Gå til hovedindhold

Velkommen til Jordemodercentret

Information om Jordemodercenteret og den gravides forløb.

Dit forløb

Aftaler hos en jordemoder

Du/I bliver tilbudt 4-6 konsultationer hos en jordemoder. Jordemoderen følger graviditetens udvikling, og I taler om sunde vaner for dig og baby. I taler om de forandringer, du kan opleve i kroppen og de følelsesmæssige forandringer, som du og din partner kan opleve under graviditeten. I taler også om den kommende fødsel og forberedelsen til fødslen.

Vi tilstræber, at du ser den samme jordemoder i hele graviditeten. Derfor anbefaler vi, at du ikke ændrer tiderne, da vi ellers ikke kan garantere en ny tid hos din faste jordemoder.

Din jordemoder: ____________________

Din konsultationsdag: ______________

Plan over dit forløb
 

GraviditetsugeAftaleDatoTid
14+0 – 18+6Jordemoder  
19+0 – 21+62. trimesterskanning  
25+0 – 25+6Din egen læge  
27+0 – 29+6Jordemoder  
32+0 – 32+6Din egen læge  
35+0 – 36+6Jordemoder  
38+0 – 38+6Jordemoder  
40+0 – 40+6Jordemoder  

Værd at vide

Fødselsforberedelse

Vi tilbyder forskellige former for fødselsforberedelse, afhængigt af dit graviditetsforløb. Vi har tilbud til førstegangsfødende, partner, tvillingegravide og engelsktalende. Du tilmelder dig til fødselsforberedelse i appen MinSP.

www.hvidovrehospital.dk/blivklar kan du læse mere om de forskellige tilbud, se film og finde anden nyttig information. Du kan også holde din smartphones kamera op foran QR-koden herunder:

Log på Min Sundhedsplatform og følg med i dit forløb

www.minsundhedsplatform.dk og i appen MinSP kan du blandt andet se dine kommende aftaler, ændre tider og tilmelde dig til fødselsforberedelse. I nogle tilfælde tilbyder vi også videokonsultationer via Min SP.

Der ligger et spørgeskema i Min Sundhedsplatform, som vi beder dig udfylde med det samme.

Få mere viden

Find mere information om graviditet, fødsel og tiden efter fødslen på www.hvidovrehospital.dk/baby. Du kan også holde din smartphones kamera op foran QR-koden:

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden