Gå til hovedindhold

Velkommen til akutmodtagelsen

Om at være patient på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.

Kort om Akutmodtagelsen

Akutmodtagelsen får patienter, der kommer med en akut opstået skade/sygdom. Afhængigt af dine symptomer og din tilstand bliver du henvist til det rette behandlingsforløb.

Når du kommer til akutmodtagelsen bliver du henvist til venteområdet eller en sygeplejerske, der skal vurdere, om du har behov for akut behandling.

Dit ophold

Fremmødetid

Vi behandler ikke nødvendigvis patienter efter rækkefølge, men ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Det gælder uanset, om du er henvist fra egen læge, vagtlæge, ambulance eller via 1813.

Din tid fra 1813 er en fremmødetid og ikke en behandlingstid, du kan derfor ikke kan forvente at komme til med det samme. Vi er opmærksomme på alle i venteområderne. Hvis du ikk kommer til, på den fremmødetid du har fået på 1813, har vi ikke glemt dig. Du bliver hentet i venteområdet, når det er din tur. 

Henvend dig i receptionen ved behov

Du skal henvende dig til receptionen, hvis:

  • Din sygdom/skade bliver værre mens du venter.
  • Du har brug for smertestillende medicin eller andet.
  • Du har behov for at forlade akutmodtagelsen.

Der kan opstår ventetid

Alle patienter bliver vurderet ud fra fastlagte kriterier, som afgør, hvornår lægen eller sygeplejersken ser til dig. Du kan opleve ventetid hvis:

  • Personalet er optaget af alvorligt tilskadekomne/meget syge patienter.
  • Du venter på en speciallæge fra en anden afdeling.
  • Der er spidsbelastning med mange patienter indenfor kort tid.
  • Ventetid på svar på diverse prøver og undersøgelser.

Sig til hvis vi ikke må informere sine pårørende eller din læge

Fortæl os, hvis vi IKKE må kontakte dine pårørende eller svare på henvendelser om din indlæggelse. Fortæl os også, hvis du IKKE ønsker, at vi informerer din egen læge om indlæggelsen.

Hjemtransport

Hvis du skal flyttes til en anden afdeling eller et andet hospital, sørger vi for transport, hvis du ikke selv kan. Hjemtransport skal du selv sørge for. Personalet kan hjælpe dig med at ringe efter en taxa, hvis du har brug for det.

Næste aftale

Hvis du skal til en opfølgende aftale, skal du være opmærksom på, at du får en indkaldelse hurtigst muligt. Hvis du ikke har fået en indkaldelse i din e-boks indenfor 1 uge, skal du kontakte os på tlf.: 38 62 25 52.

Værd at vide

Hospitalet er røg- og alkoholfrit

Hvidovre Hospital er røgfrit både inde og ude. Du kan få nikotintyggegummi, så det er lettere ikke at ryge under dit ophold. Der må ikke drikkes alkohol i afdelingen eller på hospitalet i øvrigt.

Se din journal på sundhed.dk

Se din journal på sundhed.dk. Du logger på med MitID. Der kan gå op til 5 dage før alle oplysninger er overført.

Trådløs internetadgang

Du kan logge på vores trådløse netværk RegHGaest.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden