Ilt uden for hjemmet
Hvis iltindholdet i dit blod er så lavt, at du skal have ilttilskud, når du er uden for hjemmet, kan du få transportabel ilt. Den transportable ilt gives gennem iltflasker, som Linde Healthcare leverer.
Hvis du færdes meget uden for dit hjem, anbefaler vi flydende ilt. Flydende ilt betyder, at du selv skal fylde ilt fra en stor beholder til en mindre beholder, som du bærer i en taske eller rygsæk.
Hvis du sjældent kommer uden for hjemmet, kan du få ’lejlighedsvis ilt’ i forbindelse med fx familiefester eller højtider. Linde Healthcare henter iltflaskerne efter brug.
Hvis du skal være væk hjemmefra i længere tid, kan Linde Healthcare midlertidigt opstille ilt der, hvor du skal bo. Dine pårørende kan eventuelt få vejledning i, hvordan udstyret kan flyttes fra et sted til et andet.