Kort om lidt for tidligt fødte børn

Dit/jeres barn er født for tidligt og vil have særlige behov, der skal tages hensyn til.
Når et barn er født før graviditetsuge 37+0, er hjernen, centralnervesystemet og organerne umodne. Derfor sover barnet ofte meget, og sanserne er ekstra følsomme overfor ydre påvirkninger.

Det skal I vide

I skal ligge hud mod hud

Hud mod hud-kontakt mellem barn og forældre er grundlæggende for barnets udvikling. Vi anbefaler, at I så ofte som muligt ligger hud mod hud med barnet. Når I ligger hud mod hud, skal barnet kun have ble på og ligge på den voksnes nøgne mave og brystkasse med en dyne over sig.
At ligge hud mod hud øger tilknytningen mellem barn og forælder, stimulerer mælkeproduktionen hos moderen og hjælper med at regulere barnets vejrtrækning, blodsukker og temperatur.

Vi måler barnets temperatur og vægt

Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, måler vi barnets temperatur. Det gør vi for at sikre, at barnet holder varmen, da det har svært ved selv at regulere sin kropstemperatur.
Vi vejer også barnet en gang om dagen for at vurdere barnets vægttab. På den måde kan vi tilpasse ernæringsplanen, der fortæller, hvor meget mad barnet har brug for, og hvordan det skal have sine måltider.
Det er normalt, at barnet taber sig den første tid.

Risiko for gulsot

Barnet kan få et gulligt skær i huden. Det kaldes gulsot og er normalt hos nyfødte, men i nogle tilfælde kræver det behandling med lysterapi. Gulsot ses først i ansigtet og spreder sig til resten af kroppen. Barnet kan også blive gul i det hvide i øjnene.
Barnets lever er stadig umoden og kan have svært ved at nedbryde bilirubin, der er et affaldsstof i blodet. Når leveren ikke kan udskille bilirubin hurtigt nok, ophobes det i blodet og ses som et gulligt skær i huden. Det er almindeligt, at børn, der er født for tidligt, får gulsot og skal behandles.

Begræns ydre påvirkninger

For tidligt fødte børn er særligt følsomme overfor sanseindtryk. Begræns derfor, hvor meget lys, lugt, lyd og berøring, barnet bliver udsat for. Vi anbefaler, at I så vidt muligt undgår uro og gæster på stuen, også selvom barnet sover.

Giv barnet ro og hvile

Når barnet hviler sig, udvikler det sig bedst. Giv derfor barnet ro og mulighed for at sove meget. Bær gerne barnet i en slynge eller vikle, der er egnet til for tidligt fødte børn, så det kan sove tæt på din krop. Det hjælper også barnet med at fordøje sin mad.

Giv barnet tøj på, når I ikke ligger hud mod hud

Barnet har svært ved at regulere sin temperatur, derfor skal det have tøj, hue og strømper på, når det ligger for sig selv. Barnet skal også have dundyne på.

Hjælp barnet til at lære at sutte

Vi anbefaler, at barnet bliver ammet, for at det kan øve sig i at sutte. Læg barnet til brystet, selvom det har en svag evne til at sutte eller ikke selv viser tegn på suttelyst. Barnet har brug for at ligge ved brystet og øve sig minimum hver 3. time. Lad det ligge ved brystet, så længe det sutter aktivt.
Hver gang barnet selv viser interesse for at sutte, skal det lægges til brystet, også selvom der ikke er gået 3 timer siden sidste amning.

Det er normalt, at barnet har brug for ekstra mad efter amningen, da det ikke kan spise et helt måltid ved brystet. Supplér med udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Vi taler med jer om, hvordan I bedst giver barnet ekstra mad.

Når barnet bliver ammet, skal det holdes tæt ind til brystet. På den måde bruger barnet ikke energi på at holde brystet i munden men kan koncentrere sig om at sutte. Vi vejleder gerne i gode ammestillinger. Når I er kommet hjem, kan I kontakte sundhedsplejersken, hvis der er behov for hjælp til amningen.

Stimulér mælkeproduktionen med en brystpumpe

Barnet kan ikke stimulere mælkeproduktionen alene. Brug derfor en brystpumpe efter hver amning eller minimum hver 3. time i 15 minutter.

Giv barnet den udmalkede mælk efter næste amning. I takt med at barnet bliver stærkere og bedre til at spise hele måltidet selv, kan udmalkningen nedtrappes.
I skal forvente at udmalkningen fortsætter et stykke tid endnu, efter I er kommet hjem. Tal med sundhedsplejersken om, hvor længe der er behov for udmalkning.

Giv barnet D-vitamin, fra det er 2 uger

Giv barnet D-vitamindråber, fra det er 2 uger gammelt. 

Indtil I bliver udskrevet fra hospitalet, skal barnet have 10 dråber D-vitamin dagligt (800IE/20 mikrogram).

Herefter skal barnet, frem til det fylder 4 år, have 5 dråber D-vitamin dagligt (400IE/10 mikrogram). Når barnet er fyldt 4 år, skal det kun have D-vitamin i vintermånederne (oktober-april).

Mørklødede børn skal have D-vitamin dagligt frem til de fylder 18 år.

Giv barnet jerntilskud, fra det er 2 uger

Giv barnet jerndråber, fra det er 2 uger gammelt. 

Antallet af jerndråber afhænger af barnets vægt:

• Børn under 1500 g: 3 dråber dagligt

• Børn mellem 1500-2500 g: 5 dråber dagligt

• Børn over 2500 g: 6 dråber dagligt.

Varigheden af jerntilskud afhænger af barnets fødselsvægt:

• Fødselsvægt under 1500 g: Jerntilskud til barnet er 12 måneder

• Fødselsvægt over 1500 g: Jerntilskud til barnet er 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring fra modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern. Det kan gives som ½ dosis hver dag eller som fuld dosis hver anden dag.

Få mere viden

Dansk Præmatur Forening tilbyder information, fællesskab, råd og støtte til forældre og pårørende. Du finder foreningen på www.praematur.dk.