Ung i Børne- og Ungeafdelingen

Information om ungepanel i Børne- og Ungeafdelingen.

Hjælp os med at forstå, hvordan det er at være ung i Børne- og Ungeafdelingen.

Bliv en del af vores Ungepanel, så vil vi lytte og sammen med dig arbejde for at forbedre forholdene for unge i Børne- og Ungeafdelingen.

Hvad er et Ungepanel?

Vores Ungepanel består af ca. 10 unge med forskellige kroniske sygdomme i alderen 13-18 år samt en læge, to sygeplejersker og en skolelærer fra afdelingen. Ungepanelet mødes seks aftener om året, hvor vi vil drøfte forskellige temaer, som kan gøre afdelingen klogere på, hvordan det er at være ung i Børne- og Ungeafdelingen. Der er aftensmad til møderne.

Hvorfor et Ungepanel?

I Børne- og Ungeafdelingen ønsker vi, at du som ung patient, inddrages aktivt. I Ungepanelet vil vi gerne høre om dine erfaringer og blive klogere på, hvad der er vigtigt for dig og dine unge medpatienter.

Hvad får du ud af det?

  • Du får medbestemmelse og kan være med til at sætte fokus på, hvordan vi kan forbedre forholdene for unge i Børne- og Ungeafdelingen.
  • Du møder en gruppe af unge, der ligesom dig selv har erfaring med at være ung og syg.
  • Du får en masse hygge og fælleskab.
  • Du hører om nye projekter for unge.

Hvad forventer vi af dig?

  • At du er åben og villig til at udtrykke dine holdninger og meninger.
  • At du kommer til de fleste møder og deltager aktivt.
  • At du er imødekommende overfor nye idéer.

Har du lyst til at være med i vores Ungepanel?

Skriv en mail eller ring til undertegnede med dit navn, og fortæl, at du ønsker at deltage i panelet, så sender vi dig praktisk information om dato, tid og mødested.

Ida Karina Thorsteinsson, Klinisk sygeplejespecialist i Børne- og Ungeafdelingen Email: Ida.Karina.Thorsteinsson@regionh.dk Telefon: 38 62 65 27.

Redaktør