Du skal have taget en vævsprøve (biopsi) fra din mave. Vi bruger ultralyd til at se, hvor vævsprøven skal tages fra. I nogle tilfælde bruger vi kontraststof for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere.
Selve undersøgelsen varer 30-60 minutter, men du skal sætte hele dagen af. Der går tid med forberedelse til undersøgelsen, og bagefter holder vi øje med dig for at sikre os, at du har det godt, inden du tager hjem.