Om kulhydrater og om hvordan du tælller kulhydratet i dine måltider.

Kulhydrater

Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. De leverer brændstof til både hjerne og muskler. Det anbefales, at 45-60 % af dit daglige energibehov kommer fra kulhydrater, primært i de langsomme kulhydrater. Dit daglige behov for kulhydrater afgøres ud fra din vægt, højde, alder og aktivitetsniveau.

Hvor findes kulhydrater?

Kulhydrater findes primært i fødevarer fra planteriget fx kornprodukter, ris, pasta, morgenmadsprodukter, kartofler, frugt, sukker, bælgfrugter (bønner, linser og kikærter). Derudover er der kulhydrater i mælk og yoghurt i form af mælkesukker.

Forskellige typer af kulhydrater

Kulhydrater kan overordnet inddeles i hurtige kulhydrater (sukker og/eller stivelse) og langsomme kulhydrater (stivelse + kostfibre). Hurtige kulhydrater får blodsukkeret til at stige hurtigt, mens langsomme kulhydrater giver en langsommere stigning i blodsukkeret.

Hurtige kulhydrater findes i føde- og drikkevarer, som indeholder mælkesukker, frugtsukker eller strøsukker, dvs. i:

• Frugt, marmelade, frugtjuice og smoothies
• Mælk og surmælksprodukter
• Honning, sirup og sukker

Der findes også hurtige kulhydrater i stivelsesholdige fødevarer:

• Kartofler, pommes frites og kartoffelmos
• Ris og pasta
• Hvedemel (hvidt brød, fastfood)

Langsomme kulhydrater findes i fødevarer med et højt indhold af kostfibre, fordi kostfibre forsinker omdannelsen af kulhydrater til sukker. Dette giver en langsommere stigning i blodsukkeret efter et måltid og en større mæthed. Langsomme kulhydrater findes bl.a. i:

• Produkter lavet af fuldkornsmel: rugbrød, groft brød, knækbrød og fuldkornspasta.
• Grove grøntsager: rodfrugter, porrer, løg, kål og broccoli.
• Fuldkornsris og –bulgur samt bælgfrugter (bønner, linser og kikærter).

Typen af kulhydrat i maden er med til at påvirke hastigheden af blodsukkerets stigning efter et måltid, dvs. om blodsukkeret stiger hurtigt, som når du f.eks. drikker æblejuice (frugtsukker) eller om blodsukkeret stiger langsomt, som når du f.eks. spiser et stykke rugbrød (kostfibre).

Hvor findes der ikke kulhydrater?

Der findes ingen eller små mængder kulhydrat i: alle typer kød, fjerkræ og fisk samt kød- og fiskepålæg, æg, ost, smør, margarine, olie og mayonnaise.

Sådan tæller du kulhydrater

Når du skal lære at vurdere og tælle kulhydrater, er det en god idé i starten at veje maden for at finde ud af, hvor meget kulhydrat der findes i den mad, du typisk spiser. Når du skal finde ud af hvor meget kulhydrat (kh), der er i måltidet, kan du bruge næringsdeklarationen på varen eller kulhydratlisten bagerst i denne pjece. Der findes også forskellige apps, som du kan bruge til at beregne kulhydratindholdet i dine måltider fx Diabetesforeningens app til kulhydrattælling eller Lifesum(app).

Sådan bruger du næringsdeklarationen

En næringsdeklaration kan både angive næringsindholdet pr. 100 g/100 ml eller pr. stk. Hvis kulhydratindholdet kun er angivet pr. 100 g, skal du omregne det til den mængde, du spiser.

Se på fødevarens næringsdeklaration og find mængden af kulhydrater pr. 100 g. Vej den mængde af du skal spise. Regnestykket ser således ud:

Hvad tælles ikke?

Det er ikke alle fødevarer, der indeholder kulhydrater i en mængde, der gør, at det skal tælles med. Det er derfor ikke nødvendigt, at du tæller kød-/kødpålæg, fisk-/fiskepålæg, ost og æg med. Kulhydratindholdet i grøntsager varierer, alt efter om du vælger de finere fx agurk., tomat og iceberg eller de grovere grøntsager fx rodfrugter, kål og bønner/ærter. Som udgangspunkt skal grøntsagerne kun tælles med, hvis du spiser mere end 200g i et måltid.

Beregn din kulhydratratio

For at vide, hvor meget hurtigtvirkende insulin du skal tage til måltidet, har du behov for, at vide hvor mange gram kulhydrat, der dækkes af én enhed hurtigt virkende insulin. Det kaldes din kulhydratratio. Som en tommelfingerregel kan din kulhydratratio beregnes ved det vi kalder for 500-reglen:

500/Total døgndosis insulin = ca. antal gram kulhydrat, som dækker 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin.

Beregn din insulinfølsomhed

Insulinfølsomheden, også kaldet korrektionsfaktoren, er et udtryk for, hvor meget dit blodsukker (mmol/L) forventes at falde ved én enhed hurtigtvirkende insulin. Som en tommelfingerregel kan insulinfølsomheden beregnes ved det, vi kalder for 100-reglen:  

100/Total døgndosis insulin= Hvor meget dit blodsukker (mmo1/L) forventes at falde pr. 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin.

Hvis din døgndosis af insulin ændres betydeligt, skal din kulhydratratio og insulinfølsomhed justeres, det gøres i samarbejde med dine behandlere. Begynder du f.eks. at være mere fysisk aktiv, medfører det et lavere insulinbehov, og dermed skal din kulhydratratio sættes op. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din kulhydratratio og insulinfølsomhed kan være forskellig i løbet af døgnet.

Sådan beregner du dit insulinbehov til måltiderne

Ved at bruge din kulhydratratio og insulinfølsomhed kan du justere din insulindosis i forhold til mængden af kulhydrater i måltidet og dit aktuelle blodsukker.

Arbejdsskema

Når du begynder at tælle kulhydrater og dosere din måltidsinsulin ud fra mængden af kulhydrater, er det vigtigt, at du måler dit blodsukker ofte. Vi anbefaler, at du måler dit det før, 1½-2 timer efter og 4 timer efter dine hovedmåltider.

Når du har noteret målingerne i arbejdsskemaet, kan de bruges til at vurdere, om du har taget den rigtige dosis måltidsinsulin. Det gøres ved at sammenligne dine blodsukkerniveauer med den mængde insulin, du har taget og den mængde kulhydrater, du har spist, og mængden af fysisk aktivitet.

Kulhydratliste

Hver portion indeholder 10 g kulhydrat