Hej _____________________
Du har fået tid til konditionstest _______dag d. ______ /______ kl. __________.
Hvad er formålet med testen?
Konditionstesten er en metode til at evaluere din hjerte- og kredsløbskapacitet.
Formålet med testen er at måle dit kondital (din evne til at optage ilt under fysisk arbejde).
Ud fra testen kan vi se, om det er sikkert at presse dig til maksimal ydeevne. Det kan give en tryghed i forbindelse med træning. Vi kan også fastsætte dit træningsniveau ud fra testen.
Vej dig før testen
På dagen for testen skal du veje dig uden tøj på, da vi skal kende din præcise vægt for at kunne udregne dit kondital.
Vægt: ______, ______ kg.
Mødested
Du bedes møde ved ventepladsen i gymnastiksalen i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, ambulatorieetagen, opgang 2,
Husk at melde afbud, hvis du er forhindret i at møde, på telefon: 3862 2232.
Hvordan foregår testen?
Testen varer cirka 30 minutter. Heraf er cirka 12 minutter aktiv cykling.
Inden testens start får du sat elektroder på brystkasse og ryg, en blodtryksmanchet på armen og en maske over næse og mund.
Testen starter med 3 minutters opvarmning på cykel, og derefter øges belastningen gradvist, så det bliver hårdere og hårdere at cykle. Det svarer til, at du først cykler roligt på en lige vej, og dernæst skal op ad en lang bakke.
Målet er at opnå maksimal fysisk udmattelse, hvilket betyder, at du skal cykle så længe, du overhovedet kan.
Svar på testen
Du får dit kondital, lige efter du har gennemført testen.
Er der nogen risiko ved testen?
Under cykeltesten vil du være under konstant overvågning af fysioterapeuten, og testen vil straks blive afbrudt, hvis du får problemer.
I sjældne tilfælde kan øget fysisk aktivitet føre til brystsmerter, åndenød eller forandringer i hjerterytmen. Får du smerter eller bliver utilpas, skal du sige det til fysioterapeuten.
Efter testen kan du gøre som du plejer.
Din forberedelse
- Vej dig uden tøj på på dagen for testen.
- Tag din medicin, som du plejer.
- Spis og drik som du plejer, så din krop har energi til testen.
- Du skal helst ikke drikke kaffe eller ryge i to timer før testen.
- Kom i træningstøj og kondisko/ fastsiddende sko
Få informationen
Skan QR-koden og få informationen på din telefon.