Hvis du er gravid, og bliver smittet med lussingesyge, som også kaldes parvovirus eller den 5. børnesygdom, skal du skannes ekstra i din graviditet.

Lussingesyge (Parvovirus)

Mange voksne har haft lussingesyge, da de var børn, og kan derfor ikke få den igen. Halvdelen af infektionerne giver ikke symptomer, og derfor kan det være svært at vide, om man har haft sygdommen.

Når man har lussingesyge, vil symptomerne oftest være feber, almindelig utilpashed, hovedpine og muskelsmerter. Herefter kan der komme et udslæt og eventuelt ledsmerter.

Smitte

Parovirus spredes med sekret fra næse og mund. Man har størst mulighed for at smitte i ugen, før udslættet kommer.

Når den gravide smittes, kan smitten føres over til fosteret via blodet i navlesnoren. Det sker dog kun i ca. 25% af tilfældene (15% før 20. uge – stigende gennem graviditeten).

Hvad kan der ske ved lussingesyge?

Lussingesyge øger risikoen for abort, men medfører ikke nogen øget risiko for, at fosteret fødes med medfødte misdannelser.

Parvovirus kan gå ind i knoglemarven både hos den gravide og på fosteret, og ødelægger de celler, der danner røde blodlegemer. Derfor kan infektionen medføre blodmangel. Det kan undersøges ved ultralydskanning.

Man kan se, om fosteret har tegn på blodmangel, enten ved at se om fosteret ophober væske i kroppen eller om blodets strømningshastighed er øget. Det sidste kræver en speciel Doppler undersøgelse.

Hvis du er smittet med parvovirus,får du derfor tilbudt ultralydskanning hver anden uge i 12 uger, fra du er blevet smittet.

Behandling af infektion af fosteret

Hvis det viser sig, at fosteret også er smittet og udvikler blodmangel, er det muligt at behandle det fra ca. 16. graviditetsuge. Behandlingen består i blodtransfusion, der gives til fosteret, mens det er i maven.