Du skal have foretaget en undersøgelse hvor din ubehag i spiserøret registreres over 24 timer. Denne ubehag kan f.eks. være halsbrand, brystsmerter og opstød.
Forberedelser
5 dage før du skal have foretaget undersøgelsen må du ikke spise syreblokkerende medicin, d.v.s. Omeprazol, Lansoprazol, Pantoprazol, Pariet, Nexium.
Du må gerne spise syreneutraliserende medicin indtil dagen før målingen d.v.s. (Novaluzid, Balanzid, Alminox, Gaviscon, Galieve og lignende).
På dagen hvor du kommer i ambulatoriet til start af undersøgelse må du ikke spise ovennævnte medicin og heller ikke NSAID (Brufen, Voltaren, Naprosyn, Magnyl osv.).
Du må ikke spise og drikke 4 timer før undersøgelsen. Dog må du drikke vand.
Hvis du ikke overholder disse forberedelser, kan undersøgelsen ikke gennemføres.
Anlæggelse af sonde til registrering af ubehag
Sygeplejersken lokalbedøver dig i næsen med næsespray. Herefter lægges en plasticslange gennem næsen og ned i spiserøret.
Med plaster fikseres plasticslangen på kind og næse og den kobles til en computer på 12 x 11 cm, som du bærer i en skuldertaske.
Sygeplejersken starter computeren og instruerer dig i, hvordan du på computeren og i en dagbog registrerer, når du spiser, drikker, sover og mærker ubehag.
Herefter kan du gå hjem. Næste dag kommer du tilbage i ambulatoriet og sygeplejersken fjerner slangen.
Hvad må du og hvad må du ikke i de 24 timer, hvor undersøgelsen foregår
Du kan spise, drikke, arbejde og motionere stort set som du plejer.
Du skal:
- Ligge så fladt som muligt med en hovedpude når du sover. Du må ligge på alle sider af kroppen
- Bære computeren i skuldertasken. Når du sover, kan den ligge under hovedpuden
- Registrere på computerens tastatur samt skrive tidspunkter i dagbogen for:
- hvornår du begynder og stopper med at spise og drikke - dog ikke ved vand
- Når du begynder at mærke ubehag
- når du sidder og står op
- når du ligger helt ned og sover
Du må ikke:
- Drikke juice, sodavand (alt med kulsyre), saftevand, smoothie, energidrik, øl, spiritus og vin.
- Spise citrusfrugter, æbler, tyggegummi, karameller og bolsjer
- Ryge
- Spise syreblokkerede medicin (Omeprazol, Lansoprazol, Pantoprazol, Pariet eller Nexium)
- Spise syreneutraliserende medicin (Link, Alminox, Balancid, Gaviscon og Galive
- Spise medicin med acetylsalicylsyre (Magnyl, Ibrufen, Treo, Panodil Zap
- Tage brusebad eller karbad, da computer og plasticslange ikke må blive våde