Gå til hovedindhold

Træningsprogram efter operation af håndens strækkesener

Genoptræningsprogram af håndens strækkesener 4-10 uger efter operation.

Genoptræning 4 - 10 uger efter operation

Der er gået fire uger, siden du er blevet opereret. Senerne tåler nu mere belastning og du må derfor bruge hånden til flere lette daglige gøremål. Ergoterapeuten vil instruere dig i, hvordan du må bruge hånden i dagligdagen samt introducere dig for nye øvelser, der belaster senerne lidt mere.

Skinne

De næste to uger skal du benytte skinnen om natten og som beskyttelse ved f.eks. transport, indkøb og i sociale sammenhænge.

Brug af hånden i det daglige

Du må bruge hånden til lettere gøremål som f.eks. kontorarbejde. Du må ikke bruge hånden til tungere gøremål, da der fortsat er risiko for, at senerne sprænger.

Først efter 6 uger må du begynde at bruge hånden til lidt tungere gøremål som f.eks. at løfte flere tallerkener eller en liter mælk.

Efter 10 uger kan du genoptage alle dine tidligere aktiviteter. I starten vil du måske blive træt i hånden, men efter 2-3 uger skal du gerne kunne udføre alle dagligdags aktiviteter uden vanskeligheder.

Ar

Du kan fortsat massere dit ar med uparfumeret creme. Massagen blødgør arret, så det bliver pænere og mere smidigt.

Træningsprogram 4-6 uger efter operationen

For at få størst muligt udbytte af træningen skal du lave dine øvelser 5-6 gange i døgnet. Hver øvelse gentages 10-15 gange i et roligt tempo.

Det er vigtigt, at du kun laver de øvelser, ergoterapeuten instruerer dig i, da genoptræningsprogrammet er tilpasset den udspænding og belastning, senen kan tåle.

Du kan med fordel udføre øvelserne _____________ gange dagligt. Gentag hver øvelse _____________ gange.

Opvarmning

Inden du går i gang med øvelserne, kan du varme op for at blødgøre vævet.
Sæt dig med hånden i en spand med maks.
40 grader varmt vand i ca. 10 minutter.

Hold skulderen afslappet, og bevæg fingre og håndled i vandet.
Øvelse 1

Placer hånden ud over en bordkant med underarmen hvilende på bordpladen.

Bøj håndleddet bagover med afslappede, let bøjede fingre.

Bøj håndleddet nedad med afslappede fingre.
Øvelse 2

Bøj i en glidende bevægelse fingrenes yder- og mellemled og derefter de inderste til din hånd er helt knyttet.

Vær opmærksom på, at fingrenes inderste led bøjes helt. Stræk derefter fingrene så meget, du kan.
Øvelse 3

Bøj i fingrenes inderste led.
Hold mellem- og yderled strakte.

Stræk derefter fingrene helt ud.
Øvelse 4

Hold fingrenes inderste led strakte og bøj i mellem- og yderleddene.

Stræk derefter fingrene helt ud.
Øvelse 5

Læg hånden fladt på et bord.

Spred og saml fingrene.

Træningsprogram 6-10 uger efter operation

Brug af hånden i det daglige

Der er nu gået seks uger, siden du er blevet opereret, og du må nu bruge hånden til lidt tungere gøremål, f.eks. at løfte en kasserolle og lettere rengøring, som eksempelvis at tørre støv af. Du kan nu begynde at lave øvelser, der belaster senen lidt mere.

Erhverv

Da senerne nu tåler større belastning, vil du kunne genoptage dit arbejde. Har du meget hårdt fysisk arbejde, skal der dog gå otte-ti uger, før du kan genoptage det.

Øvelse 6

Placér træningsleret i håndfladen og klem fingrene igennem leret, indtil fingerspidserne rører håndfladen, så du knytter hånden helt.
Øvelse 7

Placér træningsleret i en klump på bordet.

Bøj fingrene og skub dem igennem leret ved at strække fingrene.

Vær opmærksom på, at du kun strækker fingrene og ikke flytter på hånden.
Øvelse 8

Tryk træningsleret fladt.

Saml alle fem fingerspidser og form leret ud over fingerspidserne.

Stræk alle fingrene på samme tid.

Daglige aktiviteter

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

Scan QR-koden for at se informationen på din telefon
Scan QR-koden for at se informationen på din telefon
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden