Du er blevet anbefalet at spise flydende kost efter din operation. Du skal spise mad uden klumper, som kan komme gennem et sugerør eller smelte i munden. For at få kalorier og proteiner nok er det vigtigt, at du skifter det meste vand ud med energiholdige drikke.
Nedenstående er ideer til hvilke fødevarer du må spise og drikke.
Drikkevarer
- Drikkeyoghurt, mælk (sødmælk/fløde fremfor let-/minimælk), kakao og "proteindrikke"
- Varm kakao med flødeskum
- Saft og juice
- Ernæringsdrikke (kan købes på apoteket)
Alle drikke med brus frarådes.
Hovedmåltider
- Grøntsagssupper med piskefløde
- Supper med linser (blendet)
- Tynd grød med sukker
- Aller surmælksproidukter uden klumper (kan evt. sies). Hvis du ønsker konsistensen tyndere, kan du tilsætte sødmælk/fløde
Mellemmåltider
- Bouillon (gerne tilsat opblødt husblas, der er rig på protein)
- Flødeis, sorbet og sodavandsis
- Frugtshakes, smoothies, milkshakes og koldskål
- Blendet frugtgrød (evt. siet) med fløde
- Ymer med neutral olie, frutgpure og puddersukker
Du kan kontakte børnediætisterne hver dag i tidsrummet 8.45-9.15 på telefon 38 62 28 58.
Opskrifter på smoothies og shakes
Banandrik (3 glas a 2 dl)
1/2 dl sødmælk
1/2 moden banan
2 1/2 dl appelsinjuice
3 spsk. kvark 5+
100 g flødeis
Yoghurt-drik (3 glas a 2 dl)
1/2 l yoghurt naturel
1 dl saft
2 stk. pasteuriserede æggeblommer
Sukker efter smag
Bærshake (2 glas a 2 dl)
1 dl friske/frosne bær
1 dl ymer/yoghurt
1 dl kærnemælk
1/2 dl fløde
2 spsk. kvark 5+
2 spsk. sukker
Kakaodrik (3 glas a 2 dl)
5 dl kakaomælk
1 dl ymer eller skyr
1 dl piskefløde
1 spsk. sukker
Koldskål (3 glas a 2 dl)
4 dl kærnemælk
1 dl ymer
2 stk. pasteuriserede æggeblommer
1/2 dl citronsaft
Sukker efter smag
Valg af fødevarer til kirurgisk blød kost
efter operation for paraøsofagealt hernie, refluks og akalasi