Tågang

Information om tågang

Tågang er en normal fysiologisk tilstand, indtil barnet er 3 år gammel. Årsagen til at nogle børn går på tæer og ikke træder ned på hælen er ukendt.

Udredning

Hvis tendensen til tågang fortsætter ud over 3 års alderen, anbefales der udredning for at udelukke andre årsager til tågangen. Hvis der ikke kan findes en årsag, kaldes tilstanden ”habituel tågang”, hvor habituel betyder, at der ikke kendes en lægelig årsag.

Børnene kan delvist styre tendensen til tågang med viljen. Hvis barnet bliver bedt om at sætte hælen i gulvet, kan det hyppigt gøres. Når børnene kommer i ambulatoriet, går de altid ”pænt” (klinikgang), men når de er uobserverede, går de igen på tå.

I ambulatoriet har lægen udelukket de forskellige andre årsager, der kan være til tågang (spastisk lammelse, muskelsygdom, fodsmerter, ulige lange ben). Der er en overhyppighed hos børn med autisme/adhd.

Behandling

Tendensen til at gå på tæer kan veksle gennem årene. Mange børn starter med at gå meget på tæer, hvorefter det bliver mindre med årene. Mange ophører med tågang, når de når puberteten.

En blød og smidig akillesene giver barnet de bedste betingelser for at gå normalt senere i livet. Derfor anbefaler vi daglig udspænding for at beskytte barnet mod en stram lægmuskel og akillessene. Dette foregår muligvis mest hensigtsmæssigt hjemme og evt. vejledt af en fysioterapeut.

Derudover findes flere mere eller mindre succesfulde behandlinger:

Godt fodtøj

Forældrene skal være særligt opmærksomme på valg af fodtøj. Når barnet får de nye, lidt større sko, støder tånæserne hyppigt sammen. Dette gør, at barnet snubler lidt, men dog ikke falder. I løbet af et par dage drejer kroppen benene udad, så barnet ikke længere snubler.

Det er vigtigt kun at købe fodtøjet med et skonummers overstørrelse (voksetillæg), for at skoene ikke rammer hinanden for meget. Det er vigtigt, at skoene er snøret/lukket godt på foden. Hvis sko eller støvler sidder løst på foden, er der tendens til, at børnene oftere falder.

Rederserende gips

Hvis senen fortsat er stram efter udspændingsøvelser, kan der tilbydes ”rederserende gips”. Ved denne behandling anlægges en stiv bandage rund om fod og underben (gåbandage/-gips).

Bandagen lægges med let bøjet knæ, da dette normalt afslapper senen. Når barnet går på gipsen strækkes senen. Bandagen skiftes normalt 2 gange med 14 dages mellemrum og den samlede bandageringstid er højst 6 uger.

Operation

Operation med forlængelse af akillessenen reserveres normalt til større børn. Ved operation på mindre børn er der en betydelig tendens til, at senen hurtigt strammer sig op. Barnet for således ikke nogen bedring ved indgrebet.

Hos større børn (14-16 år) er der en mere blivende effekt.

Botox

Botox har vist sig at give kortvarig effekt.

Redaktør