Træningsguide til patienter med kunstig hofte efter hoftebrud

Information om tiden efter kunstig hofte ved hoftebrud.

Fysioterapeuten vil sammen med dig sætte et mål og lægge en plan for din genoptræning. En del af genoptræningen er øvelserne i denne træningsguide.

Billedet viser et røntgenfotografi hofteknoglen med hel og halv kunstig hofte
Billede 1: Hel kunstig hofte. Billede 2: Halv kunstig hofte

Du har fået en kunstig hofte

Du har fået indsat en halv eller en hel kunstig hofte som følge af dit hoftebrud. Du kan se, hvordan din kunstige hofte ser ud på røntgenbillederne ovenfor.

Fysioterapeuten vil tale med dig om, hvilken type operation du har fået og hvad det betyder for dit genoptræningsforløb.

Huskeregler de første 3 måneder

For at undgå at din hofte går af led, er det vigtigt, at du overholder følgende regler i de 3 første måneder efter operationen:

Huskeregler
  • Du må ikke krydse benene.
  • Du må højst bøje 90° i hoften
  • Du må ikke vende foden indad på det opererede ben

    I gang med genoptræningen

    Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med at bruge det opererede ben. Fysioterapeuten hjælper dig med øvelserne, indtil du bliver i stand til at træne selv. Det er vigtigt at træne, selvom det ikke kan undgås, at det gør ondt, når du bruger det opererede ben.

    Efterhånden som din styrke, bevægelighed og balance bliver bedre, kan du udføre flere af øvelserne. Din fysioterapeut vælger de relevante øvelser i samarbejde med dig.

    Billedet viser en fysioterapeut hjælpe en patient med sin gang.

    Øvelser

    Det er vigtigt, at du er aktiv, når du ligger i sengen. Det hjælper dig til at komme hurtigere i gang igen. De tre første øvelser i guiden kan du udføre i løbet af dagen/aftenen. Øvelserne stimulerer blodomløbet og mindsker tab af muskelstyrke i benene.

    Øvelse 1 - blodomløb i benene

       Øvelsen stimulerer blodomløbet i benene.  Lig på ryggen med strakte ben. Vip op og ned i ankelleddene.
      Vip ankler

      Øvelsen stimulerer blodomløbet i benene. 

      • Lig på ryggen med strakte ben
      • Vip op og ned i ankelleddene.

      Øvelse 2 - muskelstyrke i lår

      Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i lårene.  Lig på ryggen med strakte ben. Spænd musklen på lårenes forside, så  knæene presses ned i underlaget. Hold spændingen, tæl langsomt til 10  og slap af.
      Pres knæene ned i underlaget

      Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i lårene.

      • Lig på ryggen med strakte ben
      • Spænd musklen på lårenes forside, så  knæene presses ned i underlaget
      • Hold spændingen, tæl langsomt til 10  og slap af.

      Øvelse 3 - Muskelstyrke i bagdel

      Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i bagdelen. Lig på ryggen med strakte ben. Knib balderne sammen. Hold spændingen, tæl langsomt til 10  og slap af.
      Knib balderne sammen

      Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i bagdelen.

      • Lig på ryggen med strakte ben
      • Knib balderne sammen
      • Hold spændingen, tæl langsomt til 10  og slap af.

      Øvelse 4 - bevægelighed i knæ og hofte

      Øvelsen øger bevægeligheden i knæet og hoften.  Lig på ryggen med strakte ben.  Træk navlen ind.  Bøj det opererede ben i et roligt tempo  ved at lade hælen glide langs underlaget. Stræk derefter benet helt ud igen, og  slap af i maven.
      Bøj benet ved at lade det glide langs underlaget

      Øvelsen øger bevægeligheden i knæet og hoften.

      • Lig på ryggen med strakte ben
      • Træk navlen ind
      • Bøj det opererede ben i et roligt tempo  ved at lade hælen glide langs underlaget
      • Stræk derefter benet helt ud igen og  slap af i maven.

      Øvelse 5 - Bevægelighed i hoften

      Øvelsen øger bevægeligheden i hoften.  Lig på ryggen med lidt afstand mellem fødderne. Træk navlen ind.  Før det opererede ben ud til siden ved at lade benet glide langs underlaget.  Tæerne skal pege lige op mod loftet. Før benet tilbage igen.
      Før benet ud til siden langs underlaget

      Øvelsen øger bevægeligheden i hoften.

      • Lig på ryggen med lidt afstand mellem fødderne. Træk navlen ind
      • Før det opererede ben ud til siden ved at lade benet glide langs underlaget
      • Tæerne skal pege lige op mod loftet
      • Før benet tilbage igen.

      Øvelse 6 - Muskler i bagdel og lår

      Øvelsen styrker musklerne i bagdelen og bag på lårene. Lig med bøjede ben og fødderne i underlaget. Træk navlen ind. Knib balderne sammen og løft bækkenet fra underlaget.Hold stillingen lidt, sænk langsomt ned og slap af.
      Løft bækkenet fra underlaget

      Øvelsen styrker musklerne i bagdelen og bag på lårene.

