Om kulhydrater og om hvordan du tæller kulhydrater i dine måltider.
Kulhydrater
Ifølge de officielle kostanbefalinger for raske anbefales det, at 45-60% af dit daglige energiindtag kommer fra kulhydrater. Nyere forskning peger dog på, at der for personer med diabetes endnu ikke findes et ideelt indtag af energi fra kulhydrater. Dit daglige behov for kulhydrat kan udregnes i samarbejde med dine behandlere.
Hvor findes kulhydrater?
Kulhydrater findes primært i fødevarer fra planteriget, dvs. kornprodukter, ris, pasta, morgenmadsprodukter, kartofler, frugt, sukker, tørrede bælgfrugter (bønner, linser og kikærter). Derudover er der kulhydrater i mælk og yoghurt i form af mælkesukker.
Hvor findes der ikke kulhydrater?
Der findes ingen eller små mængder kulhydrat i: alle typer kød, fjerkræ og fisk samt kød- og fiskepålæg, æg, ost, smør, margarine, olie, sauce, dressing og mayonnaise.
Forskellige typer af kulhydrater
Kulhydrater kan overordnet inddeles i hurtige kulhydrater (sukker og/eller stivelse) og langsomme kulhydrater (stivelse + kostfibre). Hurtige kulhydrater får blodsukkeret til at stige hurtigt, mens langsomme kulhydrater giver en langsommere stigning i blodsukkeret.
Hurtige kulhydrater findes i føde- og drikkevarer, som indeholder mælkesukker, frugtsukker eller strøsukker, dvs. i:
- Frugt, marmelade, frugtjuice og smoothies
- Mælk og surmælksprodukter
- Honning, sirup og sukker
Der findes også hurtige kulhydrater i stivelsesholdige fødevarer:
- Kartofler, pommes frites, kartoffelmos
- Cornflakes
- Hvedemel (hvidt brød, fastfood)
Langsomme kulhydrater findes i fødevarer med et højt indhold af kostfibre, fordi kostfibre forsinker omdannelsen af kulhydrater til sukker. Dette giver en langsommere stigning i blodsukkeret efter et måltid og en større mæthed. Langsomme kulhydrater findes bl.a. i:
- Produkter lavet af fuldkornsmel: rugbrød, groft brød, knækbrød, fuldkornsudgaver af pasta.
- Grove grøntsager: rodfrugter, porrer, løg, kål, broccoli.
- Fuldkornsris og –bulgur samt tørrede bælgfrugter (bønner, linser og kikærter).
Typen af kulhydrat i maden er med til at påvirke hastigheden af blodsukkerets stigning efter et måltid, dvs. om blodsukkeret stiger hurtigt, som når du f.eks. drikker æblejuice (frugtsukker) eller om blodsukkeret stiger langsomt, som når du f.eks. spiser et stykke rugbrød (kostfibre).
Basal kulhydrattælling kan anvendes af alle med diabetes, uanset diabetestype og medicinsk behandling.
Avanceret kulhydrattælling kan anvendes hvis du er i behandling med hurtigvirkende insulin.
Kom godt i gang med basal kulhydrattælling
Basal kulhydrattælling er er et portionssystem, hvor dine kulhydratportioner fordeles over dagen. Du kan dermed lettere justere dit kulhydratindtag i hvert måltid, så du undgår at blodsukkeret efter måltidet bliver for højt. Basal kulhydrattælling består af nedenstående 3 trin:
Trin 1: Hvor findes kulhydraterne?
Start med at skrive ned, hvad du spiser og drikker i 1-2 dage, hvorefter du sætter ring om de føde- og drikkevarer, som indeholder kulhydrater.
Trin 2: Hvor mange kulhydratportioner indeholder måltiderne?
Du kan vurdere mængden af kulhydrat ved at tælle kulhydratportioner i hvert måltid. Dette giver dig mulighed for at justere i kulhydratportionerne, hvis du oplever at blodsukkeret bliver for højt. Sidst i denne pjece finder du kulhydratlister, som viser hvad 1 kulhydratportion er af forskellige fødevarer f.eks. ½ skive rugbrød eller 1 kartoffel.
Anbefalede kulhydratportioner i måltiderne:
Mænd:
- 4-7 portioner pr. hovedmåltid
- 1-3 portioner pr. mellemmåltid
Kvinder:
- 3-6 portioner pr. hovedmåltid
- 1-3 portioner pr. mellemmåltid
Trin 3: Hvordan påvirker kulhydraterne mit blodsukker?
En blodsukkermåling før og 1½-2 timer efter et måltid kan hjælpe dig med at vurdere, om du har behov for at justere i antallet af kulhydratportioner i dine måltider.
Anbefalede mål for dit blodsukker:
Før et måltid: 4-7 mmol/L 1½-2 timer efter et måltid: Under 10 mmol/L 4 timer efter et måltidet: 4- 7 mmol/L
Bloddsukker ved et måltid
Er dit blodsukker højere end 10 mmol/L ca. 2 timer efter et måltid, så kan du prøve at reducere måltidet med 1-2 kulhydratportioner næste gang og gentage øvelsen.
Kulhydratliste
Hver portion indeholder 10 g kulhydrat
| Brød | 10 g kulhydrat | Husholdningsmål |
| Burger bolle | 20 g | ½ stk |
| Fuldkornsbrød | 25 g | ½ skive |
| Knækbrød, fuldkorn | 15 g | 1 skive |
| Pitabrød, fuldkorn | 20 g | ¼ stk. |
| Rugbrød, groft/fuldkorn | 25 g | ½ skive |
| Rundstykke, groft/fuldkorn | 20 g | ⅓ stk |
| Chapati/Roti | 20 g | ½ stk |
| Morgenmadsprodukter, mel og gryn | 10 g kulhydrat | Husholdningsmål |
| Boghvedegryn, byggryn og mannagryn | 15 g | |
| Branflakes | 15 g | 1 dl |
| Grahamsmel og fuldkornsmel | 15 g | 1 ½ spsk. |
| Havregryn | 15 g | ½ dl |
| Hirseflager, hel hirse | | 2 spsk./1 spsk. |
| Havreklid | 15 g | |
| Hvedemel, sigtemel | 15 g | 1 ½ spsk. |
| Majsmel og rismel | 15 g | 1 ½ spsk. |
| Majsstivelse (maizena), kartoffelmel | 10 g | 1 spsk. |
| Müsli | 15 g | ½ dl |
| Rasp | 15 g | 2 spsk. |
| Rugfras | 15 g | 1 dl |
| Rugmel, rugkerner | 15 g | 2 spsk |
| Speltkerner, perlespelt | | 2 spsk |
| Ymerdrys uden tilsat sukker | | 2 spsk |
| Kartofler, ris, pasta og bælgfrugter | 10 g kulhydrat | Husholdningsmål |
| Bulgur, fuldkorn | 15 g rå | ¾ dl kogt (40 g) |
| Kartoffel og sød kartoffel | 60 g | 1 mellemstor |
| Kartoffelmos | 60 g | ¾ dl |
| Kikærter, linser | 25 g rå | 1 dl kogt (50 g) |
| Pasta, fuldkorn og hvide | 15 g rå | ¾ dl kogt (40 g) |
| Ris, fuldkorn og hvide | 15 g | 3 spsk kogt (40 g) |
| Tørrede bønner (hvide, brune, kidney) | 25 g rå | ¾ dl kogt (50 g) |
| Mælk og syrnede mælkeprodukter | 10 g kulhydrat | Husholdningsmål |
| A38, tykmælk, ylette, yoghurt naturel | 2 dl | 1 portion |
| Drikkeyoghurt light | 2 dl | 1 glas |
| Frugtyoghurt uden tilsat sukker | 2 dl | 1 portion |
| Kakaomælk uden tilsat sukker | 2 dl | 1 glas |
| Mælk, uanset fedtprocent | 2 dl | 1 glas |
| Skyr uden tilsat sukker | 2,5 dl | 1 stort glas |
| Frugt | 10 g kulhydrat | Husholdningsmål |
| Abrikoser og svesker, tørret | 20 g | 3-4 stk. |
| Abrikoser, frisk | 125 g | 3-4 stk. |
| Appelsin | 125 g | 1 lille |
| Ananas, frisk og konserves | 75 g | 1-2 skiver |
| Banan | 50 g | ½ stk. |
| Blomme | 125 g | 4 stk. |
| Blåbær/solbær | 100 g | 1 ½ / 2 dl |
| Dadler og figen, tørret | 15 g | 1-2 stk. |
| Fersken, nektarin | 100 g | 1 lille |
| Figen, frisk | 50 g | |
| Granatæble, litchiblomme, passionsfrugt | 75 g | |
| Jordbær, hindbær, brombær | 150 g | |
| Kiwifrugt | 100 g | 1-2 stk. |
| Klementin | 125 g | 2 stk. |
| Mangofrugt | 75 g | 1/3 stk. |
| Marmelade, sukkersødet | 20 g | 1 stor spsk. |
| Melon (honning, galia) | 200 g | 2 tynde skiver |
| Pære | 100 g | 1 stk. |
| Rosiner | 15 g | 1½ spsk. |
| Vandmelon, cantaloupmelon | 125 g | 1 skive |
| Vindruer | 75 g | 12-14 stk. |
| Æble | 100 g | 1 stk. |