Tryg overgang til hjemmet

Når jeres barn er færdigbehandlet og over 34 uger, men stadig får en del af sin mad via sonde, vil I blive udskrevet til tidligt hjemmeophold (THO)

I holder en samtale med den sygeplejerske som skal følge jer derhjemme. Her hører I mere om hvad THO indebærer og stiller spørgsmål. 

I får et lille førstehjælpskursus, fordi jeres barn kommer hjem med sonde. 

Udskrivelse

Udskrivelse fra Behandling af Nyfødte (A04) efter et kortere eller længerevarende forløb er ofte forbundet med glæde og forventning, men også en vis grad af usikkerhed. Det er fuldt forståeligt at det kan virke overvældende at komme hjem ”på egen hånd”, når I har været vant til at plejepersonale og læger var helt tæt på.

De fleste forældre har glæde af, at deres nærmeste pårørende og familie kommer på besøg på afsnit for Behandling af Nyfødte inden udskrivelsen. Jeres familie og pårørende får indsigt i jeres forløb, og de kan senere bedre forstå de udfordringer og bekymringer, indlæggelsesforløbet eventuelt kan have for jer som familie.

Særlige kendetegn 

For tidligt fødte børn er umodne og ikke færdigudviklede før terminstidspunktet. Når I ser på jeres barns udvikling, skal I derfor altid trække det antal uger fra jeres barns alder og udvikling, som det er født for tidligt. Det kaldes den korrigerede alder. 

Den korrigerede alder bruges i vurderingen af barnets udvikling. I kan ikke sammenligne jeres for tidligt fødte barn med et andet barn, som er født til tiden. Det er vanskeligt at sammenligne børns udvikling, fordi alle udvikler sig individuelt. Det skyldes både, at børn har forskellige personligheder, forskellige gener fra deres forældre, og det neonatale forløb. Det vigtigste er, at barnet udvikler sig løbende, og der er intet tidspunkt i livet, hvor barnet udvikler sig så hurtigt som det første leveår.

De fleste børn følger deres egen udvikling og vækstkurve. Forskellen mellem barnets faktiske alder og barnets korrigerede alder bliver mindre og mindre betydningsfuld for hvert år. Generelt anbefaler vi at korrigere i barnets første leveår.

Kontakt med jeres for tidligt fødte barn

Se på jeres barns signaler, og understøt barnets udvikling.
Jeres for tidligt fødte barn vil gerne snakke med jer og interagere med sine omgivelser, men fordi det er født for tidligt, kan barnet have nogle områder, hvor det er umodent og sensitivt.

For tidligt fødte børns filter, der sorterer sanseindtryk, er oftest umodent. Dvs. at barnet kan være mere følsomt over for sansepåvirkninger, fx berøring, lys, lyde og lugte. I kan tage hensyn til barnets sarthed ved at mindske eller fjerne de ting, som unødigt overstimulerer barnet, fx begræns skærmtid og slukke for radio eller tv, når I snakker med barnet eller ved amning/eller når I giver flaske.

Desuden er det vigtigt med en rolig, regelmæssig og forudsigelig rytme i hjemmet. På den måde hjælper I barnet med at sortere det væsentlige fra det uvæsentlige og sikrer barnet de bedste udviklingsbetingelser.

Barnets bevidsthedsniveauer

Alle børn skifter let mellem forskellige bevidsthedsniveauer. Da for tidligt fødte børn har et umodent hjerne- og centralnervesystem, svinger de mere mellem disse niveauer. Det kan derfor være lidt svært at læse deres signaler og behov. Jo tættere på forventet termin barnet er, jo længere tid er det i de forskellige bevidsthedsniveauer, og derved bliver barnets signaler tydeligere.

De forskellige bevidsthedsniveauer er:

• Rolig søvn.
• Aktiv søvn.
• Døsighed.
• Stille årvågenhed.
• Aktiv årvågenhed.
• Uro/gråd.

Sansernes udvikling

Sanserne udvikles allerede, mens barnet ligger inde i moderens mave. Smags- og følesansen udvikles i 12. graviditetsuge, høresansen udvikles i uge 20, og synssansen udvikles i uge 24.

