Tågang er en normal fysiologisk tilstand, indtil barnet er 3 år gammel. 

Årsag

Hvis tendensen til tågang fortsætter ud over 3 års alderen, anbefales der udredning for at udelukke andre årsager til tågangen. Hvis der ikke kan findes en årsag, kaldes tilstanden ”habituel tågang”, hvor habituel betyder, at der ikke kendes en lægelig årsag.

Børnene kan delvist styre tendensen til tågang med viljen. Hvis barnet bliver bedt om at sætte hælen i gulvet, kan det hyppigt gøres. Når børnene kommer i ambulatoriet, går de altid ”pænt” (klinik gang), men når de er uobserverede, går de igen på tå.

I ambulatoriet har lægen udelukket de forskellige andre årsager, der kan være til tågang (spastisk lammelse, muskelsygdom, fodsmerter, ulige lange ben). Der er en overhyppighed hos børn med autisme/ADHD.

Årsagen til at nogle børn går på tæer og ikke træder ned på hælen er ukendt.

Tendensen til at gå på tæer kan veksle gennem årene. Mange børn starter med at gå meget på tæer, hvorefter det bliver mindre med årene. Mange ophører med tågang, når de når puberteten.

Behandling

Behandlingen går primært ud på at undgå en stram lægmuskel og akillessene. En blød og smidig akillessene giver barnet de bedste betingelser for at gå normalt senere i livet. 
Der findes flere mere eller mindre succesfulde behandlinger:

Fodtøj: Vi anbefaler altid sko med en fast hælkap der evt. er lidt stiv i sålen således at barnet har sværere ved at gå på tæer. 

Udspænding af akillessene anbefales på daglig basis for at beskytte barnet mod af få en stram akillessene. Dette foregår mest hensigtsmæssigt hjemme og evt. vejledt af en fysioterapeut. Fremskaffelse af et skråbræt er også en god mulighed for udspænding. 

Gipsning tilbydes hvis senen fortsat er stram trods udspændings øvelser. Her tilbydes ”redresserende gips”. Ved denne behandling anlægges en stiv bandage rundt om fod og underben (gå bandage/gips). Bandagen lægges med let bøjet knæ, da dette får senen til at slappe af. Når barnet går på gipsen strækkes senen. Bandagen skiftes normalt 2 gange med 14 dages mellemrum og den samlede bandageringstid er højst 6 uger. 
Efter endt gipsning vil barnet få udleveret nogle andre skinner fra bandagisten, som skal benyttes om natten de efterfølgende 6 måneder.

Operation med forlængelse af acillessenen, reserveres normalt til større børn. Ved operation på mindre børn, er der en betydelig tendens til at senen hurtigt strammer sig op. Barnet får således ikke nogen langvarig bedring ved indgrebet. Hos større børn (14-16 år) er der en mere blivende effekt.

Botox har vist sig at give en meget kortvarig effekt. 

Efterløb

Efter endt gispning eller efter operation vil dit barn opleve en ændring i gang, og vil have svært ved at blive mobiliseret den første uges tid. Musklerne og ankelledet skal i gang, og det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer, når gipsen er fjernet. Nogle børn er hurtigt i gang med vanlige aktiviteter, mens andre er mere forsigtige. Det er vigtigt at vide, at der ikke er noget, der kan ”gå i stykker” og jeres barn må alt.

Såfremt i efter 14 dage vurderer, at tilstanden er uholdbar og jeres barn ikke rykker sig, kan i kontakte ortopædkirurtgisk ambulatorium på telefon 3862 2244 med henblik på en henvisning til fysopterapi.

Dit barn vil blive indkladt til 1 års kontrol efter endt gipsning.

Der er betydelige risiko for tilbagefald under væksten, og behandlingen kan i disse tilfælde gentages.