Udposninger på tyktarmen

Information om udposninger på tyktarmen.

Udposninger (divertikler) på tyktarmen (colon) er en hyppig tilstand. Halvdelen af alle 70-årige har udposninger på tyktarmen og hyppigheden stiger med alderen.

Årsagen til udvikling af divertikler er ukendt, men formodes at hænge sammen med, at der med alderen ses en øget tendens til forstoppelse, måske pga. nedsat fiberindhold i kosten samt mindsket væskeindtagelse. Det antages, men er ikke bevist, at forstoppelse giver anledning til forhøjet tryk inde i tyktarmen, og dermed udposninger.

Symptomer

De fleste patienter har ingen symptomer, men nogle har tendens til forstoppelse. Ved akutte tilstande forårsaget af udposninger kan ses endetarmsblødning, eller betændelsessymptomer med kraftige nedre mavesmerter, afføringsstop, kvalme, opkastninger og feber.

Undersøgelser

Udposningerne påvises ved en kikkertundersøgelse af den nederste del tyktarmen (sigmoideoskopi) eller hele tyktarmen (koloskopi). Ved mistanke om svær udposningsbetændelse anvendes CT-scanning af bughulen. I mange tilfælde vil kikkerteundersøgelsen af tyktarmen først kunne gennemføres 4-8 uger efter indlæggelsen, idet det kan være smertefuldt at blive undersøgt hvis der lige har været betændelse i udposningerne. Kikkertundersøgelsen bør udføres for at sikre at man ikke overser andre sygdomme i tarmen, fx kræft, polypper, eller andre former for tyktarmsbetændelse.

Medicinsk behandling

Udposninger, som ikke giver symptomer, skal ikke behandles. Ved forstoppelsestendens eller vekslende afføring, tilrådes fibertilskud (HUSK) og rigelig væske (1½ - 2 liter dgl.), idet dette måske mindsker risikoen for senere komplikationer. Andre afføringsmidler som f.eks. Magnesia, Lactulose, Movicol, eller Laxoberal kan også anvendes.

Komplikationer til tyktarmsdivertikler

Blødning

Tyktarmsudposninger kan være årsag til pludselig frisk blødning fra endetarmen eller på afføringen. Blødningen går oftest i ro af sig selv og er sjældent livstruende. I sjældne tilfælde (mindre end 5%) ses tilbagevendende voldsomme blødninger, som kan nødvendiggøre bortoperation af det syge stykke tyktarm.

Betændelse (diverticulitis)

Let betændelse:
Udposninger på tyktarmen kan blive betændte, muligvis fordi afføringen sætter sig fast i udposningen. Symptomerne består oftest af smerter nedadtil til venstre i maven og feber, og i sjældne tilfælde diarré, afføringsstop, kvalme, og opkastninger. De fleste tilfælde går i ro af sig selv. I visse tilfælde gives samtidigt antibiotika i 3-5 dage. Vi anbefaler, at du efter udskrivelsen spiser fibertilskud (HUSK) og indtager rigelig væske for at mindske risikoen for tilbagefald.

Svær betændelse:
I svære tilfælde kan der opstå et hul (perforation) i en udposning, hvorved der kan opstå en byld omkring tarmen eller i værste fald en svær bughindebetændelse. Bylder kan som regel behandles med ultralydsvejledt udtømmelse enten gennem bugvæggen eller endtarmen/skeden, evt. gentaget flere gange. Derimod kræver svær diffus bughindebetændelse akut operation (kikkert operation eller åben operation) og kan medføre midlertidig eller permanent fremlæggelse af tyktarmen på maven.

Ved langvarig tilbagevendende svær betændelse kan der udvikles en forsnævring på tyktarmen med risiko for tarmslyng. Det kræver ofte operation, mest hensigtsmæssigt i en rolig fase, hvor der ikke samtidig er svær betændelse. Hvis der er konstateret en let forsnævring, som ikke kræver operation, anbefales det at holde afføringen lind med et afføringsmiddel. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en forbindelse (fistel) fra en udposning til et af de omkringliggende organer fx blæren, skeden, eller huden Dette kræver oftest operation med anlæggelse af kolostomi.

Operation ved udposninger på tyktarmen (tyktarmsdivertikler)

Før operationen

For at forebygge blodpropper i forbindelse med operation vil du få en indsprøjtning med blodfortyndende medicin og få støttestrømper på. Der vil, hvis tilstanden tillader det, blive anlagt et smertekateter i ryggen (epiduralkateter).

Efter operationen

Efter operationen bliver du kørt på opvågningsstuen, hvor du bliver overvåget, til du er helt vågen. Herefter køres du tilbage til din stamafdeling. Som regel vil du have kateter i blæren, iltslange i næsen, og drop i armen eller i halsen. I visse tilfælde også en sonde igennem næsen ned i mavesækken og dræn igennem huden. Smertebehandlingen gives igennem epiduralkateteret suppleret med smertestillende tabletter. Dette sikrer, at du hurtigt kan komme op at gå, og fremmer normaliseringen af tarmens funktion. Du kan sædvanligvis spise og drikke det du har lyst til. Vi opfordrer til, at du højst ligger i sengen 2 timer dagligt i løbet af dagen. Der kommer som regel afføring og luftafgang efter 1-5 dage. I ukomplicerede tilfælde hvor der ikke er anlagt kolostomi kan du udskrives efter 2-3 dage. Ved komplicerede tilfælde er indlæggelsen betydelig længere (1-3 uger).

Komplikationer til operationen

De hyppigste komplikationer til en større tarmoperation er lungebetændelse (ca. 5%) og byld i såret (ca. 10%). Desuden ses årebetændelse i benet (ca. 2%) og i sjældne tilfælde blodprop i hjertet (ca. 2%) eller lungen (ca. 1%). Efter fjernelse af et tarmstykke er der risiko for utæthed (anastomose-lækage), der hvor tarmenderne er syet sammen igen. Dette ses hos 5 -8 % af de opererede. I de fleste tilfælde er det nødvendigt med en ny akut operation, med anlæggelse af en kolostomi. Hverken tyktarmsudposninger eller komplikationer hertil indebærer en risiko for senere udvikling af kræft.

Efter udskrivelsen

Trådene/clipsene fjernes 10 dage efter operationen. Når trådene er fjernet, skal du observere arret for, om der opstår rødme, smerter, varme, eller hævelse, som kan være tegn på sårinfektion. Hvis disse symptomer opstår, skal du kontakte din egen læge eller i værste fald henvende dig i skadestuen.

Inden udskrivelsen aftales evt. hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske. Du bør spise almindelig kost og behøver ikke at tage afføringsmidler. Skulle afføringen være træg anbefales HUSK og rigelig væske.

Hvis du har fået foretaget en kikkertoperation er der ingen restriktioner i hvad du må gøre. Hvis du har fået foretaget en åben operation må du ikke løfte for meget de første 4 uger efter operationen. Du må derimod gerne cykle, svømme og løbe, men anstrengende sport bør vente 6 uger.

Såfremt du har fysisk lettere arbejde (kontorarbejde eller lignende) kan du genoptage arbejdet ca. 3 uger efter operationen. Har du hårdt legemligt arbejde (f.eks. jord/beton-, fragt- eller flyttearbejde), bør du være sygemeldt i ca. 6 uger.

Ambulant kontrol

Ved udposningsbetændelse med komplikationer, vil du som regel blive tilbudt kontrol i vores ambulatorium, indtil tilstanden er normaliseret. Hvis der er anlagt en kolostomi vil den tidligst kunne blive lukket efter 3-6 måneder.

https://www.hvidovrehospital.dk/
Scan koden med din mobil og læs mere om afdelingen.
Redaktør