Alle børn har 7 vigtige sanser:

• Høresansen.
• Synssansen.
• Lugtesansen.
• Smagssansen.
• Følesansen.
• Balance- og bevægesansen.
• Muskel- og ledsansen.

Det for tidligt fødte barn har fra det fødes alle sanser, men sanserne er ikke færdigudviklede til at sortere indtryk uden for livmoderen. Derfor er det vigtigt at I begrænser sanseindtryk i de første uger for at give barnets hjerne optimale muligheder for at færdigmodnes. Efter den forventede termin er barnet formentlig tilstrækkeligt modent til at begynde at bearbejde indtryk og regulere sine behov.

Hvordan stimuleres barnet?

Det er vigtigt kun at stimulere jeres barn. Hvis barnet får positive, gentagne og tilpassede sanseoplevelser, vil det yderligere åbne alle sanser og blive et nysgerrigt barn, der har lyst til at lære. Det betyder, at hjernen, som skal bearbejde alle sanseindtryk, udvikles optimalt.

Eksempler på øvelser der stimulerer barnet:

• Øjenkontakt.
• Tale til barnet, synge for barnet.
• Berøring af barnet (gerne fast berøring fremfor at ae).
• Tæt kropskontakt – gerne hud mod hud, evt. i strækvikle.
• Maveleje, når barnet er vågent og under opsyn, fx på puslebord og hos forældre.

Lad barnet bestemme farten, flytter barnet sine øjne mens det kigger på dig, skal du ikke forsøge at fastholde øjenkontakten.

Vær opmærksom på dit barn. For mange sanseindtryk kan overstimulere barnet.

Forsinkede sansereaktioner

I begyndelsen er det en udfordring for jer at vurdere, hvor mange sanseindtryk jeres barn kan rumme.

Det for tidligt fødte barn kan reagere forsinket på for mange sanseindtryk. Den forsinkede reaktion kan bevirke, at I ikke tror, at barnet har opfattet de forskellige sanseindtryk, det får, og derfor gentager I dem. Derved risikerer I at overstimulere barnet.

Et andet eksempel på en forsinket sansereaktion kan være, at I har været til fødselsdag, hvor barnet har mødt mange forskellige sanseindtryk. Umiddelbart reagerer barnet ved at sove fra oplevelsen, men når I kommer hjem i trygge omgivelser, kan barnet reagere med uro og afbrudt søvn.

Barnet kan også reagere på mange sanseindtryk ved at blive meget træt og sove mere end sædvanligt og måske have svært ved at vågne op til måltider. Forsinkelsen kan være op til 24 timer.

Hjemmelivet kan være en omvæltning

Det kan være stor omvæltning at komme hjem og blive en familie. Hverdagen derhjemme er meget anderledes end på hospitalet, hvor der er mange skemaer og regler. Derhjemme skal I finde jeres egen rytme, I skal finde ud af hvordan tingene skal være i jeres familie.

Den fulde forståelse for, hvad der er sket de seneste dage, uger eller måneder, kan følelsesmæssigt være en udfordring. Mange forældre oplever under indlæggelsen at være i følelsesmæssig krise, og for nogle kommer der yderligere reaktioner efter udskrivelsen.

Sæt ord på følelserne

Vi reagerer alle forskelligt, og det kan føles vanskeligt ikke at forstå sin partners reaktion, eller at denne ikke forstår ens egen reaktion. I kan have let til tårer eller føle jer udmattede, efterhånden som jeres barn er i trivsel, og I begynder at slappe af. Samtidig kan det være svært for venner og familie at forstå, hvad I har været igennem.

Det har stor betydning, at man sætter ord på sine oplevelser og følelser. Både som forældre indbyrdes, men også sammen med jeres nærmeste, som har fulgt jer med interesse på sidelinjen.

Emnegruppe

Afsnit for Behandling af Nyfødte har tilbud om diverse emnegrupper, ligesom vi har tilbud om henholdsvis sparring mellem fædre og mødre.

Find støtte

Når man er blevet forældre og endelig er kommet hjem med sit for tidligt fødte barn, vil man gerne kunne klare alting selv. Barnet skal have sine behov opfyldt uden hensyn til, om mor og far fx er trætte, fordi de ikke har sovet om natten. Tag derfor imod eventuelle tilbud om hjælp fra familie og venner.

