Til dig der skal have medicin ind i en blodåre (=intravenøs)

Information om behandling med medicin i en blodåre.

Dette er ment som lidt praktisk information til dig i håb om at gøre dit besøg hos os så behageligt og problemfrit som muligt.

Receptionen i Gastroenhedens Ambulatorium
Receptionen i Gastroenhedens Ambulatorium

Du skal henvende dig i receptionen i gult Center 3, når du møder til infusionsbehandling. Herefter bedes du tage plads i ventearealet, hvor sygeplejersken vil hente dig.

Som hovedregel skal du have taget blodprøver lige inden din behandling. Du bedes derfor møde ½-1 time før på afsnit 130, således at du kan være i afsnit 331M til den aftalte tid.

Alternativt kan du få taget blodprøver efter endt infusionsbehandling. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du har fået en tid kl. 12.15 eller kl. 13.00 en fredag, skal blodprøverne være taget før behandling, da afsnit 130 lukker kl. 14.00.

Har du i forvejen aftalt med sygeplejersken, at du skal have lagt et drop i hånden hos narkose sygeplejersken, bedes du henvende dig i receptionen afsnit 331M 1/2 - 1 time før planlagt mødetid.

Herefter skal du gå til afsnit _________________, hvor du vil få lagt et drop. Når du er færdig, skal du gå tilbage til afsnit 331M og melde dig i receptionen igen.

Får du en infektion, f.eks. en tandbyld, øjenbetændelse, halsbetændelse eller er i antibiotisk behandling, bedes du kontakte afdelingen, for at høre om du kan få din behandling. Sædvanligvis kan man godt give behandling trods en let forkølelse, blot du ikke har feber. Får du ikke ringet inden, skal du give sygeplejersken besked, når du møder.

Du må meget gerne have spist og drukket godt, inden du kommer. Det gør det lettere at anlægge et drop på dig. Da vi desværre ikke har mulighed for at tilbyde dig noget at spise, må du meget gerne medbringe madpakke.

Der er mulighed for at benytte det trådløse netværk på hospitalet. Spørg efter gæsteadgang hos sygeplejersken.

Kan du ikke komme til den aftalte tid, bedes du venligst melde afbud hurtigst muligt, da vi herved får mulighed for at give tiden til en anden. Hvis du har kommentarer eller forslag til den måde vi gør tingene på, vil vi meget gerne høre om det. Du skal blot sige det til den sygeplejerske, som giver dig medicin.

https://www.hvidovrehospital.dk/
Scan koden med din mobil og læs mere om afdelingen.
Redaktør