Undersøgelsen
Når bedøvelsen virker, fører lægen et kateter ind i hver lyske. Det ene kateter føres til leveren gennem en blodåre. Vi gennemlyser området med røntgenstråler, så vi kan sikre os, at kateteret placeres rigtigt. Du kan ikke mærke kateterets bevægelser i blodåren.
I det andet kateter giver vi dig et radioaktivt sporstof, så vi samtidig kan måle blodgennemstrømningen i hele kroppen. Du får jodholdig medicin, så sporstoffet ikke optages i skjoldbruskkirtlen.
Vi måler blodtrykket og tager en række blodprøver de næste 2 timer. Efter den første time skal du drikke et flydende måltid.
Undersøgelsen varer 3-4 timer.