      • Lig med bøjede ben og fødderne i underlaget
      • Træk navlen ind. Knib balderne sammen og løft bækkenet fra underlaget
      • Hold stillingen lidt, sænk langsomt ned og slap af.

      Øvelse 7 - styrke og bevægelighed i lår og knæ

      Øvelsen øger styrken i lårene og bevægeligheden i knæene.  Sid tilbage på stolen. Stræk knæet på det opererede ben helt ud. Hold stillingen, tæl langsomt til 10 og sænk langsomt ned igen.
      Sid på stol og stræk knæ

      Øvelsen øger styrken i lårene og bevægeligheden i knæene.  

      • Sid tilbage på stolen
      • Stræk knæet på det opererede ben helt ud
      • Hold stillingen, tæl langsomt til 10 og sænk langsomt ned igen.

      Øvelse 8 - Balance og styrke i ben

      Øvelsen øger balancen og styrken i benene. Sid på en stol med armlæn. Ryk frem på stolen og læn overkroppen lidt frem over knæene. Rejs dig op, evt. med støtte fra  armlænene. Sæt dig igen med støtte fra armlænene. Husk du højst må bøje 90° i hoften.
      Rejs dig og sæt dig

      Øvelsen øger balancen og styrken i benene. Sid på en stol med armlæn.

      • Ryk frem på stolen og læn overkroppen lidt frem over knæene
      • Rejs dig op, evt. med støtte fra  armlænene
      • Sæt dig igen med støtte fra armlænene
      • Husk du højst må bøje 90° i hoften.

      Øvelse 9 - blodomløb i ben. Styrke og bevægelighed i anklerne

      Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene, øger styrken i læggene og bevægeligheden i anklerne. Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben.  Fødderne skal pege lige frem. Stå op på tæerne og sænk roligt ned igen. Vip derefter op på hælene og ned igen. Husk at holde ryggen ret.
      Stå på tæerne og vip til hæl

      Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene, øger styrken i læggene og bevægeligheden i anklerne.

      • Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben
      • Fødderne skal pege lige frem
      • Stå op på tæerne og sænk roligt ned igen
      • Vip derefter op på hælene og ned igen
      • Husk at holde ryggen ret.

      Øvelse 10 - balance og muskestyrke omkring hofte

       Øvelsen øger balancen og muskelstyrken omkring hoften. Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Træk navlen ind. Før det opererede ben skråt bagud.  Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen
      Før benet skråt bagud

      Øvelsen øger balancen og muskelstyrken omkring hoften.

      • Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord . Hav vægten på det raske ben
      • Træk navlen ind
      • Før det opererede ben skråt bagud
      • Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen
      • Gentag øvelsen med det andet ben.

      Øvelse 11 - styrke i lårmuskler

       Øvelsen øger styrken i lårmusklerne. Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne skal pege lige frem. Træk navlen ind. Bøj knæene lige ud over fødderne og   stræk roligt igen. Husk du højst må bøje 90° i hoften.
      Bøj og stræk i knæene

       Øvelsen øger styrken i lårmusklerne.

      • Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Hav vægten på begge ben
      • Fødderne skal pege lige frem og navlen være trukket ind
      • Bøj knæene lige ud over fødderne og stræk roligt igen
      • Husk du højst må bøje 90° i hoften.

      Øvelse 12 - Muskelstyrke af lår og omkring hofte

       Øvelsen øger muskelstyrken på forsiden af lårene og omkring hoften.Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Træk navlen ind. Løft det opererede ben med bøjet knæ  op mod maven, sænk det roligt igen. Gentag øvelsen med det andet ben. Husk du kun må løfte låret til vandret.
      Løft ben med bøjet knæ mod maven

      Øvelsen øger muskelstyrken på forsiden af lårene og omkring hoften.

      • Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Hav vægten på det raske ben
      • Træk navlen ind
      • Løft det opererede ben med bøjet knæ mod maven, sænk det roligt igen
      • Gentag øvelsen med det andet ben
      • Husk du kun må løfte låret til vandret.

      Gode råd

      Træning

      Træningen må godt medføre ømme og trætte muskler, men hvis der opstår smerte under træningen, skal den aftage efter et par timer.

      Når du er blevet udskrevet, skal du fortsætte med at lave øvelserne fra træningsguiden.

      Motion

      Daglig motion i form af gåture er godt. Gå mange korte ture i starten og øg langsomt til længere ture.

      Bil og cykel

      Du må køre bil og cykle, når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Du skal have fuld kontrol over pedalskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning. Vi anbefaler du, spørger dit forsikringsselskab, om de har særlige regler på området.

      Trapper

      Du må gerne gå almindeligt på trapper lige efter operationen. Ved smerter eller ubehag anbefaler vi følgende:

      • Op af trappen: Det raske ben først
      • Ned af trappen: Det opererede ben først
      • Stokken skal følge det opererede ben.
      Redaktør