Spiserørsbrok - Glidebrok - eller Paraoesophagealt brok

Information om Spiserørsbrok - Glidebrok - eller Paraoesophagealt brok.

Forekomst - årsag - symptomer - behandling - operation.

Hvad er spiserørsbrok?

Et spiserørsbrok (latin: hiatus hernie) er en tilstand hvor en del af mavesækken er gledet op igennem åbningen (hiatus) i mellemgulvet. Der er 3 former for spiserørsbrok:

  • Glidebrok
  • Paraoesophagealt brok
  • Kombination af glidebrok og paraoesophagealt brok

Det paraoesophageale brok er kendetegnet ved at overgangen mellem spiserør og mavesæk forbliver på plads i åbningen i mellemgulvet, men en del af mavesækken er presset op i brystkassen ved siden af spiserøret. Afhængigt af hvor stort brokket er, inddeles det i type 1-2-3 og 4, jo højere tal jo større brok.
fhængig af hvilken type brok man har, kan der opstå symptomer og komplikationer hertil.

Forekomst

Glidebrok er det mest hyppige spiserørsbrok og hyppigheden stiger med alderen fra ca. 10% hos patienter yngre end 40 år til omkring 70% hos patienter over 70 år. Det paraoesophageale brok er langt sjældnere og ses kun ca. hos 5%. Det har en tendens til at blive større med alderen og nogle gange er hele mavesækken beliggende i brystkassen (type 3-4) inklusive tarm, milt med videre. Kombinerede brok udgør ca. 15%.

Årsag

Spiserørsbrok kan inddeles i traumatiske og ikke-traumatiske brok. Den mest almindelige type brok er dem, der har udviklet sig på ikke-traumatisk basis.

Flere ting kan være afgørende for om man udvikler spiserørsbrok:

  • Aldersbetinget svækkelse af muskulaturen og dens elasticitet.
  • Kvinder udvikler oftere spiserørsbrok.
  • Overvægt øger trykket på overgangen i mellemgulvet.
  • Øget tryk i maven pga øget mængde væske ved f.eks. dårlig leverfunktion.

Symptomer

Ved glidebrok er de hyppigste symptomer relateret til at lukkefunktionen mellem spiserør og mavesæk er nedsat og tilbageløb af syre (refluks) er derfor muligt. Nogle gange kan der desuden opstå synkebesvær pga at brokket rent mekanisk nedsætter hastigheden hvormed føden kan passere åbningen i mellemgulvet.

Ved paraoesophagealt brok er der hyppigt brystsmerter, fornemmelse af vejtrækningsbesvær efter spisning samt hjertebanken, fordi mavesækken udvides i brystkassen og trykker på hjerte og lunger. Sure opstød og kvalme opstår pga nedsat passage af maden gennem mellemgulvet. Smerter ved spisning ses ikke sjældent og følges ofte af vægttab. Blødende sår i mavesækken, hvor den er i klemme i åbningen i mellemgulvet forekommer - om end sjældnere. Nogle gange ses gentagne lungebetændelser pga overløb til lungerne fra spiserøret når man ligger ned og sover.

Truende symptomer

Pludselig opståede svære brystsmerter, besvær med at synke maden og gentagne opkastninger samt kvalme. Såfremt denne situation opstår skal der akut nedlægges en sonde til mavesækken via næsen mhp tømning af mavesækken og en akut røntgenundersøgelse (CT-skanning) vil afklare hvorvidt mavesækken er kommet i klemme i mellemgulvet og om der er behov for snarlig operation.

Behandling

I de fleste tilfælde kan refluks symptomerne lindres/afhjælpes med mavesårsmedicin, eleveret hovedgærde på sengen samt spise langsomt og tygge maden grundigt. Desuden spise flere små måltider i løbet af dagen. Vægttab ved overvægt med BMI (body mass indeks) over 30 kan i udtalt grad formindske symptomerne. Se venligst vores folder omhandlende refluks. I de tilfælde hvor medicinsk behandling og ændring i vægt og andre tiltag ikke fungerer, kan operation komme på tale.

Udredning

Røntgenundersøgelse med kontrastvæske, som drikkes og derved fremstilles mavesækken og spiserørets placering i forhold til mellemgulvet og passagen igennem mellemgulvet og spiserørsbrokkets størrelse.

Gastroskopi (en kikkertundersøgelse) hvor slimhinden i spiserøret og mavesækken kan ses direkte og undersøgeren kan se komplikationer som sår og nedsat passage og brokkets størrelse indefra.

CT-scanning med kontrast ved store paraoesophageale brok. Denne undersøgelse foretages for at kortlægge brokkets størrelse og dets relation til omgivelserne og ikke mindst passage forhold og i akutte tilfælde om blodforsyningen til mavesækken er truet.

