Hvad er senfølger og hvorfor får man senfølger?
Behandling af kræft i bækkenorganerne kan give symptomer på naboorganerne (tarm, blære, urinrør samt skede). Det kan både være strålebehandling eller operation, som kan påvirke tarm, blære, urinrør samt skede. Det kan skyldes direkte påvirkning af organet, men kan også skyldes en påvirkning af de nerver, der forsyner organerne. Behandling med kemoterapi kan ligeledes påvirke funktionen direkte eller ved at påvirke f.eks. hormonbalancen.
Hvis vandladningen ikke fungerer, påvirker det de fleste menneskers livskvalitet ganske betydeligt. Man kan have svært ved at komme af med vandet, eller man kan have problemer med at holde på vandet (inkontinens). Inkontinens kan opdeles i tranginkontinens og stressinkontinens. Man kan også have smerter i blæren og/eller ved vandladning.
Kraftig vandladningstrang / tranginkontinens (urgency/urge-inkontinens)
Urgency betyder kraftig trang og er den tilstand, hvor man pludselig får en meget stærk vandladningstrang, der næsten er umulig at tilbageholde. Hvis man ikke når toilettet, kan det medføre inkontinens med store ufrivillige vandladninger (urinlækager).
Stressinkontinens
Stressinkontinens er ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk anstrengelse og aktivitet. Denne type inkontinens viser sig oftest ved læk af små mængder urin ved hoste, nys, bevægelse og lignende.
Ufuldstændig blæretømning
Når man lader vandet, skal man helst tømme blæren helt. Dårlig blæretømning kan medføre risiko for inkontinens og blærebetændelser.
Symptomer på blærebetændelse:
- Ildelugtende urin
- Hyppig tissetrang
- Mørk og grumset urin
- Smerter i nedre maveregion
- Smerter ved vandladning.
Smerter kan også skyldes, at blæreslimhinden er påvirket af enten stråler eller kemoterapi. Disse gener kan opstå flere år efter, man har fået behandling.
Gode råd om vandladningsvaner
Det er normalt at lade vandet 5-7 gange i løbet af dagen. Mange har også 1 eller 2 vandladninger om natten.
Du skal have en samlet vandladningsmængde på cirka 1,5 liter i døgnet. Det svarer til, at du skal drikke cirka 2 liter dagligt. Det er selvfølgelig afhængig af, hvor meget du vejer, hvor aktiv du er, og hvor varmt det er. Fordel dit væskeindtag jævnt over dagen. Al væske tæller også kaffe og te. Der er også meget væske i frugt og grønt.
Hvis du har tendens til blærebetændelse, skal du have ekstra fokus på dit væskeindtag og regelmæssige toiletbesøg.
Har du problemer med mange natlige vandladninger, så drik efter mottoet: »det du drikker efter 18, gemmer du til natten«. Det er altså en god ide at rykke størstedelen af væskeindtaget til før aftensmaden.
Døjer du med smerter i blæren, kan du forsøge at undgå væske med kulsyre og for meget kaffe.
Dobbelt-vandladning og kateterbehandling
Hvis du efter vandladning har mere resturin end 150 ml bliver du instrueret i at lave dobbelt vandladning ("double voide"). Du skal lade vandet to gange umiddelbart efter hinanden med en pause på cirka 2-4 minutter imellem.
Hvis der efter dobbelt vandladning fortsat er problemer med at tømme blæreren, vil du blive tilbudt henvisning til en specialist afdeling hvor en sygeplejerske lærer dig at tømme blæren med et kateter.
Lokal hormonbehandling til kvinder
Hos kvinder efter overgangsalderen kan vandladningssymptomerne til dels skyldes udtynding af slimhinderne i skeden og omkring urinrøret. Det kan måske mærkes som tørhed i skeden. Kvinder efter overgangsalderen vil blive tilbudt lokal behandling med kvindeligt kønshormon (østrogen) i skeden. Denne behandling kan både mindske inkontinens samt risikoen for blærebetændelse. Det kan gives som enten creme, stikpille eller hormon-ring. Det er ufarligt at få hormon på denne måde, fordi hormonet optages meget sparsomt i resten af kroppen. Der er altså ikke risiko for kræft eller hjertesygdom ved behandlingen.
Blæredæmpende medicin
Det kan være, det er nødvendigt at behandle din overaktive blære med medicin, som får blæren til at slappe af, så din vandladningstrang bliver mindre og evt. inkontinens mindskes.
Forstørret blærehalskirtel
Hos mænd kan blæretømningsvanskelighederne skyldes en forstørret blærehalskirtel (prostata), og du kan eventuelt blive tilbudt medicin, der kan hjælpe på blæretømningen.
Bækkenbundstræning
Du kan få instruktion i bækkenbundstræning for at træne musklerne i bækkenbunden op. Det gælder for både mænd og kvinder. Når man kniber, lukker man sammen omkring urinrøret, så utætheden bliver mindre. Evnen til at holde et knib kan hjælpe til at udsætte vandladningen, så du bedre kan nå på toilettet.
Inkontinensring
Kvinder kan have glæde af en støttering, der placeres i skeden og mindsker utætheden ved at støtte under urinrøret. Du mærker ikke, at ringen ligger i skeden og for de fleste er samleje også muligt med ringen. Du kan selv lære at tage ringen ud og lægge den op igen.