Når du har en åben indlæggelse, har du direkte adgang til dit stamafsnit. Det betyder, at du til enhver tid kan ringe til afdelingen, hvis der sker en forværring i din tilstand. Ved behov kan du komme i vores ambulatorie eller på afdelingens akutklinik.
Når du har brug for indlæggelse
For at undgå en eventuel unødvendig indlæggelse, anbefaler vi, at du først kontakter din praktiserende læge, da det ofte kan løses via dem.
Det kan være nødvendigt at indlægge dig, hvis:
- Hvis du har behov for væsentlige ændringer i din behandling med smertestillende medicin
- Hvis du har brug for at få behandling med væske
- Hvis din tilstand er forværret af kvalme og opkastning.
Aftal indlæggelse med afdelingen
Hvis det bliver nødvendigt, at du bliver indlagt, er det vigtigt, at du ringer til afdelingen først og laver en aftale, inden du kommer.
Kontakt hjemmeplejen
Hvis din tilstand gør, at du alene har brug for at få eller øge hjælp fra hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen, skal du henvende dig til hjemmeplejen i din kommune.
Du skal også kontakte hjemmeplejen, hvis du har brug for hjælpemidler til at klare hverdagen i dit hjem, fx en plejeseng eller en bækkenstol.
Akut hjælp
Ring 112 hvis du har brug for akut hjælp.