I Børn og Unge, klinik undersøger og behandler vi børn og unge i alderen 0-18 år.
Når I ankommer
Når I møder, skal I skanne jeres barns sundhedskort på standeren.
Hvis jeres barn er over 2 år, skal I måle og veje jeres barn. I skal tage plads i venteværelset, og I vil blive indkaldt, når det er jeres tur.
Husk at medbringe
- Vigtige meddelelser fra barnets egen læge eller sundhedsplejerske, f.eks. målinger af højde og vægt.
- Vaccinationskort.
- Den medicin jeres barn får.
- Eventuelt yndlingslegetøj.
Kontaktoplysninger
Inden I kommer til konsultation i klinikken, skal vi bede jer om at gå på sundhed.dk og kontrollere om jeres barns kontaktoplysninger er korrekt registreret i stamkortet: https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/stamkort/
Gode råd og værktøjer til dit barns hospitalsbesøg
På vores hjemmeside kan I læse gode råd til, hvordan du forbereder dit barn inden hospitalsbesøget.
Ventetid
Det sker, at børnene bliver undersøgt i en anden rækkefølge, end de er ankommet. Det skyldes, at der kan være stor forskel på de undersøgelser og behandlinger, børnene skal til. I travle perioder kan der opstå ventetid.
Prøver og undersøgelser
I får svar på prøver eller undersøgelser, hvis jeres barn kræver behandling. Lægen ringer eller skriver til jer. Er resultaterne normale, får I besked ved næste konsultation.
Følg med i jeres barns journal
Vi opfordrer forældre til at få elektronisk adgang til journalen for at se kommende tider, prøvesvar, journalnotater m.m. Medbring derfor udfyldt aftaleerklæring eller udfyld den ved ankomsten, så vi kan give adgang. Børn, der er fyldt 15 år, kan selv logge på med MitID. Log på www.minsundhedsplatform.dk, eller download app’en MinSP.
Brev til egen læge
Når behandlingen bliver afsluttet, bliver oplysninger om forløbet videregivet til jeres egen læge. Giv personalet besked, hvis I ikke ønsker dette.
Find vej
Få hjælp til at finde vej til afdelingen på hospitalets hjemmeside: www.hvidovrehospital.dk/praktisk-information/transport/Sider/find-vej-paa-hospitalet.aspx.
Parkering
Der er 3-timers parkering ved hospitalet, men kom i god tid, da det kan være svært at få en plads. Har I behov for forlængelse, kan I ringe til 38 62 21 39.
Apotek på Hvidovre Hospital
Apoteket ligger i Vandrehallen mellem center C og D og har åbent mandag-onsdag samt fredag kl. 08.00- 17.00 og torsdag kl. 08.00-18.00.
Afbud
Bliver I forhindret, er det vigtigt, at I aflyser hurtigst muligt, så tiden kan komme et andet barn til gode. I kan ringe eller skrive via www.minsundhedsplatform.dk. Udebliver I uden at give besked, bliver I afsluttet fra ambulatoriet.
Få informationen