Tiden omkring terminen, den første fødselsdag eller andre milepæle kan opleves som en følelsesladet periode. Minderne om barnets fødsel og neonatale periode kan komme væltende tilbage med overraskende styrke. I denne periode er det vigtigt at passe godt på sig selv og hinanden samt at bruge fagpersoner og netværk omkring jer. For eksempel jeres sundhedsplejerske, egen læge, mødregruppe og patientforeninger.

Søskende

Hverdagen har ændret sig, og der vil være en længere tilvænningsperiode, særligt hvis der er søskende. Et søskendeforhold skal bygges langsomt op. De kan have brug for lidt ekstra kontakt og opmærksomhed fra jer under det nye barns indlæggelse på afsnit for Behandling af Nyfødte og når I kommer hjem.

Nogle søskende, vil træde tilbage i deres udvikling og behov, altså få behov for noget de tidligere er vokset fra, fx ønsket om at bruge sut igen eller behov for ble igen. Det er vigtigt at forstå og anerkende det store barns følelser og reaktioner.

Husk det store barn

Det store barns tilværelse er forandret, og de skal dele mor og fars tid og kærlighed med den lille nye. De fleste større søskende vil i perioder føle jalousi, men det er sjældent, at de direkte vender jalousien mod det lille ny barn. Oftest vendes den mod jer som forældre.

I kan støtte barnet ved at give det mulighed for at udtrykke sine følelser. Det er i orden at være vred en gang imellem, undgå at skælde ud, fortæl i stedet det store barn, at det er dejligt at have et stort barn, som kan lege osv. Far kan måske passe den lille, så mor får tid og opmærksomhed kun til den store - og omvendt. 

Ernæring til jeres barn

Der er mange måder at ernære jeres barn på, og det vigtigste er, at I har fået viden og vejledning til at træffe et valg, som er rigtigt for jer som familie. Et barn kan ernæres med:

• Fuld amning.
• Amning, som kan suppleres med flaske med ammemælk eller erstatning.
• Flaskeernæring med modermælkserstatning.

Amning ved udskrivelsen eller ved afslutning af THO

I starten vil jeres barn die hyppigt, måske ca. hver anden time. Efterhånden som jeres barn bliver ældre og får flere kræfter, vil det kunne die et større måltid og måske sove i flere timer efter. I pjecen ”Amning af det for tidligt fødte barn” kan I læse mere om generel ammeetablering og amning i den første tid hjemme.

Hvis jeres for tidligt fødte barn har haft behov for suttebrik i forbindelse med ammeetableringen, kan det være hensigtsmæssigt at starte afvænning fra suttebrikken, når amningen er veletableret, og jeres barn er omkring termin, hvor sutteteknikken er moden. Det skyldes, at der er en let øget risiko for, at brugen af sukkebrik kan forkorte ammeperioden.

Ligeledes anbefales det at udmalke to gange i døgnet i hele perioden, hvor der anvendes suttebrikker også over termin.

I takt med at barnet selvregulerer ved brystet og tager på i vægt, anbefaler vi, at du starter med at nedtrappe udpumpning. Denne nedtrapning er individuel efter barnets alder og mors mælkeproduktion. Spørg personalet på afsnit for Behandling af Nyfødte eller din sundhedsplejerske.

Flaskeernæring ved udskrivelsen eller ved afslutning af THO

Ernæres jeres barn med modermælkserstatning, er der flere produkter at vælge imellem. I skal være meget omhyggelige med at blande det efter forskriften for at sikre jeres barn den optimale ernæring. Der er en brugsanvisning på pakken.

For tidligt fødte børn kan få udfordringer med fordøjelsen, når de ernæres med modermælkserstatning, og hvis det er tilfældet, anbefales det at skifte til et andet produkt. Tal med personalet i afsnit for Behandling af Nyfødte eller egen sundhedsplejerske om dette.

I pjecen ”Flaskeernæring” kan I læse mere generelt om modermælkserstatning og tilberedning og rengøring af flasker.

Viden og vejledning om spisesituation, fordøjelse og vækst

Spisesituationen

Et barn, som får for mange sanseindtryk, kan have svært ved at koncentrere sig om at spise.

Derfor:

• Undgå ting, som kan forstyrre måltidet.
• Undgå støj, uro og skærmtid, dvs. skru ned eller sluk for musik /TV.
• Placer jer et godt og afslappet sted.
• Sørg for at have alt det, I skal bruge inden for rækkevidde.

Tegn på, at jeres barn får nok at spise ved bryst eller flaske:

• Når du kan mærke, at dit barn tager godt fat, sutter intenst og brystet virker mindre spændt efter måltidet.
• Hvis jeres barn virker tilfreds og veltilpas efter måltidets afslutning.
• Hvis jeres barn har rolige vågne perioder samt søvnperioder mellem måltiderne.
• Hvis jeres barn har 6-8 våde bleer i døgnet og regelmæssig afføring.
• Hvis jeres barn tager ca. 130-200 g på om ugen og følger sin vækstkurve.

Mange for tidligt fødte børn har præmature lyde eller fordøjelseslyde. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har ubehag eller har svært ved at komme af med afføringen. Det skyldes derimod, at de bruger flere muskelgrupper på fordøjelsen. De for tidligt fødte børn vokser fra det, når deres mavemuskler og fordøjelsen udvikles.

For tidligt fødte børns vækst

Jeres barn følger sin egen vækstkurve ud fra barnets fødselsvægt. De fleste børn vil inden for et til to år placere sig vækstmæssigt i normalområdet svarende til barnets alder.

Vitaminer til barnet

Det for tidligt fødte barn er født med et lille vitamindepot. For at styrke barnets vækst og immunforsvar er det vigtigt at give vitamintilskud. Jern er essentielt for hjernens udvikling, og D-vitamin understøtter mange fysiologiske processer i kroppen, særligt vigtig er knogle- og tanddannelsen. Se pjecen ”Vitaminer og jern til for tidligt fødte og/eller lavvægtige børn.

Et sundt miljø omkring dit barn

I dette afsnit har vi fremhævet nogle emner, som kan være særligt relevante i overgangsfasen fra hospitalet og den første tid hjemme. For nærmere uddybning om et sundt miljø omkring barnet henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i bogen ”Sunde børn”. Bogen er en håndbog til forældre til 0-2- årige, der indeholder råd og anbefalinger og det lille barns behov, udvikling og sundhed.

Temperatur

Jeres barn kan sædvanligvis godt holde varmen ved almindelig temperatur, men er fortsat lille og kan komme til at fryse. Fryser barnet og bliver det koldt, vil det ikke føle sig veltilpas, og det vil bruge for meget energi på at holde varmen frem for at bruge energien på at spise og vokse.

Ved at mærke jeres barn i nakken og på maven vil I få en god fornemmelse af, om barnet har en passende temperatur. Jeres barns hænder og fødder kan være kølige, uden det betyder, at det er for koldt. Det skyldes at blodårerne i hænder/fødder hos nyfødte er meget små, hvilket giver et lidt dårligt blodomløb

I behøver ikke at måle, om barnets temperatur ligger inden for normalområdet, som er 36,5 - 37,5° - men er jeres barn kold i nakken og på maven, anbefales det at checke temperaturen.

Rumtemperaturen

I det rum, hvor barnet opholder sig, anbefales det:

• At barnet ikke udsættes for træk.
• At barnet ikke er i rummet ved udluftning.
• At barnets seng/vugge placeres væk fra vinduer og ydervægge.
• At rumtemperaturen, der hvor barnet sover, er 18 – 20 °.

Indeklima

Rum med god ventilation og lav luftfugtighed giver et behageligt indeklima. Det må derfor frarådes at tørre tøj i de rum, børn opholder sig i, og det anbefales at bruge emhætte ved madlavning.

• Luft godt ud 2-3 gange dagligt i 10-15 minutter.
• Slå dynerne til side, og lad sengen køle af, når I står op.
• Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soveværelset.
• Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60° og dyner 4-6 gange årligt.
• Almindelig grundig rengøring.

Badning

I behøver ikke at bade jeres barn hver dag, 2-3 x ugentligt  er tilstrækkeligt i begyndelsen. Numsen skal dog vaskes efter afføringer, og alle barnets folder skal vaskes dagligt. Det anbefales ikke at bruge sæbe eller andet kemi.

For at understøtte hudens naturlige pH-balance er vand som regel nok, når barnet skal vaskes i det første halve år. Ved tørhed i huden anvendes en smule olie efter badet, brug naturlig olie, fx mandel/oliven.

