Irritabel tyktarm (IBS)

Irritabel tyktarm kaldes også Irritabel Bowel Syndrome (IBS).

IBS er en funktionel mavetarmlidelse, der er kendetegnet ved perioder med ubehag eller smerter i maven, ledsaget af et ændret afføringsmønster. Tilstanden forekommer hos ca. 10-15% af voksne danskere.

Vi kender ikke årsagen til IBS, men det kan være forårsaget af bl.a. forstyrrelser i tarmens bevægelser og nervesystem. IBS kan fx opstå efter en akut mave- tarminfektion. Der er en familiær forekomst, men det er uafklaret om det er genetisk eller miljømæssigt betinget. Kvindeligt køn er en risikofaktor.

IBS er ikke farligt, men kan påvirke livskvaliteten og være socialt invaliderende.

Der er ikke noget, der tyder på at kostvaner er årsag til IBS, men mange fødevarer forværrer symptomerne.

Symptomer på IBS

Symptomerne på IBS er gentagne mavesmerter mindst en dag om ugen gennem de sidste tre måneder, samtidig med mindst to af følgende symptomer:

• Lindring af smerter/ubehag ved kvittering af afføring
• Ændringer i afføringens hyppighed
• Ændringer i afføringens form/konsistens.

Symptomvarig > 6 måneder.

Andre symptomer:

• Forstoppelse eller diarre, ofte en vekslen mellem diarre og forstoppelse
•  Oppustethed er ofte et dominerende symptom
• Refluks og træthed.

Typer af IBS

• Hvis diarré er den hyppigste afføringsforstyrrelse, kaldes det IBS af diarrétype
• Hvis forstoppelse er det hyppigste symptom, kaldes det IBS af forstoppelsestype
• Hvis afføringen skifter mellem diarré og forstoppelse, kaldes det IBS af blandet type.

Kost ved IBS

Mange oplever at bestemte fødevarer forværrer deres symptomer. Det er ofte fødevarer, der giver øget luftudvikling/vandindhold i tarmen, f.eks. blomkål, champignon, tørrede bælgfrugter, løg, hvidløg og laktose (mælkesukker) eller et for højt indtag af fibre. Derudover oplever de fleste forværring af symptomer ved større indtag af kunstige sødemidler.

Da IBS symptomer varierer meget over tid, skyldes en dag med flere symptomer, sjældent indtag af en bestemt fødevare. Det er oftest en tilfældighed, så undgå at dine kostvaner bliver for restriktive, da du kan komme i mangel af næringsstoffer.

Der er ikke en specifik diæt til irritabel tyktarm, men der er flere, der kan afhjælpe symptomer.

Low FODMAP

Low FODMAP-diæten er den bedst undersøgte diæt ved IBS. I diæten udelades i en periode FODMAP kulhydrater (Fermentable Oligo-, Di-, Mono- saccharider og Polyoler) som er de kostkomponenter der teoretisk set medfører mest øget luft/væskeudvikling i tarmen. Efter udeladelsesperioden er det vigtigt igen at genindføre kostkomponenter en efter en.

Diæten kan afprøves hvis dominerende IBS symptomer er smerter og/eller oppustethed. Diæten er ret indgribende i starten, og du bør overveje at rådføre dig med en klinisk diætist før du går i gang. Ellers er der risiko for at din kost bliver så ensidig, at du bliver fejlernæret.

Svensk IBS

Svensk IBS diæt er mindre indgribende. Diæten anbefaler at spise små hyppige, regelmæssige måltider (3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider), spise langsomt, tygge maden grundigt og undgå at spise sig overmæt.

Derudover nedsættes mængden af (uden at fjerne helt):

• Fedt i kosten
• Stærkt krydret mad
• Kaffe og andre koffeinholdige drikke
• Alkohol
• Tyggegummi
• Sodavand og andre kulsyreholdige drikkevarer
• Kunstige sødemidler
• Kål, bælgfrugter, løg og mælkesukker

Mængden af kostfibre fra f.eks. groft brød og rå grøntsager skal reduceres og fordeles jævnt i dagens måltider.

Glutenfri kost

Glutenfri kost har ingen gavnlig effekt på symptomerne ved IBS. I et forsøg blev det vist, at forsøgspersonerne havde lige mange symptomer, uanset om de fik gluten eller glutenfri kost. Det vil sige, at de, som ikke spiste gluten, havde præcist de samme symptomer som de, der spiste gluten.

