlæggelse i 1-3 dage efter operationen, uanset om det er den ene eller den anden type operation. Som oftest skal du selv sørge for hjemtransport, men i visse tilfælde kan du være berettiget til det.
Kom godt hjem
Efter operationen vil du få at vide, hvornår du skal møde til kontrol i ambulatoriet, eller hvornår du kan gå til din læge. Da vi udfører mange forskellige operationer, får du altid en skriftlig beskrivelse af netop din operation og den efterfølgende plan.
Bandage på foden
Du får en glasfiberbandage på 1-2 dage efter operationen. VI tager røntgenbillede efter behov. Du får udleveret krykkestokke, så du kan aflaste den opererede fod. Du må støtte forsigtigt på foden, hvis du ikke har fået andet at vide (dog maks. 15 kg’s balancestøtte).
Du kommer til kontrol ca. 4 uger efter operationen. Vi tager røntgenbillede af din fod, hvorefter gips og trådene fjernes. Derefter genanlægges gipsen, eller der monteres en walker-bandage, afhængigt af hvilken operation, der er udført. Du skal regne med at have gips eller walker-bandagen på i 8-10 uger. Det er individuelt, hvornår man får lov til at støtte fuldt ud på foden.
Når bandagen er fjernet, vil det som regel være nødvendigt at bruge indlæg i fodtøjet. Som regel kræves et specialfremstillet indlæg.
Ved gennemsivning af forbindingen
Oplever du gennemsivning af blod eller pus, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Ambulatorium på telefon 38 62 22 44 alle hverdage mellem kl. 8.00-15.00. Efter kl 15.00 skal du ringe til akuttelefonen i Region Hovedstaden på telefon 1813. I de fleste tilfælde er gennemsivningen så harmløs, at du kan vente, indtil du kan kontakte os i ambulatoriet.
Medicin
Plejepersonalet taler med dig om din smertebehandling. Som regel er det nødvendig med smertestillinede medicin i 10-14 dage, hvor du tager fx Panodil 2 tabletter op til 4 gange dagligt. Har du brug for anden smertestillende medicin, får du en recept på medicinen udleveret.
Du kan forebygge hævelse
Det vil gøre ondt i foden, når bedøvelsen holder op med at virke. Derfor er det vigtigt, at du holder dig i ro og holder benet højt de første par døgn. Det hjælper også på den dunkende smerte efter operationen. Det er gavnligt at hæve fodenden i sengen, når du skal ligge ned.
Man kan forebygge hævelse og udvikling af en eventuel blodprop ved at vippe i ankelleddet og på den måde lave venepumpeøvelser – hvis bandagen tillader det. Ellers kan man skiftevis spænde og afspænde lægmusklen.
Bad
Bandagen må ikke blive våd, så du skal have en plasticpose om forbindingen, når du bader.
Genoptræning
De færreste har brug for genoptræning, hvor man bliver vejledt af en fysioterapeut. For de fleste er det nok at træne ved at gå.
Hvornår må jeg gå på arbejde igen?
Du kan forvente, at du har brug for 8-16 ugers sygemelding, afhængigt af hvilken slags arbejde du har. Har man stillesiddende arbejde og mulighed for at sidde med benet op, kan man gå på arbejde væsentligt tidligere.
Bilkørsel
Det er ikke forsvarligt at køre bil, så længe man ikke kan have en almindelig sko på.
Er du i tvivl om noget?
Hvis der opstår andre problemer, eller har du spørgsmål til behandlingen, kan du kontakte ambulatoriet telefonisk (se kontaktoplysninger nederst).
Komplikationer efter operationen
Der opstår komplikationer efter ca. 8 % af operationerne.
Få procent får en sårinfektion, som behandles med antibiotika. I sjældne tilfælde kan infektionen sprede sig til led eller knogle. Det kan medføre en ny operation.
Man kan komme til at beskadige nervegrene under operationen. Det vil medføre nedsat eller manglende følesans svarende til det område, nerven forsyner.
Få procent udvikler en blodprop i venerne i det opererede ben. Det giver hævelse af benet og eventuelt let feber og smerte. Afhængigt af, hvor blodproppen sidder, behandler vi med blodfortyndende medicin.
Ved de stivgørende operationer heler knoglerne sammen efter første operation hos ca. 85 %. Heler knoglerne ikke sammen, kan en ny operation komme på tale.
Har du risiko for særlige komplikationer?
Nogle sygdomme og medicinske behandlinger giver en øget risiko for komplikationer. Det drejer sig fx om sukkersyge, leddegigt, alkoholisme og knogleskørhed. Derfor er det vigtigt, at du gør os opmærksom på, om du fejler noget og tager medicin. Du har fået tilsendt et spørgeskema, hvor vi blandt andet spørger om det.
Det bør du undgå
Undgå rygning
Vi opfordrer på det kraftigste til, at du IKKE ryger, da det øger risikoen for komplikationer.
Hold pause med gigtmedicin
Vi anbefaler, at du undgår gigtpræparater (NSAID-præparater) i forløbet efter operationen, fordi præparaterne hæmmer helingen af knoglerne.
Hvis du er i medicinsk behandling for leddegigt, anbefaler vi, at du holder pause med visse typer af medicin (fx Embrel og Humira) op til operationen og i perioden efter på grund af øget risiko for infektion. Du skal aftale det nærmere med din gigtlæge.
Vær opmærksom på sår og rifter
Du bedes kontakte os, hvis du op til operationen har rifter eller sår på huden på anklen eller på foden, for det kan betyde, at vi må udsætte operationen.
Afbud
Er du forhindret i at møde til operationen på det aftalte tidspunkt, bedes du hurtigst muligt meddele os det. Det gør du telefonisk (se kontaktoplysninger nederst).
Eller på mail: hvh-ortopaedkirurgi-afbud@regionh.dk.
Udebliver du fra operationen uden afbud, betyder det, at vi ikke kan nå at indkalde en anden til operation.
Find os