Hudpleje

• Brug bleer, der er fri for skadelige kemikalier/cremer og parfumer.
• Cremer er unødvendige og kan ligesom parfumer resultere i overfølsomhed.
• Læs mere på www.babykemi.dk.

Påklædning

Barnet skal altid klædes på i forhold til omgivelsernes temperatur, for selv når barnet er modent, kan det være svært ved selv at regulere kropstemperaturen. Det er vigtigt for barnets trivsel at have den rette temperatur. Hvis barnets kropstemperatur er for lav, øges stofskiftet for at producere mere varme, og det kan gøre det svært for barnet at tage på i vægt.

Nyt babytøj bør vaskes før brug, da der kan være rester af kemikalier. Brug uparfumeret vaskemiddel og undgå skyllemiddel.

Gode råd om påklædning:

• Giv barnet tøj på, som sidder tæt til kroppen uden at stramme, og som er sammenhængende, fx bodystocking og kravledragter.
• Undgå bare arme og ben. Giv jeres barn langærmede bluser og lange bukser på.
• Giv barnet tøj på af naturprodukter, fx bomuld og uld. Undgå kunststof.
• Giv barnet en hue på, når det skal ud, gerne uld i vinterhalvåret.
• Giv barnet en tynd hue eller kyse på, når det skal ud om sommeren for at beskytte mod solen.
• Hvis dit barn har lav kropsvægt, kan det have behov for at blive svøbt i et uldtæppe eller dundyne i vågen tilstand samt sove med hue på om natten.

Søvn

Til termin sover mange børn i gennemsnit 15-17 timer i døgnet, og søvn har betydning for børnenes velbefindende. Optimal søvn fremmer barnets immunforsvar, vækst og udvikling. Mange for tidligt fødte børn har brug for tæt kropskontakt, og hvis I vælger samsovning, bør I følge de retningslinjer, som er beskrevet af Sundhedsstyrelsen i pjecen ”Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved”.

I forhold til forebyggelse af vuggedød bør jeres barn altid skal sove på ryggen med hovedet drejet til siden, og barnet bør ikke have det for varmt, når det sover. For tidligt fødte børns knogler er bløde og for at forebygge, at jeres barn ikke får en skæv hovedfacon, kan I sørge for, at det ikke altid sover med hovedet drejet til den samme side.

Når jeres barn er vågent, og I holder øje med det, er det en god idé at skifte med side- og maveleje for at styrke jeres barns muskulatur. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af hovedpude det første år.

Udstyr og sikkerhed omkring barnet

Autostol

Jeres barn skal være fastspændt allerede fra køreturen hjem fra hospitalet. Det er jeres barns størrelse, der afgør, hvilken form for autostol Rådet for Større Færdselssikkerhed og forskningsresultater anbefaler. I bør vælge en godkendt bagudvendt autostol, der fra producenterne side anbefales til for tidligt fødte børn.

Autostolen bør placeres på bagsædet, og det anbefales, at der sidder en voksen ved siden af barnet på bagsædet. Ved bilkørsel m 1 voksen alene kan barnet placeres på forsædet, hvis airbag kan slås fra.

Hvornår sidder barnet korrekt i autostol?

Undgå tykke, vatterede flyverdragter. En tynd ulddragt anbefales og barnet dækkes m tæppe/dyne og bilen varmes op.

Optimal støtte til barnet, særligt barnets nakke. Hvis der kan presses mere end to fingre ned mellem undersiden af selen og barnets skulder, sidder selen for højt. Kan selen ikke sænkes yderligere, er autostolen ikke sikker for barnet. Barnet kan til at begynde med sidde i autostol i ca ½ time. Falder barnet i søvn under køreturen, skal I ikke lade det sidde i autostolen når I er nået når frem  

Barnevogn

Efter udskrivelsen fra Neonatalafsnittet, eller hvis I er hjemme på tidligt hjemmeophold, må I gerne gå barnevognsture i ½-1 time.

Når barnet er ved terminstidspunktet, trives godt og tager på i vægt, må I gerne gå længere barnevognsture. I fællesskab med jeres sundhedsplejerske finder I det rette tidspunkt for, hvornår barnet kan sove ude i barnevognen.

Vejret må dog ikke være tåget og diset. Det gør ikke noget, at det er koldt, bare det er klart vejr. Er det meget fugtigt og blæsende, vil det afkøle barnet yderligere. Om vinteren, hvor det er meget koldt, kan det være svært for barnet at holde temperaturen i barnevognen.

Den laveste temperatur barnet må komme ud i er -10° C. Er jeres barn født præmaturt anbefaler vi at I ikke tager det ud i frostvejr. Vinden afkøler yderligere. Barnevognen skal altid placeres, så det ikke blæser ind til barnet.

På varme dage kan barnevognen hurtigt blive et overophedet sted for barnet at være. Barnevognen bør ikke placeres, så der er direkte sol på den. Hvis jeres barn har særlige behov, vil I få specifik videndeling ved udskrivningssamtalen.

Undgå at dække kalechens åbning m stofble el lign, det bliver hurtigt alt for varmt.

Skråstol, hoppegynger og gåstol

I en skråstol sidder jeres barn i en meget ensidig og fastlåst stilling, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt for barnets fysiske udvikling. Barnet skal kunne holde sit hoved i midterstilling og være 6-8 uger (korrigeret alder), før I kortvarigt anvender skråstolen, dvs. 10-15 min. og højst 2-3 gange om dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke hoppegynger og gåstol, da det ikke fremmer den normale udvikling.
For handicappede børn gælder særlige regler, tal med fysioterapeuten, lægen og sundhedsplejersken om det.

Strækvikler

Da mange for tidligt fødte børn har brug for meget kropskontakt og nærhed, anbefaler vi en strækvikle. I kan gå rundt med jeres barn på maven hud-mod- hud eller med tøj på. En strækvikle omslutter jeres barn trygt og giver en god hovedstøtte. Brug af strækvikler stimulerer børnenes muskel-ledsans, ligevægtssans og skaber tryghed. Strækviklen kan anvendes i ubegrænset tid.

Forebyggelse af sygdom og vaccinationer

For tidligt fødte børn kan have nedsat immunforsvar, og derfor skal der tages særlige hensyn de første 6-12 måneder; specielt i vinterhalvåret.

Bliver I forældre eller søskende syge af forkølelse, skal I huske at have en god håndhygiejne og undgå at kysse barnet, undgå at hoste eller nyse i nærheden af det lille barn.

I løbet af ca. 24 timer danner mor selv antistoffer i modermælken, som beskytter jeres barn mod netop den infektion, mor har.

Jeres barn bør ikke udsættes unødigt for smitte, så undlad at besøge eller modtage besøg af syge eller forkølede børn eller voksne. I bør undlade at tage barnet med de steder, hvor der er stor risiko for smitte, fx i butikker og offentlige transportmidler. Men I skal heller ikke helt isolere jer af frygt for evt. smitterisiko.

Har barnet søskende, der går i daginstitution eller skole, er det en god idé at vente med at vise den lille nye frem i institutionen, indtil barnet er over termin. Giv i stedet barnets søskende billeder med, så kammerater kan se lillesøster/bror.

God hygiejne

Større søskende, som går i daginstitution eller skole, bør vaske hænder og ansigt, når de kommer hjem og skifte det tøj de har haft på i institution.

Kun få infektioner smitter over en afstand på mere end en meter, medmindre man hoster eller nyser. Host/nys i albue bøjning.  Vask eller sprit hænder. Spyt og snot med virus sidder på hænderne og kan overføres til barnets ansigt og mund, og 90% af almindelige infektioner smitter ved berøring. Derfor anbefales hyppig håndvask eller håndsprit for at bryde smitteveje.

Rygning

Sundhedsstyrelsen fraråder rygning i nærheden af børn, og i de rum børn skal opholde sig i, da tobaksrøg er skadeligt for børn. De for tidligt fødte børns luftrør er meget tynde, og røg er skadeligt for de umodne lunger. Ligeledes har børnene mindre modstandskraft, og børn, der udsættes for tobaksrøg, bliver oftere syge med infektioner i luftvejene, mellemørebetændelse og har større risiko for meningitis, sukkersyge og vuggedød.

Nikotin overføres via mælken i en koncentration, der er tre gange så høj som hos moderen. Derfor anbefales det at ryge efter man har ammet/pumpet ud.