Laktosereduceret kost

Mange med IBS oplever færre symptomer, når de fjerner mælkesukker fra kosten. Imidlertid er der ikke flere med IBS med genetisk laktoseintolerance (mælkesukkerintolerance) end blandt den gennemsnitlige danske befolkning.

Hvis du fjerner mælkeprodukter fra kosten, skal du være ekstra opmærksom på at få kalk nok fra andre kilder, som f.eks. ost og laktosefri mejeriprodukter.

Alternativt fra kalktabletter.

Hørfrø

Hørfrø har vist at have effekt på forstoppelse. Hele hørfrø er mere effektive end knuste. Det anbefales dagligt at supplere med 2 spsk. hele hørfrø, gerne udblødte i lidt vand. Hele hørfrø kan bruges i brødbagning og øger indholdet af fibre i dejen.

Hørfrø indeholder cadmium og blåsyre, der frigives ved knusning af hørfrøene. Undgå derfor at knuse og spise større mængder knuste hørfrø.

Kiwi

To kiwi om dagen har vist effekt på forstoppelse. Spis dem evt. som mellemmåltid eller om morgenen på et surmælksprodukt.

HUSK

HUSK (loppefrøskaller) er et fiberkosttilskud, der suger vand til sig. Det er vigtigt at begynde med en mindre dosis, der øges over nogle dage. HUSK skal afprøves i mindst 2 uger ved diarré og 4 uger ved forstoppelse, før det med sikkerhed kan vurderes om det giver effekt eller ej. Anbefalet dagsdosis bør ikke overskrides.

Nogle vil opleve bedring i afføringskonsistens mens andre oplever forværring i oppustethed og/eller mavesmerter. I så fald ophøres med at tage HUSK.

Pebermynteolie

Pebermynteolie (fødevare) kan hos nogen mindske mavesmerter. Det anbefales at købe pebermynteolie i kapselform, så olien ikke bliver påvirket af mavesyren. Kapslerne kan købes på apoteket eller i helsekostforretninger.

Der findes forskellige mærker både som dråber og som kapsler. Det er vigtigt at sikre sig, at den valgte olie må indtages som en fødevare, da den æteriske pebermynteolie ikke er egnet til drikke og spise.

Motion

Det er vist, at motion nedsætter IBS symptomer.

• Vær fysisk aktiv hver dag. For nogle er der god effekt af fysisk aktivitet lige efter måltiderne
• Hvis du har en stillesiddende hverdag, så planlæg daglige gåtur, cykling, svømning løb, fitness mv.

I et forsøg fik de forsøgspersoner der motionerede 20-60 minutter, 3-5 dage om ugen det bedre. Vælg den motionsform, der passer dig.

Toiletvaner

Hav regelmæssige afføringsvaner f.eks. bestemt toilettid, når du har ro og fred. Der skal bruges tid til toiletbesøg, så tarmen bliver tilstrækkelig tømt hver gang, du er på toilettet.

Gode råd ved IBS

Drikkevarer

• Drik min. 1 1/2 liter væske om dagen
• Undgå eller begræns søde drikke, energidrikke og alkohol
• Drik højst 3 kopper kaffe om dagen.

Måltider

• Sørg for faste måltider, gerne 3 mindre hovedmåltider og 3 mellemmåltider
• Undgå for lang tid mellem måltiderne, dvs. spring ikke måltider over
• Spis varieret fra alle fødevaregrupper
• Tyg maden godt og giv dig tid og ro til at spise
• Spis højst 3 portioner frugt per dag
• Spis dagligt mellem 25 og 35 g kostfibre (grønt, frugt og fuldkornsprodukter)
• Spis gerne havregrød/havregryn hver dag.

Fødevarer

• Begræns fed mad, chips, slik og søde sager
• Undgå stærk, krydret mad og større mængder løg og hvidløg
• Begræns indtag af kål og tørrede bælgfrugter
• Reducer indholdet af laktose (mælkesukker)
• Undgå sorbitol og tilsvarende sødemidler (=polyoler) i tyggegummi, light- og sukkerfri produkter, halspastiller mm.

Naturlægemidler og kosttilskud

• HUSK (loppefrøskaller): Fibertilskud mod forstoppelse og/eller diarré
• Pebermynteolie: Kan afprøves ved mavesmerter

Diæter

• Hvis de god råd ikke er tilstrækkelige, kan den svenske IBS diæt eller low FODMAP diæten afprøves.
• Overvej at rådføre dig med en diætist.