Ved mistanke om ny clostridium infektion skal du kontakte ambulatoriet.
Ved mistanke om clostridium infektion må du gerne sende 1 podningssæt (= 1 kuvert) ind.
Opstart af Vancomycin må kun ske efter aftale med ambulatoriet. Dog i weekend og ferieperiode kan du starte Vancomycin på mistanke om clostridium infektion, men kun efter forudgående podning.
Fremtidig antibiotikabehandling
Skulle du få behov for antibiotika inden for 6 måneder efter din behandling, anbefales det, at du behandles med Vancomycin 125 mg x 2, samtidig med den anden antibiotika + 7 dage efter.
Efter de 6 måneder er der ikke længere behov for forebyggende Vancomycin.
Rektalpodning: (Orange låg)
Podepinden indføres i endetarmen, 2-3 cm, drej pinden rundt, så tarmen berøres. Tag pinden ud. Tag det orange låg af og før pinden ned i røret. Pinden knækkes ved det røde mærke. Det orange låg påsættes. Prøven skal ned i beskyttelsesrøret.
Obs. Væsken i prøverøret må ikke hældes ud.
Find Infektionsmedicinsk Ambulatorium 144
Du finder Infektionsmedicinsk Ambulatorium 144 i Center E (orange), etage 0, afsnit 144