Hvis I ønsker hjælp til rygestop, er det muligt at blive henvist til Rygestopcaféen på Hvidovre Hospital eller kontakte egen læge eller sundhedsplejerske.

Børnevaccinationer

For tidligt fødte børn skal vaccineres tre måneder efter deres fødsel. Hvis barnet er født før gestationsuge 28, skal vaccinationen foretages på afsnit for syge nyfødte, og jeres barn skal monitoreres i 24 timer. Det anbefales, at I lader jeres barn vaccinere. Formålet med vaccinationsprogrammet er at forebygge alvorlige sygdomsforløb.

Oversigt over vaccinationsprogrammet findes i bogen ”Sunde børn” eller pjecen ”Børnevaccinationer i Danmark” fra Sundhedsstyrelsen.

Sygdomstegn hos spædbarnet

For tidligt fødte børn reagerer ofte ukarakteristisk på sygdom. Det er altid jer, som forældre, der kender barnet bedst, og jeres observationer omkring barnet er meget vigtige i forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn. Hvis jeres barn har følgende symptomer:

• Ændret adfærd.
• Feber - kropstemperatur over 38°.
• Er kolde på bryst/i nakke og ikke kan varmes op ved hud-mod-hud kontakt.
• Hurtig eller anstrengt vejrtrækning.
• Påvirket hudfarve, bleg, blåligt eller hududslæt.
• Spiser det mindre eller kaster op.
• Vandtynd afføring, diarre med afføring mange gange i døgnet.
• Manglede eller få våde bleer eller andet, der skaber bekymring og uro hos jer, skal I altid kontakte sundhedsplejersken, egen læge inden for almindelig arbejdstid og derefter 1813.

Hvis I er tilknyttet tidligt hjemmeopholdsordning (THO), kan I kontakte jeres THO-sygeplejerske i dagtimerne, afsnit A04 på telefonnummer 3862 3310.

Råd og vejledning efter udskrivelsen

Sundhedsplejersken

Uddannelsen til sundhedsplejersker er en videreuddannelse for sygeplejersker, der varer 1,5 år. En sundhedsplejerske undersøger, rådgiver og vejleder børn og familier fra graviditet og fødsel, til de unge går ud af skolen.

Sundhedsplejersken undersøger og vurderer jeres barns udvikling og helbred og giver råd og vejledning ud fra jeres families aktuelle behov. Blandt andet om amning, mad, søvn, motorisk udvikling, stimulering, hudpleje, syge børn, sikkerhed, vaccinationer og valg af pasningstilbud med mere.

Praktiserende læge

Jeres praktiserende læge får tilsendt et udskrivningsbrev fra afsnit for syge nyfødte, der kort beskriver indlæggelsesforløbet og evt. ambulant opfølgning. Det anbefales, at I kontakter jeres praktiserende læge kort tid efter udskrivelse fra hospitalet. I kan aftale, hvornår barnet skal til børneundersøgelse og vaccination, og hvornår mor skal have foretaget sin 8 ugers undersøgelsen efter fødslen.

Ambulant opfølgning på hospitalet

Børn, der er født før uge 32 eller har haft et kompliceret forløb, følges ambulant af børnelæge, øjenlæge, ergo-og fysioterapeut samt diætist, hvis jeres barn udskrives med et proteintilskud mm. Børnelægen vil undersøge jeres barn udvikling og trivsel, samt med jer om hvordan I har det som familie.

Psykologhjælp

I kan opleve, at I efter udskrivelsen får en reaktion på den store oplevelse, det er at føde for tidligt og alt, hvad det medfører for barnet, jer selv og resten af familien.  Hospitalet kan desværre ikke tilbyde psykologhjælp, men du kan få en henvisning hos jeres egen læge

I kan læse mere her:

Hjemmesider på nettet:

• https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/ videnscenter-for-tidligt-foedte-boern/Sider/default.aspx - Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.
• https://praematur.dk - Dansk præmatur Forening.
• www.sst.dk - Sunde børn.
• www.sst.dk - Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved.
• www.sikkertrafik.dk - Børn i bilen. Rådet for Større Færdselssikkerhed
• www.bliss.org.uk/ - BLISS Den engelske præmaturforening.