Gå til hovedindhold

Gravid efter en bariatrisk operation

Information om graviditetsforløb efter en bariatrisk operation, fx gastric bypass, gatric sleeve eller gastric banding.

Kort om graviditet efter en bariatrisk operation

Når du har fået foretaget en gastric bypass, gastric sleeve eller gastric banding operation, bliver du tilbudt ekstra ultralydsskanninger og samtaler på hospitalet under graviditeten. Operationerne har ikke indflydelse på selve fødslen, og vi anbefaler derfor, at du føder vaginalt, hvis din graviditet forløber uden komplikationer.

Dit forløb

Kom til konsultation hos jordemoderen

Du vil i graviditeten blive fulgt af en jordemoder med speciale i gravide, der har fået en bariatrisk operation. Vi indkalder dig til konsultation første gang mellem 14.-18. graviditetsuge. Til konsultationerne har vi fokus på trivsel hos dig og dit barn. Sammen laver vi også en plan for resten af din graviditet og fødslen. Du er velkommen til at have din partner eller en anden ledsager med.

Du bliver tilbudt ekstra skanninger, samtaler og blodprøver

Fra graviditetsuge 28 bliver du tilbudt ekstra ultralydsskanninger og samtaler med en fødselslæge cirka hver 4. uge. Du bliver også fulgt af en læge i Endokrinologisk Afdeling.
Vi ser nogle gange, at børnene ikke vokser så meget i den sidste del af graviditeten. Det kan skyldes, at du kan have problemer med at optage næringsstoffer og vitaminer efter operationen. Derfor skal du have taget blodprøver flere gange i løbet af graviditeten, så vi kan holde øje med, at du får de rette vitaminer. Du vil også blive tilbudt kontrol efter fødslen.

Undersøgelse for graviditetsdiabetes

Du vil blive undersøgt for graviditetsdiabetes, hvis du er vurderet til at være i risiko for at udvikle det. Vurderingen og undersøgelsen foregår ud fra de samme kriterier og på samme tidspunkt som for andre gravide. 

Hvis undersøgelsen viser, at du har en øget risiko for at udvikle graviditetsdiabetes, skal du lære at måle dit blodsukker selv, så du kan gøre det hjemme. Din jordemoder viser dig, hvordan du gør.

På den måde kan vi holde øje med, at du ikke udvikler diabetes i din graviditet. Vi anbefaler måling af blodsukkeret hjemme i stedet for en sukkerbelastningstest på hospitalet, da du har øget risiko for ubehag og for, at dit blodsukker pludselig vil blive meget lavt under undersøgelsen.

Når du bliver anbefalet at blive undersøgt for graviditetsdiabetes, skal du måle dit blodsukker over 3 dage. Du får udleveret en vejledning i, hvordan du gør.

Tag vitamintilskud

Som gravid efter en bariatrisk operation bør du tage:

  • 400 mikrogram folinsyre dagligt.
  • 1 multivitaminpille dagligt.
  • Et tilskud på 100-200 milligram jern dagligt.
  • Et tilskud af calcium på 500 milligram dagligt, hvis du ikke spiser eller drikker mælkeprodukter hver dag, eller hvis du har mangel på calcium.
  • Et tilskud af D-vitamin på 50 mikrogram dagligt, hvis du har mangel af D-vitamin.
  • Et tilskud B12 enten 1 milligram dagligt eller som en indsprøjtning hver 3. måned, hvis du har mangel på B-vitamin.
  • Et tilskud af zink på 100 milligram dagligt, hvis du har zinkmangel.

Spis varieret kost

Vi anbefaler, at du spiser varieret og følger de råd, du har fået i forbindelse med din operation. Hvis du ikke kan spise så store måltider, bør du i stedet spise flere små måltider.

Fortæl os, hvis du har svært ved at spise varieret på grund af kvalme. I så fald kan vi henvise dig til en diætist.

Dyrk motion, som du plejer, eller følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Du bør ligesom alle andre gravide fortsætte med den motion, du har været vant til inden graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters daglig motion.

Det skal du være opmærksom på

Kontakt os, hvis du får ondt i den øvre del af maven

Efter en bariatrisk operation er der risiko for sammenvoksninger af tarmene, og den risiko øges yderligere under graviditeten. Du skal derfor kontakte os, hvis du får ondt i den øvre del af maven, og smerterne ikke umiddelbart forsvinder. Det kan være symptomer på indre brok.

Dit kontrolprogram ved en ukompliceret graviditet

Graviditetsuge:11-131418-20283235/363840
ULNakkefoldscanning MisdannelsesscanningVægtVægtVægt  
Jordemoder X X XXX
Læge  XXXX  
Blodprøver XXXXX  

Medbring følgende informationer om dig selv ved den første lægesamtale:

Hvornår fik du lavet gastric bypass?Dato:
Hvor blev du opereret?Dato:
Din vægt ved henvisningen til operation:Kg:
Din vægt lige inden operationen:Kg:
Har du haft komplikationer til operationen? 
Laveste vægt efte operationen:Kg:
Hvad tager du af vitamintilskud?Navn, dosis og antal:
Hvornår har du sidst fået taget blodprøve
for at tjekke om du får vitaminer nok?
Antal måneder:
Lider du af smerter i mellemgulvet efter har spist? 
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden