Sondemadning af nyfødte

Information om sondemadning af nyfødte.

Nogle børn har brug for at få deres mad gennem en sonde. Det kan der være forskellige årsager til. Her kan I læse om, hvordan man gør.

Billedet viser er barn ligge på sin mors bryst mens det får sonde.
Baby med sonde, hos sin mor.

Se vores E-learningsprogram om sondemadning, inden I skal i gang:

https://www.regionh.dk/e-learning/E-learningkurser/kurser_om_kliniske_arbejdsgange_og_arbejdsmiljoe/Sider/sondelaegning-paa-spaedboern.aspx

Hvorfor skal vores barn have sondemad?

Et barn kan have brug for at få sin mad gennem en sonde. En sonde er en meget tynd plastikslange, som føres gennem barnets næse og svælg ned i mavesækken.

Årsagerne til en sonde er forskellige, men skyldes ofte:

  • at barnet er født for tidligt, og derfor ikke er parat til at kunne spise ved egen hjælp.
  • at barnet på grund af gulsot er for træt til at kunne spise selv
  • at barnet har haft lavt blodsukker
  • at barnet har tabt sig for meget.

Hvor meget og hvor tit skal barnet have sonde?

I giver sonde 8 gange i døgnet, det vil sige hver 3. time. I den periode malker moren sin mælk ud og barnet får mors mælk via sonden. Barnet har næsten altid også brug for modermælkserstatning.

Modermælkserstatningen er sammensat, så den ikke provokerer mælkeallergi, hvis barnet har øget risiko for det.

Nogle børn vil få al maden gennem sonden, andre kun noget af måltidet. Plejepersonalet vil sammen med jer beslutte, hvor stor en del af mælken barnet skal have gennem sonden, og hvor længe barnet har brug for sonden. Vi regner ud, hvor meget mælk barnet har brug for på baggrund af dets vægt.

Så snart barnet er i stand til at die en del af måltidet hos sin mor, trappes mængden af sondemad ned.
Det er forskelligt fra barn til barn, hvornår det er i stand til at spise al sin mad selv. Enkelte børn er meget aktive helt fra starten, men de fleste børn vil ikke være i stand til at spise al deres mad selv, før de nærmer sig 37.-38. uge.

Hvordan kan vores barn få hud-til-hud kontakt, når det skal have sondemad?

Barnet lægges ”hud mod hud”, når det skal have mad - på samme måde som hvis barnet skulle die hos moren. Det vil sige, at barnet lægges helt nøgen, kun med en ble på, på brystet med en dyne over sig.

Hvis det ligger ved mors bryst, vil nogle børn være interesserede i at sutte lidt, andre slikker lidt på brystet, andre sover til de første mange måltider.

Hvordan bliver sonden lagt?

Barnet lægges på ryggen og plejepersonalet fører sonden gennem barnets ene næsebor, gennem svælget og ned i mavesækken.

Mens sonden bliver lagt, får barnet lidt sukkervand, som det kan sutte i sig. Mor eller far må meget gerne give sukkervandet.

Sukkervandet er let smertestillende for et spædbarn og hjælper til, at sonden glider lettere ned. Det tager kun ganske få sekunder.

Sonden fastgøres til barnets kind med specielt hudvenligt plaster. Desuden får barnet en lille hue på, som sonden sættes fast til med et plaster.

Når sonden er sat fast, kontrollerer plejepersonalet, at sonden ligger korrekt.

En sonde kan ligge i op til 3 uger, før den skal skiftes. Ofte får barnet dog selv trukket sonden ud og det er derfor almindeligt, at barnet skal have en ny sonde.

Kontrol af sondens placering

I skal kontrollere, at sonden stadig ligger korrekt før alle måltider. Det gør man ved at trække forsigtigt tilbage på sonden med en engangssprøjte.

Hvis I selv har lyst til at kontrollere om sonden ligger korrekt, vil plejepersonalet gerne lære jer, hvordan det skal gøres. I skal vaske og spritte hænder, før I rører ved sonden og giver maden.

I skal kontrollere:

  • at det oprindelige længde-mærke fortsat er ved næsetippen.
  • at huden på kinden ikke er irriteret pga. plasteret. Hvis huden virker irriteret, så kontakt plejepersonalet.

Der trækkes forsigtigt tilbage ved brug af en engangssprøjte før hvert måltid. Engangssprøjten kasseres efter måltidet.

  • Vakuum: Hvis der dannes vakuum ved tilbagetræk ligger sonden korrekt. Luft: Hvis der er luft i sprøjten trækkes der tilbage indtil der dannes vakuum. Hvis der er mere end 20 ml luft skal personalet kontaktes.
  • Mælk: Hvis der kan trækkes mælk op i sonden, ligger den korrekt. Hvis der kan trækkes mere end 5 ml op i sprøjten, skal plejepersonalet kontaktes.

Vakuum/luft/mælk noteres i kostskemaet under ’Aspiration’

Sådan giver I barnet mad gennem sonden

Hvis I selv har lyst til at give barnet maden i sonden, vil plejepersonalet gerne lære jer, hvordan det skal gøres:

  • Mælken opvarmes, så den føles lun, når den dryppes på indersiden af håndleddet.
  • Sonden rulles ud og dens placering kontrolleres ved hjælp af en 20 ml sprøjte (se ovenstående).
  • Sprøjten tages af sonden, stemplet trækkes ud af sprøjten og den tomme sprøjte sættes tilbage på sondens studs.
  • Sprøjten holdes højere end barnets hoved og mælken hældes i sprøjten.
  • Brug stemplet til at ”puffe” nedløbet af mælken i gang.
  • Fjern stemplet igen. Mælken løber nu roligt ned gennem sonden. Måltidet skal gives over 20-25 minutter. Når al mælken er givet, står der lidt tilbage i sonden.
  • Brug stemplet til at skubbe det sidste mælk ned i barnets mave. Hvis barnet får opkastningsfornemmelser eller gylper, skal hastigheden sænkes ved:
    • at sænke sprøjten til et lavere niveau
    • at lave et knæk på sonden 
  • Hold en lille pause og fortsæt sondemadningen.

Hvis barnet gylper meget, skal I ringe efter plejepersonalet, så vi kan vurdere, hvor meget barnet cirka har gylpet op. Gylp ser som regel mere voldsomt ud end det egentlig er.

Barnet skal være klar til måltidet

Barnet skal være ”klar” til at få mad til den tid, der er aftalt. Det vil sige, at barnet er taget op af vuggen og har fået skiftet ble hvis nødvendigt, inden tidspunktet for måltidet.

Et måltid inklusiv bleskift og evt. amning bør højst vare 30-45 minutter. Det er vigtigt, at barnet får ro til at sove og fordøje maden mellem måltiderne. Det er når barnet sover, at det vokser og samler kræfter til næste måltid.

Der skal være mælk klar til måltiderne.

Hvornår skal man malke ud?

Det vil sige, at det er en god idé, at mor malker mælk ud lige efter barnet har fået mad. Dels løber mælken lettere, fordi barnet har stimuleret nedløbsrefleksenj, dels er der mælk parat, hvis barnet skulle vågne lidt tidligere end planlagt og gerne vil have mad.

Vitamintilskud når barnet er født for tidligt

Hvis barnet er født tidligere end tre uger før terminen eller vejer under 2500 gram, skal det have tilskud af henholdsvis D-vitamindråber samt jerndråber.

De kan gives på en ske eller dryppes i lidt modermælk eller modermælkserstatning.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal kun have ½ dosis jern, dvs. 4 dråber hver dag eller 8 dråber hver anden dag.

D-vitamindråber: start 14. levedøgn. Der gives 10 dråber dagligt i 14 dage, herefter 5 dråber dagligt indtil barnet er minimum 2 år. Hvis barnet er mørkt i huden, anbefales det, at fortsætte med D-vitamintilskud gennem hele barndommen.

Jerndråber: start 28. levedøgn. Der gives 8 dråber dagligt, indtil barnet er 6 måneder. Hvis barnet havde en fødselsvægt under 1500 gram, fortsættes til barnet er 12 måneder.

Få mere information af jeres sundhedsplejerske om vitamintilskud

Redaktør