Gå til hovedindhold

Styrketræningsprogram - efter et brud eller en skade i hånden

Træningsprogram til efter et brud eller en skade i hånden

For at du igen kan bruge din hånd så normalt som muligt, har du brug for bedre kraft og fingerfærdighed. Det kan du træne med dette program, men det er vigtigt, at du også bruger begge hænder mest muligt i det daglige.

Hvor meget skal jeg træne?

Udfør de markerede styrketræningsøvelser i dit program hver dag. Start med at gentage hver øvelse ______ gange ______ gange dagligt.

Efterhånden som din hånd bliver stærkere, øger du antallet af gentagelser og hvor mange gange dagligt du udfører øvelserne.

Du skal samtidig genoptræne den skadede hånd ved at bruge den mere og mere i dine daglige aktiviteter, såsom at vaske og tørre dig, gøre rent og lave mad.

Det er normalt, at musklerne i hånden føles ømme og stramme under og efter træning. Hvis du har smerter i mere end 3 - 4 timer efter træning, skal du kontakte din ergoterapeut.

Inden du går i gang

Øvelserne udføres bedst siddende ved et bord og efter 10 minutters opvarmning af hånden i en spand behageligt varmt vand.

Til at udføre øvelserne får du udleveret et træningsmateriale, der består af latexfri silikonegummi.
For at silikonen bevarer den rette modstand, skal du vaske hænder inden træning, og opbevare den i beholderen med låget på.

Får du noget på tøjet kan det fjernes med isopropyl alkohol, der kan købes i almindelig handel. En klump på hånden eller under neglen, duppes let af med en anden klump silikonegummi.

Styrketræningsprogram

☐ 1. Fingerbøjning

Placer silikonen i håndfladen.
Luk fingrene sammen til hånden er knyttet.
Slip og rul silikonen, så du kan gentage øvelsen.
☐ 2. Enkelt fingerstrækning

Bøj fingeren så fingerspidsen er tæt på håndfladen.
Læg en løkke om fingerspidsen.
Stræk fingeren.

Udfør øvelsen med alle fingrene, én af
gangen.
☐ 3. Tommelbøjning

Form en tyk klump og læg den i håndfladen.
Tryk tommelen ned i silikonen.
Luk fingrene op og stræk tommelen ud gennem silikonen.
☐ 4a. Tommel indadbevægelse

Læg en klump mellem tommel- og
pegefinger.
Pres tommelen ind mod pegefingeren.

☐ 4b. Tommel udstrækning

Form en ring. Læg ringen om pegefinger og tommel.
Før tommelen væk fra pegefingeren.
☐ 5. Pincetgreb

Hold evt. på silikonen med den raske hånd.
Nip stykker af silikonen med tommel og pegefinger, dernæst med tommel og
langfinger osv.
☐ 6. Tommelsving

Læg en klump ved roden af lillefingeren.
Lav en stor cirkel med tommelfingeren og pres den ned i silikonen.
☐ 7a. Fingerspredning - 2 fingre

Saml 2 fingre og læg en ring omkring.
Spred fingrene så meget du kan.
Gentag øvelsen med andre fingerpar.

☐ 7b. Fingerspredning - alle fingre

Saml alle fingerspidserne og læg en ring omkring.
Spred alle fingrene så meget du kan.
☐ 8. Næbgrebs øvelse

Form fingrene som et næb, med tommelen nederst.
Læg en klump mellem fingrene og klem med strakte fingre.
☐ 9. Fingerklem

Læg silikonen mellem 2 fingre og klem sammen.
Gentag med andre fingerpar indtil du har trænet alle fingre.
☐ 10. Fingerstræk

Form en flad kage.
Læg en knyttet hånd på kagen.
Stræk fingrene ud gennem silikonen uden at løfte hånden.
☐ 11a. Fingergreb - pincet

Læg en klump mellem tommel- og pegefinger.
Klem sammen.

☐ 11b. Fingergreb - nøgle

Klem silikonen mellem spidsen af tommelfinger og siden på langfinger.

Daglige aktiviteter

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

Scan QR-koden for at se informationen på din telefon
Scan QR-koden for at se informationen på din telefon
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden