Tilbud om kræftrehabilitering

Information om tilbud om kræftrehabilitering.

Støtte under og efter kræftsygdom.

En kræftsygdom forandrer livet og mange kræftpatienter har brug for hjælp til at komme tilbage til hverdgen.

Din Kommune kan hjælpe med forskellige tilbud (kræftrehabilitering), der kan støtte dig til livet med kræft. Dine pårørende er også velkomne. Tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune, men kan eksempelvis være:

  • Fysisk aktivitet, f.eks. styrke- og konditionstræning på et niveau der passer dig.
  • Kostvejledning, f.eks. individuelle samtaler eller rådgivning hvis du har nedsat appetit.
  • Hjælp til rygestop.
  • Støtte til at håndtere krise, økonomi og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Netværk med andre kræftpatienter og pårørende.

Gastroenheden hjælper dig videre

Personalet i Gastroenheden kan henvise dig til tilbuddene i din kommune. Efter du er blevet henvist, bliver du kontaktet telefonisk af en kræftkoordinator fra din kommune, og sammen laver I en plan for hvilke tilbud og aktiviteter du kan og har lyst til at deltage i. Det er gratis at deltage i disse tilbud.

Hvad tilbyder min kommune?

Læs om din kommunes tilbud på www.sundhed.dk/soft.

  • Klik på Region Hovedstaden i venstre side.
  • Klik på kommuner.
  • Klik på din kommunes navn.
  • Læs mere om tilbuddene under ”kræft” eller ”kræftrehabilitering”.

Her kan du også finde kontaktoplysninger til koordinatoren i din kommune.

Redaktør