Du skal i behandling med adalimumab. Her kan du læse om virkning og evt. bivirkninger, samt hvad du skal være opmærksom på under behandlingen.
Hvad er adalimumab?
Adalimumab er et biologisk lægemiddel, der anvendes til behandling af kronisk inflammatorisk sygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom). Medicinen tilbydes til patienter, som har gentagne opblussen af deres tarmsygdom og når andre immundæmpende lægemidler, ikke har haft tilstrækkelig virkning eller ikke tolereres. Patienter med Crohns sygdom, der har fistelproblemer, kan også tilbydes adalimumab.
Hvordan virker adalimumab?
Adalimumab er en TNF-alfa hæmmer. TNF-alfa er et proteinstof i kroppens immunreaktion, som produceres af de hvide blodlegemer. Hos flertallet af patienter med kronisk tarmsygdom sker der en overproduktion af TNF-alfa, hvilket medvirker til at betændelsesprocessen i tarmslimhinden kan blusse op. Adalimumab er et antistof, der bindes til TNF-alfa og til de celler der producerer TNF-alfa og på denne måde dæmpes betændelsesaktiviteten i tarmen eller i Crohn fistler.
Før behandlingen
Inden du kan sættes i behandling med adalimumab, skal du have taget blodprøver og et røntgenbillede af lungerne. Det gør vi for at sikre, at du ikke har en skjult infektion i kroppen, der kan forværres af behandlingen.
Hvordan gives adalimumab?
Adalimumab gives som indsprøjtninger i mave eller lår. Medicinen gives hver 14. dag. Første gang får du 4 indsprøjtninger, anden gang får du 2 indsprøjtninger og herefter får du 1 indsprøjtning hver 14. dag. I nogle tilfælde kan din læge ordinere en anden dosis. De første indsprøjtningerne gives af en sygeplejerske i ambulatoriet. Herefter kan du blive oplært i selv at tage medicinen derhjemme. Efter endt oplæring skal du møde til kontrol og medicinudlevering hos sygeplejersken ca. hver 12. uge.
Du vil ved hver medicinudlevering også få taget blodprøver og udleveret materiale til en afføringsprøve.
Hvornår må jeg ikke tage adalimumab?
Du må ikke tage adalimumab, hvis du har tegn på infektion i kroppen. Hvis du føler dig sløj, har feber eller mistanke om, at du er ved at få en byld, må du ikke få adalimumab behandling. Hvis du derhjemme bliver i tvivl om, hvorvidt du skal tage din medicin, skal du ikke tøve med at ringe til sygeplejerskerne i ambulatoriet.
Hvilke bivirkninger kan der være ved behandlingen?
Adalimumab kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste bivirkninger er milde til moderate, men nogle patienter kan opleve alvorlige bivirkninger, som det kan være nødvendigt at behandle. Det er vigtigt, at du fortæller det til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du har fået en bivirkning under eller efter behandlingen.
Bivirkningerne kan vise sig ved:
- Tegn på allergiske reaktioner: Besvær med at trække vejret eller synke, hævelser i ansigt, på læber, mund eller i svælg, nældefeber
- Tegn på infektioner: feber, influenzalignende symptomer, nattesved, træthedsfølelse eller vedvarende hoste
- Der kan komme kløe, svie og rødme omkring indstiksstedet.
- Forhøjede levertal
- Hududslæt.
Hvordan skal adalimumab opbevares?
Adalimumab er et relativt dyrt lægemiddel. Samtidig er det vældig følsomt overfor især temperaturudsving. Det er derfor vigtigt, at Adalimumab altid opbevares korrekt ved en temperatur mellem 2-8 grader. Du skal derfor medbringe en køletaske med henblik på transport af medicinen mellem ambulatoriet og dit eget køleskab. Elementerne i køletasken skal være frosne, men adskilt fra direkte berøring med medicinen, med f.eks. et viskestykke.
En Adalimumab-pen kan holde sig 14 dage ved stuetemperatur. Det betyder med andre ord at du kan være bortrejst i op til 1 måned med 1 Adalimumab pen i håndbagagen.
Vaccinationer
Vi anbefaler du vaccineres mod herpes zoster (helvedesild), pneumo-kokker og influenza. Vær opmærksom på, at nogle vacciner ikke må gives, når du får medicin, som påvirker immunsystemet. Det handler om de levende vacciner; f.eks. mod gul feber, tuberkulose, mæslinger og skoldkopper.
Graviditet og amning
Adalimumab kan gives under graviditet og amning. Er du i den fødedygtige alder skal du gerne, inden du bliver gravid, drøfte med din læge, hvordan behandlingen skal fortsætte.