Gå til hovedindhold

Covid-19 - Særlige fysioterapeutiske anbefalinger

Særlige fysioterapeutiske anbefalinger til patienter, som der smittet med eller under observation for Covid-19.

Covid-19 kan medføre luftvejskomplikationer på grund af væske og slim i lungerne.

For at hjælpe dig med at tække vejret bedst muligt er der 4 gode råd, vi anbefaler dig at følge:

  • Kom ud af sengen: Dine lunger ventileres bedre, når du sidder, står eller går, frem for at ligge i sengen. At komme op at sidde i en stol kan afhjælpe både slim i lungerne og at lungevævet falder sammen. Derfor anbefaler vi, at du kommer så meget ud af sengen som muligt i løbet af dagen og minimum 3 x 20 minutter dagligt.
     
  • Lejringer: Når du ligger ned, skal du sørge for, at dine lunger ventileres bedst muligt. Personer, som er smittet med Covid-19, har ofte haft gode erfaringer med at ligge på maven, at være halvt maveliggende, at ligge på siden med puder mellem benene eller at ligge på ryggen med hovedgærdet hævet.
     
  • Dybe vejrtrækninger: Lav dybe vejrtrækninger ca. 5 gange hver time. Træk vejret godt igennem og dybt ned i maven. Sådan afhjælper du slim i lungerne og at lungevævet falder sammen.
     
  • Hoste- og stødning: Hvis du har slim i lungerne, er det vigtigt, at du jævnligt laver host og stød (udånding med åben mund), så du kan rense dine luftveje, når du har behov for det.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden