Operationens forløb
Se i den udleverede operationsbeskrivelse nøjagtig, hvilken type operation du har fået foretaget.
Komplikationer få dage efter operationen
- Få procent får sårinfektion, der behandles med antibiotika.
- Få procent udvikler en blodprop i venerne i det opererede ben. Det giver hævelse af benet og evt. let feber og smerter. Afhængig af hvor blodproppen sidder, behandler vi med blodfortyndende medicin.
Undgå infektion
- Bandagen må ikke blive våd, så der skal sættes en plastikpose om forbindingen under bad.
- Ved kraftig gennemsivning skal forbindingen skiftes i ambulatoriet.
- Undgå rygning, da det øger risikoen for komplikationer.
Smerter og hævelse efter operationen
Foden holdes højt de første dage efter operationen, det modvirker at foden hæver og hjælper på den dunkende smerte. Det er gavnligt at hæve fodenden i sengen, når du ligger ned.
De tabletter, du har hentet på apoteket, er i de fleste tilfælde tilstrækkelige til at behandle smerterne efter operationen. Det er vigtigt, at du indtager den smertestillende medicin i de første 3 - 5 dage efter operationen, så forløbet kan blive med færrest mulige gener. Selvfølgelig skal du ophøre med medicinen, hvis der ikke er smerter.
Hvis der er kvalme, kan der gives medicin herfor.
Efter operationen
- Der skal være en voksen person hos dig den første nat.
- Angående forbinding og bandage - se den udleverede operationsbeskrivelse. Her får du også beskrevet, hvor meget du må støtte på det opererede ben.
- Det er ikke forsvarligt at køre bil, så længe der anvendes bandage.
- Der er ikke behov for genoptræning, for de fleste er træningen at gå.
- Du taler med lægen om, hvornår du kan forvente, at du er klar til at gå på arbejde. Det afhænger både af operationen, og hvilken slags arbejde du har.
Hvornår skal jeg tage min medicin?
Du har aftalt med opvågningssygeplejersken, at du skal tage smertestillende medicin første gang:
Kl._______________________________________________________________________________
Hvem er min kontaktsygeplejerske?
_________________________________________________________________________________
Yderligere bemærkninger:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________