24-timers pH måling og manometri

Ved betydelige refluks symptomer udredes med disse undersøgelser som viser om der er for meget syre i spiserøret og om bevægemønstret i spiserøret er normalt inden en evt. operation.

Operation

Både operation for glidebrok og paraoesophagealt brok foregår ved hjælp af laparoskopisk teknik (kikkert kirurgi) idet man, når du (patienten) sover, laver 5 små huller (0,5-1,5 cm store) nord for navlen, hvor igennem man fører sine instrumenter. Efter at man har ført CO2 ind i maven så bugvæggen løftes fra organerne, kan operatøren på en fladskærm under synets vejledning udføre operationen. Operatøren indleder med at løfte leveren op i en holder og derefter frigøres brokket fra mellemgulvets åbning, idet det også frigøres fra tilhæftningen til lungerne og de store blodkar i brysthulen ved større brok. De 2 muskler, som sidder på hver side af åbningen af mellemgulvet, syes sammen med tråd som ikke er selvopløselig. Herefter indsættes net, idet man ved at 80% af de tilfælde hvor brokket kommer igen, er åsagen at åbningen i mellemgulvet har været for svag til at modstå trykket fra maven. Ved de mindre glidebrok, hvor det har været refluks som har været det mest generende symptom, foretages en syning af den øverste del af mavesækken rundt om spiserøret (laparoskopisk fundoplikation), se venligst vores folder om denne operation. Ved de meget store paraoesophageale brok kan det være, at det ikke er muligt at trække mavesækken helt ned, og man vælger derfor at sy denne fast til forreste bugvæg med tråd der ikke opløser sig selv (Boremas procedure).

Komplikationer til operationen

Der er en lille risiko for blødning ved indgrebet, hvor du altid bliver spurgt, om du vil modtage blod, som er undersøgt og behandlet af Blodbanken.
Ligeledes er der en lille risiko for punktering af en lunge, der kan nødvendiggøre indlæggelse af dræn, dette er ligeledes sjældent.

Operations succes

Der er gode resultater efter operation; bedst efter indsættelse af net, idet dette er den mest holdbare metode på sigt hvor kun mindre end 10% vil opleve symptomer påny.

Forberedelser inden operationen

Du skal møde på Dagkirurgisk afsnit, Hvidovre Hospital, for at få lyttet på hjerte, lunger og til samtale med en narkoselæge om bedøvelsen. Ydermere skal du have taget mål til støttestrømper.
Ofte har du fået taget blodprøver forinden og evt. skal du have taget yderligere blodprøver.

Efter operationen

Du er oppegående så snart du er tilbage i afdelingen. Du må gerne drikke, men ikke spise almindelig kost. Er du blevet opereret for et større paraoesophagealt brok kan du vågne op med en sonde i næsen, som du skal ligge med det første døgns tid.

Bugvæggen har under operationen været pustet op med CO2, og du kan derfor have nogle ”luftsmerter” i mellemgulvet, strålende op ved skulderen eller halsen. Disse smerter fortager sig indenfor det første døgn. Du får fast smertestillende medicin under indlæggelsen og skal også tage smertestillende medicin de første dage efter udskrivelsen.

Frit flydende kost de næste 4 dage, f.eks. suppe, yoghurt, proteindrik. Herefter må du spise hvad du kan klare, begyndende med f.eks. kartoffelmos og frikadeller, altså lidt let. Spis hyppigt og små måltider, tyg maden grundigt så du ikke får overfyldt maven.

Har du fået indsat net ved operationen, kan du i den første tid opleve ubehag eller smerter, når maden skal passere. I disse tilfælde anbefales det at være på flydende kost i længere tid. Hos enkelte patienter er det nødvendigt at udvide området i spiserøret ved hjælp af kikkertundersøgelse (gastroskopi) i efterforløbet.

Forventet udskrivelse

Efter en ukompliceret operation udskrives du dagen efter operationen. Efter operationer med store brok eller subakutte/akutte operationer kan indlæggelsen vare længere.

Efter udskrivelsen

Efter udskrivelsen skal du regne med at du kan genoptage dine daglige gøremål ret hurtigt og da der kun er 5 små huller efter operationen, kan du inden for kort tid både løbe, cykle etc. igen.

Dine ar på maven er lukket med små metalklips som din egen læge skal fjerne ca. 10 dage efter operationen, og du skal bestille tid hos din læge til fjernelse af disse.

Scan koden med din mobil og læs mere om afdelingen https://www.hvidovrehospital.dk/
Scan koden med din mobil
og læs mere om afdelingen.
Redaktør