Tarmmikrobiota transplantation

Information om tarmmikrobiota transplantation.

Mikrobiotatransplantation indebærer overførsel af enten tarmbakterier fra en rask person (FMT) eller med en laboratoriefremstillet ’bakterieblanding’ (RBI) til en patient. Behandlingen udføres på Hvidovre Hospital i Infektionsmedicinsk Ambulatorium.

Hvad er tarmmikrobiota transplantation?

Tarmmikrobiota transplantation er virksomt ved gentagen infektion med tarmbakterien Clostridioides difficile (C. difficile). C. difficile kan medføre alvorlig tarmbetændelse, især efter en periode med antibiotikabehandling eller almen svækkelse.

Ved første tilfælde af infektionen er behandlingen en særlig type antibiotika, som vanligvis er effektiv. Nogle patienter oplever imidlertid, at infektionen kommer tilbage.

Forskning viser, at overførsel af tarmens mikroflora enten fra en rask person (fækal mikrobiotatransplantation (FMT)/ afførringstransplantation) eller ved hjælp af en laboratoriefremstillet bakterieblanding (rektal bakterieinstillation (RBI)) efter afslutning af den antibiotiske behandling er effektiv til at forebygge, at infektionen kommer igen. Dette er baggrunden for mikrobiota transplantation.

Hos hvem er tarmmikrobiota transplantation en mulighed?

Behandlingen kan være relevant ved ethvert tilfælde af gentagen infektion med C. difficile. Fordele og ulemper ved behandlingen drøftes med den behandlende læge.

Er det farligt?

Der er meget sjældent bivirkninger eller senfølger – stort set aldrig ved brug af bakterieblandingen (RBI) og meget sjældent ved brug af donorer (FMT). Der er beskrevet få tilfælde med spredning af tarmbakterier til blodet, men behandlingen betragtes internationalt som ufarlig. Observation for bivirkninger eller senfølger indgår som en nødvendig del af behandlingen.

Hvordan foregår tarmmikrobiota transplantation?

Ved brug af fæces fra donorer undersøges donor inden donation for smittefarlige sygdomme og sygdomsfremkaldende tarmbakterier for at mindske risikoen for overførsel af sygdomme.

Donor må ikke have modtaget antibiotika 3 måneder inden donation og må ikke lide af kroniske betændelsessygdomme. Bakterieblandingen modtages direkte fra laboratoriet, der ved præcis hvilken mængde og type af bakterier, blandingen indeholder.

Indgift af donormaterialet til tarmen kan ske via en sonde i endetarmen (FMT eller bakterieblandingen/RBI) eller i form af ca. 20-30 kapsler (kun FMT). Valg af metode sker i samråd mellem læge og patient.

Hvad skal du gøre som patient/modtager?

Alt efter indgiftsmåde skal du forberedes hertil, dette sker efter aftale med lægen. Som regel skal du i 7 til 10 dage op til indgiften have antibiotika. Ved indgift via en sonde i endetarmen skal du observeres i ambulatoriet i en time, hvorefter du må tage hjem. Ved kapsler skal du faste 6 timer før og tørste 2 timer før, du møder, og kan tage hjem ca. 15 min efter indtag af kapslerne.

Efter behandlingen

I de første dage efter behandlingen kan du forbigående opleve kvalme, ubehag og rumlen i maven. Desuden kan der forekomme smerter i maven og ændring i afføringsmønsteret. Disse symptomer er ikke farlige.

Får du feber eller almen sygdomsfølelse, bør du kontakte ambulatoriet eller vagtlægen. Du bliver tilbudt en telefonsamtale efter ca. 1 og 8 uger og ellers efter nærmere aftale. Du skal ikke tage antibiotika mod C. difficile efter transplantationen.

Evt. fremtidig antibiotikabehandling

Skulle du få behov for antibiotika af anden årsag inden for 6 måneder efter behandlingen, skal du selv og den pågældende læge være opmærksom på valg af antibiotika og overveje, om du skal have forebyggende behandling (vancomycin) samtidig med den anden antibiotika. Snak med lægen om dette. Efter de 6 måneder er der ikke behov for forebyggende behandling i forbindelse med anden antibiotika.

Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til Infektionsmedicinsk Ambulatorium 144 på tlf. 3862 3016.

Redaktør