Gå til hovedindhold

Afføringsprøve for Calprotectin

I denne pjece får du en vejledning til opsamling af afføring i forbindelse med undersøgelse af Calprotectin.

Når børn har problemer med maven, kan vi sommetider finde ud af, hvad de fejler ved at undersøge deres afføring. 

Hvad er Calprotectin?

Calprotectin er et protein, der er i blod, urin og afføring hos alle mennesker. Ved en række sygdomme i mave-tarmsystemet stiger indholdet af Calprotectin i afføringen. 

Undersøgelsen af Calprotectin i afføringen bliver brugt dels til udredning af lanvarig diarré og dels til at følge aktiviteten af sygdommen hos personer med kendt kronisk inflammatorisk mave-tarmsygdom som eksempelvis colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

Hvordan opsamler jeg prøven?

  • Læg noget toiletpapir i bunden af toilettet, eller brug det materiale du har fået udleveret. 
  • Fra 3 forskellige steder tager du noget afføring, og kommer det i prøveglasset. Glasset skal være fyldt halvt op. Det er vigtigt, at prøven bliver taget de steder i afføringen, der ser mest normal ud. 
  • Afføringen må ikke være blandet med urin.
  • Skru låget helt til.
  • Skriv dato på navnemærkaten på prøveglasset og på prøvesedlen.
  • Læg prøveglasset i transportbeholderen og luk den.
  • Læg transportbeholderen i den udleverede kuvert eller pose.

Hvordan afleverer jeg prøven?

Du kan aflevere prøven på flere måder: 

Aflever prøven på hospitalet

  • I informationen ved hovedindgangen, mandag-fredag kl. 06.30-21.30 og i weekender og helligdage kl. 08.00-21.00.
  • I Børn og Unge, klinik, A31, i forbindelse med konsultationen i klinikken.

Aflever prøven i et prøvetagningsambulatorie

Aflever prøven i et af Region Hovedstadens ambulatorier for prøvetagning. Find adresser og åbningstider på www.regionh.dk/blodprøver

Send prøven med posten

Aflever prøven i en daoSHOP. Send prøven samme dag, som den er taget. Send kun mandag, tirsdag og onsdag. Du skal sende den i kuverten, som er mærket med DAO. Kuverten kan du få i klinikken.

Vi anbefaler dog, at du afleverer den på hospitalet.

Få informationen på din telefon

QR-kode til afføringsprøve for Calprotectin
Skan QR-koden og få informationen på din telefon.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden