Videndeling om for tidligt fødte børn og indlæggelse på Neonatalafsnittet

Viden om tiden efter barnets for tidlige fødsel samt barnets indlæggelse på Neonatalafsnittet.

Her finder I den mest nødvendige viden, hvis jeres barn bliver født for tidligt.

Neonatalafsnit

På Neonatalafsnittet arbejder vi ud fra en familiecentreret referenceramme. Det betyder, at I som forældre er en vigtig del af jeres barns behandling og pleje i samarbejde med personalet på afdelingen.

I denne pjece anvendes begrebet ’forældre’, uanset og med respekt for, at der findes mange familieformer, eller hvor mor er alene om barnet. I disse tilfælde kan ’forældre’ oversættes til ’pårørende’, og vi anvender derfor også begrebet ’jeres barn’.

Lige efter fødslen

Børnelægen sikrer, at jeres barn har frie luftveje og trækker vejret. Ofte suger børnelægen luftvejene rene for fostervand, og i de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at puste lidt luft i barnet gennem en maske.

Når barnet er stabilt, transporterer børnelægen barnet i en åben kuvøse, også kaldet en giraf, til Neonatalafsnittet. Her har personalet stor erfaring med at tage sig af for tidligt fødte børn. Et modtagehold står klar til at tage imod barnet, og far/partner/anden pårørende til barnet har mulighed for at følge med, ligge hud mod hud med barnet og eventuelt tage nogle billeder til moderen.

Overvågning af barnet

Når jeres barn kommer på Neonatalafsnittet, vil sygeplejersken veje barnet og måle dets længde og hovedomfang. Børnelægen undersøger barnet og vurderer, hvilken behandling der er behov for afhængig af barnets alder. Barnets puls og vejrtrækning skal overvåges, og derfor får barnet tre små elektroder sat på brystkassen og en lille klemme om den ene fod. Personalet kan så tilslutte overvågningsudstyr og observere barnets puls og vejrtrækning på en skærm.

Billedet viser fødderne af et barn i kuvøse.
Billedet viser en mor ved hendes barn i en kuvøse.

Når barnet ikke tilbydes hud mod hud, bliver barnet lagt i en kuvøse eller i en vugge på en varmemadras.
Barnet har ikke nået at opbygge et tilstrækkeligt fedtlag og kan have svært ved at holde varmen. Disse tiltag hjælper barnet med at holde den optimale kropstemperatur.

Fra fødsel til termin

I som forældre har stor betydning for udviklingen og modningen af jeres for tidligt fødte barn ved at ligge hud mod hud. Kontakten er med til at kompensere for den manglende tid i livmoderen, samtidig med at den

  • Bedrer barnets søvn.
  • Øger tilknytning mellem jer og jeres barn.
  • Lærer jer at læse jeres barns signaler.
  • Stimulerer barnets sanser.
  • Øger sandsynligheden for succesfuld amning.
  • Bedrer fordøjelsen og væksten hos barnet.
  • Giver roligere vejrtrækning.
  • Bedrer iltningen af blodet.
  • Stabiliserer blodsukkeret hos barnet.
  • Reducerer produktionen af stresshormoner.

Partnerskab i plejen

Det kan være overvældende at blive forælder, når ens barn bliver født for tidligt. Man kan føle sig udfordret og uforberedt i at varetage omsorg og spædbarnspleje for sit barn. I samarbejde med sygeplejersken vil I ud fra NIDCAP-principperne (newborn individualized developmental care and assesment program) blive guidet og støttet i at kunne læse jeres barns signaler og varetage den daglige pleje.

Billedet viser et barn i kuvøse.

Hjælp til at trække vejret

Børnenes lunger vil i mange tilfælde være umodne ved en for tidlig fødsel. Det betyder, at de ikke er færdigudviklede, og barnet kan have svært ved at trække vejret. Derfor får barnet hjælp til at trække vejret, så det ikke skal bruge så mange kræfter på det. Barnet får en såkaldt CPAP (Continuos Positive Airway Pressure) i næsen. Det ligner en lille stikkontakt, og det puster luft i barnets lunger og hjælper med at holde lungerne udfoldet. Igennem CPAP’en kan barnet også få ekstra ilt. Behandlingen med CPAP varer fra dage til uger afhængigt af, hvor umodne barnets lunger er.

Nogle børn vil også få behov for at få et lungemodnende stof (Curosurf). Barnet får det lungemodnende stof via et lille plastikrør i luftrøret. Barnet er bedøvet, når lægen giver stoffet. Nogle børn kan have brug for at ligge kortvarigt i respirator efterfølgende.

Blodprøver

De første par timer efter at jeres barn er født, vil der blive taget en lille blodprøve hos barnet. Denne prøve kan blandt andet måle barnets blodsukker, blodprocent, iltprocent m.m. På denne måde holder vi øje med, hvordan jeres barn har det. Under blodprøvetagningen har barnet godt af at ligge hud mod hud for at optimere smertelindringen. Barnet får også tilbudt sukkervand, der virker smertestillende. Det kan være nødvendigt at tage flere blodprøver i løbet af indlæggelsen.

Gulsot

De fleste for tidligt fødte børn udvikler gulsot i løbet af 3.-5. levedøgn. Det er en ufarlig tilstand hos for tidligt fødte børn, der opstår, når bilirubin ophobes i kroppen. Dette sker, fordi leveren hos for tidligt fødte børn er umoden og derfor ikke får omsat bilirubinen hurtigt nok. Gulsot giver en gullig farve på huden og i det hvide af øjnene.

Gulsoten behandles med lystæppe eller -lampe, og barnet får et par briller på for at beskytte øjnene mod lyset. Ofte er det stadig muligt at ligge hud mod hud, selvom barnet er i lysbehandling.

Større risiko for infektioner

For tidligt fødte børn har ikke nået at få så mange antistoffer fra sin mor, og barnets naturlige immunforsvar vil være umodent. Det medfører en øget risiko for infektion. Det er derfor vigtigt at holde en god hygiejne omkring barnet og sørge for at vaske hænder grundigt, inden I kommer i nærkontakt med barnet. Vi anbefaler, at man fjerner ringe og ure, da de også kan bære på bakterier. I skal ikke være bange for at have tæt kontakt med barnet. Hvis der er mistanke om infektion, får barnet behandling med antibiotika.

Hjælp til at få mad

Jeres barn er sjældent i stand til selv at spise sin mad. Derfor får barnet lagt en lille plastikslange (en sonde) gennem næsen ned i mavesækken. Gennem sonden kan barnet få modermælk, donormælk eller modermælkserstatning. Hvilken slags mælk barnet skal have, er jeres beslutning. Den sundeste ernæring for nyfødte børn er modermælk, men alternativt er modermælkserstatning også en mulighed. Modermælkserstatning er sammensat, så barnet får alle de næringsstoffer, det har behov for.

Udmalkning af mælk

Som mor bør du malke ud hurtigst muligt efter fødslen, gerne inden for de første 6 timer. Udmalkning kan ske enten ved pumpe, eller personalet kan hjælpe. Så længe din produktion af mælk ikke kan dække barnets behov for mad, kan barnet få supplerende ammemælk fra andre kvinder eller modermælkserstatning.

Emnegruppe

Hver mandag og onsdag kl. 13:30-14:30 holdes der emnegrupper i afsnittets opholdsstue for alle familier til indlagte børn. I emnegrupperne bliver der videndelt om forskellige emner bl.a. om jeres barns udvikling. Derudover er det et forum, hvor der er rig mulighed for at møde andre forældre i lignede situationer og udveksle erfaringer.

Emnegrupperne handler om 6 temaer:

  • Ernæring, amning og udmalkning v/ammevejleder.
  • Motorisk udvikling og sanseintegration v/fysioterapeut.
  • Oplevelser og erfaringer med for tidlig fødsel: samtale om udfordringer og inspiration til håndtering v/psykolog.
  • For tidlig fødte børns signaler og samspil v/NIDCAP-vejleder.
  • Hud mod hud og anvendelse af strækvikler/bluse v/THO-sygeplejerske.
  • Udskrivning og den første tid i hjemme v/klinisk sygeplejespecialist.

Rutineundersøgelse af barnet i efterforløbet

Alle børn født før graviditetsuge 32 får lavet en ultralydsundersøgelse af hjernen og en øjenlægeundersøgelse i ugerne efter fødslen. Dette for at sikre normal udvikling af hjerne og øjne hos det for tidligt fødte barn. Der vil også være tilsyn af en fysioterapeut og eventuelt en ergoterapeut. I vil få nærmere information herom på Neonatalafsnittet.

Svære og dejlige oplevelser

Indlæggelsen kan blive langvarig og krævende, og et barn fødes for tidligt, kan der være mange blandede følelser i spil. Det kan være følelser som angst, skyld, frygt og ensomhed, samtidig med glæden over, at I har fået et barn. Personalet vil guide og støtte jer igennem tiden efter barnets fødsel.

Der er mulighed for at tale med præst eller psykolog under opholdet, hvis du/I har behov for dette. Under hele opholdet vil der løbende blive afholdt familiesamtaler, hvor vi taler om barnets udviklingsfaser, jeres behov fremover, samt hvordan vi bedst muligt guider og støtter jer videre i forløbet.

Udskrivelse

I bør forvente, at jeres barn er indlagt et stykke tid på Neonatalafsnittet. Jeres barn er klar til at blive udskrevet, når det kan spise en del af sin mad selv og tager på i vægt. Nogle børn kan komme hjem med sonde allerede omkring 34. uge. Vi kalder det Tidligt Hjemme Ophold (THO). Efter udskrivelse kan det også forekomme, at I får ambulante tider på afdelingen med henblik på at følge jeres barns udvikling.

Spørg, hvis I er i tvivl

Denne pjece er et supplement til den mundtlige og skriftlige information, I vil få af læger og sygeplejersker på Neonatalafsnittet. Der vil blive afholdt velkomstsamtale inden for de første par dage samt opfølgende samtaler løbende under jeres indlæggelse. Ved samtalen får I information om barnet og om det forventede behandlingsforløb.

I kan altid spørge personalet, hvis der er noget, I er i tvivl om, eller hvis I har brug for yderligere information.

Billedet viser en QR-kode til Neonatalafsnittets hjemmeside.
QR-kode til Neonatalafsnittets hjemmeside, hvor I kan finde mere information.
Redaktør