Ved undersøgelsen kan vi få noget at vide om:
- Hvor hurtigt du tisser.
- Hvor meget urin du tisser.
- Hvor god din blære er til at blive tømt.
Er der nogle forberedelser til undersøgelsen?
For at undersøgelsen kan blive så god som muligt, er det vigtigt, at du har meget urin i blæren.
- Lad derfor være med at tisse i op til et par timer, før du skal møde på hospitalet.
- Drik et glas vand en times tid, før du kommer.
- Hvis der ikke er så meget urin i blæren, når du kommer, kan du få noget at drikke. Så venter vi med undersøgelse, til blæren er fuld nok.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Du skal tisse på vores specielle tegnetoilet, som kan måle hvor meget du tisser, og hvor hurtigt du tisser. Bagefter ultralydsskanner vi din mave for at se om blæren er helt tom. Du ligger på en briks og får lidt kold gelé på maven. Så fører vi et ultralydshoved hen over maven og på en lille skærm kan vi se, om du har tømt din blære helt.
Gør det ondt?
Undersøgelsen gør ikke ondt, og din far eller mor er med hele tiden.
Hvornår får jeg svar?
Du får svar med det samme. Efter undersøgelsen lægger vi sammen den videre plan for dit forløb på hospitalet.
Har du spørgsmål?
Har I spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at ringe til en sygeplejerske på tlf.: 38 62 20 11, alle hverdage kl. 09.00-10.00.