Når terminsdatoen nærmer sig, ligger langt de fleste børn med hovedet nedad, men cirka 3-4 % af børnene ligger med numsen eller fødderne nedad. Det kalder vi for underkropsstilling eller sædestilling. Efter uge 37 er det kun få børn, der ikke har lagt sig med hovedet nedad.
Vi tilbyder at forsøge at vende barnet efter uge 36. Halvdelen af de børn, der ligger i underkropsstilling, kan vendes ved et vendingsforsøg.