Du skal i behandling med Ozanimod. Her kan du læse om virkningen, eventuelle bivirkninger og om, hvad du skal være opmærksom på under behandlingen.

Hvad er Ozanimod?

Ozanimod er et lægemiddel, der anvendes til behandling af den kroniske tarmbetændelse colitis ulcerosa, når andre immundæmpende lægemidler ikke har haft tilstrækkelig virkning eller ikke tolereres.

Ozanimod er en sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor-modulator, der binder sig til de immunceller, der kaldes lymfocytter, og tilbageholder lymfocytterne i lymfevævet/lymfe knuderne. Herved mindskes antallet af immunceller, som når blodbanen og tarmen. På denne måde mindskes betændelsestilstanden i tarmen.

Effekt af behandlingen forventes efter 4-8 uger.

Før behandlingen

Inden du kan starte behandling med Ozanimod skal du have taget blodprøver, røntgenbillede af lungerne samt hjertekardiogram. Dette gør vi for at udelukke hjertesygdom og skjulte infektioner, da der er risiko for at disse sygdomme kan forværres af behandlingen.

Hvis du har sukkersyge eller visse øjensygdomme skal der foretages øjenundersøgelse, før behandlingen kan starte.

Hvordan tages behandlingen?

Ozanimod indtages som kapsler en gang dagligt. Behandlingen starter i lav dosis, som øges gradvist den første uge (der udleveres startpakke). Dette er for at mindske risikoen for bivirkninger.

Herefter indtages samme dosis 1 gang dagligt (der udleveres vedligeholdelsespakke).

Du kan tage kapslerne med eller uden mad. Kapslerne skal sluges hele.

Hvis du glemmer at tage medicinen 1 dag må du ikke tage dobbeltdosis. Du springer den glemte dosis over og tager næste dosis til normal tid.

Behandlingen påvirker dit immunsystem. Du skal derfor holde pause med medicinen, hvis du får en infektion med feber over 38∘C, eller føler dig alment dårlig. Du kan genoptage behandlingen, når du føler dig rask. Ved almindelig forkølelse skal du ikke holde pause med medicinen. Ved længerevarende pause (> 7 dage) skal du kontakte afdelingen. Det kan blive nødvendigt igen at starte langsomt på medicinen (ny startpakke).

Prøver og opfølgning

Både før og efter opstart af Ozanimod skal du have taget blodprøver, så vi kan vurdere sygdommen og sikre, at du ikke får bivirkninger. Der tages blodprøve efter 1 og 3 måneder og herefter hver 3. måned.  Det er vigtigt, at du møder til de planlagte blodprøvekontroller. Behandlingens effekt kontrolleres også vha. en afføringsprøve

Hvilke bivirkninger kan der være ved behandlingen?

Du kan få bivirkninger, når du er i behandling med ozanimod. De fleste bivirkninger er milde til moderate, men nogle patienter kan opleve alvorlige bivirkninger, som det kan være nødvendigt at behandle.

De mest almindelige bivirkninger er:

• forhøjet blodtryk
• lav puls
• milde infektioner (forkølelse, milde luftvejsinfektioner, blærebetændelse)
• Hovedpine
• Påvirkning af levertal
• Påvirkning af hvide blodlegemer (lavt lymfocyttal)
• Helvedesild (smertende udslæt/blærer på huden)
• Allergisk reaktion (f.eks. udslæt på huden)

Alvorlige og sjældne bivirkninger:

• Svære infektionstilstande (feber > 38)
• Sjældne former for hjerneinfektioner (svær hovedpine, synsforstyrrelser, kramper, forvirring)

Da Ozanimod kan forhøje risikoen for hudkræft, skal du begrænse udsættelse for sollys ved at bære beskyttende beklædning, og regelmæssigt smøre dig ind i solcreme med høj faktor.

Ozanimod tåles normalt godt sammen med andre lægemidler. Visse lægemidler kan påvirke virkningen af ozanimod og frarådes (f.eks. Imurel, clopidrogrel, samt puls- og blodtryksregulerende lægemidler). Orienter derfor altid din læge om, hvilken medicin du tager.

Graviditet

Planlægges graviditet eller er du blevet gravid, må du ikke få ozanimod. Du må heller ikke amme, mens du får ozanimod. Kvinder i ozanimod behandling skal anvende sikker prævention.  Kontakt din behandlingsansvarlige læge i god tid, hvis du planlægger graviditet.

Vaccinationer

Vi anbefaler du vaccineres mod herpes zoster (helvedesild), pneumo-kokker og influenza. Vær opmærksom på, at nogle vacciner ikke må gives, når du får medicin, som påvirker immunsystemet. Det handler om de levende vacciner; f.eks. mod gul feber, tuberkulose, mæslinger og skoldkopper.