Undersøgelsen
Du starter med at drikke 600 ml kontraststof. Herefter skal du vente på at blive kaldt ind til selve undersøgelsen, som foregår cirka 1 time efter.
Du ligger ned, mens du bliver undersøgt. Vi sprøjter kontraststof ind i endetarmen via et kateter. Du kan føle, at du skal på toilettet, når vi sprøjter kontraststoffet ind. Når endetarmen er fyldt, skal du sidde på en bækkenstol og presse kontraststoffet ud, mens der bliver taget røntgenbilleder. Du kan komme på toilettet, så snart de nødvendige røntgenbilleder er taget.